Kære Læsere!
Engang imellem, tager jeg ud og anmelder foredrag. Jeg har b.la. anmeldt Jakob Olrik, en anmeldelse, du kan læse lige her. Her skriver jeg om, hvordan jeg blev forført af Jakob Olrik til hans foredrag – og det samme skete faktisk, da jeg for et par dage siden, var til foredrag med Kirk Rønler. Jeg deltog i to forskellige foredrag, som jeg kommer til at anmelde i to forskellige blogindlæg.
Her kommer den første anmeldelse af foredraget: “Sådan får du en kæreste”.
Hvornår er Kirk i nærheden af dig med foredrag og workshops?
Til en start må vi hellere lige få formalia på plads. For hvornår er Kirk i nærheden af dig, hvis du skulle få vakt interessen, efter du har læst denne anmeldelse? Det er meget nemt. Du kan tjekke hendes kalender ud lige her. Eller følge med på hendes Facebook lige her.
Min anmeldelse af “Sådan får du en kæreste”
Hvis du tror, allerede nu, at jeg kommer til at afsløre ALT, hvad jeg fik fortalt og lærte på foredraget, så kan du godt tro om igen. Du skal nemlig selv tage til et foredrag, for at få ALLE guldkorn med, når det kommer til strategien bag det at få en kæreste. Dog har jeg udvalgt nogle specifikke keywords, som jeg tager med fra foredraget. For Kirk satte uden tvivl nogle tanker igang hos mig, og det gjorde hun, imens hun på bedste vis brugte sit charmerende væsen, sin humor og sine personlige erfaringer indenfor feltet. For her er en dame, som ikke leger ekspert ud fra nogle idéer, hypoteser og fornemmelser. Kirk Rønler er en foredragsholder, som virkelig bruger sine personlige erfaringer, gode som mindre gode, og derfor i den grad bruger sig selv til at videreformidle sine budskaber til sit publikum. Du tror på det hun siger, fordi der er “proof of concept”.
Powerkvinden med de mange ord
Inden jeg går i kødet på emnerne, hun bragte på banen, skal jeg lige nævne lidt omkring Kirk som formidler. Der kommer en energi og power ud af hende, du bliver betaget og optaget af. Det er måske derfor, at Kirk er kåret som en af de 100 mest inspirerende kvinder i 2016 af Femina? Jeg var til foredrag i Vejle, og ja, her var vi altså en flok (lidt tunge) jyder, som Kirk skulle have energi og liv i på en højhellig tirsdag. Der blev ikke grinet voldsomt i starten, og publikum var egentligt ikke vildt meget “på” i forhold til at interagere med Kirk. Men der skulle kun gå få minutter, før Kirk fik hevet op i samtlige deltagere og tilmed begyndte at interagere med nogle af de fremmødte. Det var en super fed oplevelse, fordi foredraget blev intimt, nærværende og ekstra sjovt, idet publikum også bød ind. Det er klart noget, du selv skal ud og opleve til et foredrag med Kirk ?
Sådan får du en kæreste – hvad gør Kirk anderledes?
De fleste fremmødte til foredraget, var singler. Ja, jeg vil faktisk påstå, at samtlige fremmødte var singler. Frustrerede, nysgerrige og forventningsfulde singler, som var (er) klar til at gøre noget andet. For det vi gør nu, virker jo ikke, kan man sige.
Og det var netop Kirks budskab:
“Den måde, som vi dater på idag, er for overfladisk. Vi forventer, at vi kan tabe os, men vil ikke gøre indsatsen, og gå på en diæt/kostomlægning”
Sagt med andre ord: Vi vil gerne have den perfekte kæreste, som udfylder alt på vores liste. Vi vil have kemien med det samme, og de fede oplevelser med det samme. Men vi gider bare ikke gøre indsatsen. Istedet tager vi på en hurtig kaffedate med en ny potentiel partner, kigger hinanden i øjnene, og krydser “ja” eller “nej” på en lang, lang liste, hvor vi har skrevet krav ned på. Efter den første, måske to første kaffedates, så vurderer vi, om vi vil noget med vedkommende alt efter, om listen passer på personen overfor os.
Kirks budskab er, at vi skal VÆK fra den her kaffedatingkultur, hvor vi tager en til to dates, og vurderer ud fra en urealistisk tjekliste. Selv fortæller Kirk, at hun bevidst IKKE dater militærmænd, men er gået over til helt almindelige, danske mænd. Før i tiden gik hun efter adonis/sixpackmænd, som hun sjovt får fortalt.
Inspiration til dit eget datingliv: Nogle af de mange råd, som Kirk giver til et NYT datingliv, kommer her
Du skal gøre noget andet. Vende bøtten på hovedet. Rule numero uno:
“Stop med at tage på klassiske kaffedates og drop din lange tjekliste”
Du kan stadig godt bruge Tinder, men du skal bare ikke bruge Tinder, som du plejer. Og du skal væk med de tanker, du har om den person, du gerne vil have. Tjeklisten skal ud. Ja, faktisk skal du slet ikke spørge ind til personen, og spørge ind til, hvad personen laver. Vedkommendes erhverv og præstationer, har jo ikke meget at gøre med, om personen er “fed” at være sammen med. Har personen f.eks. humor? Har personen de rigtige værdier i livet, hvis du holder dem op mod dine egne?
Dette kan du gøre, helt konkret, når du har droppet tjeklisten
“Live Tinder”
Tag din veninde med på den nærmeste café på en dag, hvor der er menneskefyldt. Herefter begynder I at swipe in real life. Det kan foregå sådan, at I skiftevis udvælger en flot, sød eller charmerende fyr, som skal med jer på date. Gå direkte hen til vedkommende og spørg, om I skal mødes igen? Det er super angstprovokerende, men her handler det om øvelse. Jo bedre du bliver til “Live Tinder”, jo nemmere er det at gå hen til en søde fyr en anden god gang, når han pludselig står der helt ud af det blå.
Kirk fortæller b.la. her, hvordan hendes egen veninde, kunne bruge erfaringen pludseligt i en toiletkø på Skanderborg. Fordi de havde øvet “Live Tinder” forinden, blev det nemmere for veninden at spørge en tilfældig fyr ud, som pludselig stod ved siden af hende.
“Dobbelt date”
For at lette stemningen, kan du spørge et match på Tinder, om vedkommende har en singleven? Så spørger du yderligere, om I ikke skal arrangere en dobbeltdate, for du er selv single, og har iøvrigt også en sød singleveninde. Her bliver det nemmere på daten, da I er flere personer, som er ansvarlige for at snakken kører – og matcher du ikke med den ene, er der pludselig to fyre, som dig og din veninde kan vælge imellem alt efter, hvordan kemien er.
Action, action og action
Det sidste råd (ud af mange, mange flere) går på, at du skal væk fra kaffen (den pointe er vidst på plads nu) og ud i noget andet. Det kan være alt fra en surf-tur, cykeltur, vandcykler eller noget helt fjerde. Pointen er bare, at der skal ske noget. Og selvom, at du måske er super god til at surfe, skal du alligevel lege nybegynder på daten. På den måde, kan du spille dine feminine kort, alt imens, du lader din date hjælpe dig som en rigtig mand.
Her er pointen:
Hvis ikke du lærer at være i din feminine energi, får manden aldrig en chance for at imponere dig – nutidens hardcore, kontrolkvinde.
Skal du afsted – ja, det tror jeg nok du skal
Sådan HELT seriøst, så står jeg tilbage efter foredraget med en stor lyst til at date igen. Jeg har mega meget lyst til at gøre det på en anden måde, og droppe de traditionelle dates. For når sandheden skal frem, så kan du netop ikke vurdere en date på to møder over en brandvarm kop espresso. Hvis du skal ud og have en kæreste, skal du give det tid, droppe listen, gøre noget actionpræget – og være “open-mindet”. For hvad er det værste der kan ske? Du får faktisk bare muligheden for at udvide dit netværk med en skøn, skøn fyr, også selvom, I nu ikke skulle gå hen og blive kærester. Og så kan du jo videresende denne her skønne fyr til en veninde, som faktisk kunne være et match med personen. Karma, karma… right?
Tak for dig Kirk – og dit super inspirerende foredrag. Jeg dukker gerne op en anden god gang.
Priser og mere om Kirk Rønler
Danseevents fra 175,- per person og forløb kun for kvinder, skræddersyede så de giver mulighed for personlig udvikling.