Miss Quinn

udgivet:

5 gode råd til at finde tilliden igen!

Kæreste læsere! Her kommer 5 gode råd til at finde tilliden igen!

I de sidste par indlæg der er skrevet, bl.a. Hvad der gjorde Mr. Grey var et røvhul, har I kunnet læse om, hvordan Mr. Grey brød tilliden mellem ham og jeg – dog har I også kunne læse, hvordan vi igen fandt sammen og stadig den dag i dag er lykkelige!

Men, hvordan er det lige, man efter sådan et brud, genfinder tilliden og får det dejlige forhold Mr. Grey og jeg atter har?

Det er jo ikke ligefrem en tur på den lyserøde sky det hele, og sådan vil det altid være – der vil altid være uoverensstemmelser i et parforhold. Og det har der bestemt også været i forholdet til Mr. Grey! Vi har på mange måder skulle genfinde tilliden, og det er altid værst når han skal i byen, sove ude hos en kammerat eller på tur med firmaet.

Gode råd til at finde tilliden igen

5 gode råd til at finde tilliden igen

Det er altid rigtig svært nogensinde at genvinde tilliden, når den på groveste vis er blevet brudt. Men det vigtigste jeg lærte af bruddet med Mr. Grey, er først og fremmest kommunikationen!

Kommunikationen er ‘roden til alt godt’, hvis man kan sige det sådan – og hvis man ønsker at starte på noget nyt, må man tage et skridt af gangen!

1. Fortæl ham helt præcist, hvad du føler

Slut med at gemme følelserne væk, fordi det gør for ondt at snakke om, eller du er bange for eksponere dig selv overfor Mr. Right. Fortæl ham, hvad du har på hjertet, og hvad der måske kan være med til, at sætte din tillid på en prøve.

Han skal vide hvad det er han gør, som måske sætter tvivlen i gang hos dig, ellers har han ingen chance for at ændre på det der gør dig utryg. Du skal ikke være den ‘bestemmende mor’ overfor ham, men lade ham vide, at du har brug for, at han også gør en indsats for at få tilliden genopbygget.

2. Lav små aftaler

Lav nogle aftaler med Mr. Right, som kan være med til at få dig til at føle dig tryg igen. En aftale kan for eksempel være, at Mr. Right skriver eller Face-timer dig inden han går i seng, hvis han sover ude. Eller han kan skrive et par beskeder hen på aftenen, hvis han er i byen med drengene.

På den måde kan du være sikker på, at han ikke er sammen med en anden pige, og det viser også fra Mr. Rights side af, at han vil gøre en indsats for at genopbygge tilliden. Min Mr. Grey er ofte ude, blandt andet når han tager på business-trips, og her er det vi gør brug af disse små aftaler. Når han så endelig kommer hjem, er jeg fuldstændig rolig, og det er bestemt også med til, at jeg igen får tillid til Mr. Grey.

3. Giv plads

Når først tilliden er brudt, og den skal til at genopbygges igen, kan det være rigtig svært at give Mr. Right noget plads til at være sig selv. For helst vil man jo gerne kunne ‘holde øje’ med ham, og helst vide hvert sekund, hvad han går og laver.

Men for at Mr. Right ikke bliver Mr. Kvælt, må du give ham noget plads til at tage i byen med drengene, sove hos den gode kammerat eller bare hygge sig, med hvem han nu har lyst til at hygge sig med. (Og nej, mener selvfølgelig ikke ‘hygge’ med andre piger).

4. Læg fortiden bag jer!

Det kan være én af de rigtig svære. For man vil så gerne hive op i gamle dårlige minder, når først et skænderi er startet. Men kvinder, lad nu være.

Han har lidt nok under din råben og skrigen. Og det gavner bestemt ikke parforholdet, hvis du konstant skal ligge og rode rundt i de samme gamle problemer. I er startet på noget nyt, og kæmper nu for at få tilliden genopbygget. Men få nu også det nye forhold genopbygget – nyt kapitel, nye minder og nye måder at køre det gode parforhold på.

Giv jer selv noget kæreste-tid

Oveni alt det her nye ‘arbejde’ på det nye parforhold, kan man ret hurtigt glemme at give sig tid til hinanden. For hvis man konstant skal arbejde på parforholdet, kan man hurtigt komme til at trænge til en pause.

For at alt dette ‘arbejde’ ikke bliver for meget for jer, så tag på kæreste-tur. Tag en hel dag ud af ugen, kun til jer. I kan blandt andet købe noget lækkert aftensmad, lækre desserter og tilberede det hele sammen, og bagefter hygge med en god Netflix-film. I kan også tage en tur i en forlystelsespark, zoologisk have eller i en action park sammen. Og bare nyde hinanden på den måde. Og så slutte aftenen med noget lækkert vin og en lækker dessert!

Med de 5 gode råd herfra, så kæmp kvinde! Det er ikke forkert at kæmpe for kærligheden, der skal være plads til at kæmpe for det man vil have, uanset hvad andre siger.
Håber I kan bruge det til noget, og næste gang tilliden bliver brudt, så kæmp for at få den tilbage, hvis han virkelig fortjener det!
Xoxo,
Miss Quinn <3

Se Også