*Dette indlæg indeholder reklamelinks*
Hvis du følger med her på bloggen, ved du også, at Mr. Handy og jeg, har indført et forholdsvis nyt koncept i vores ægteskab. DATENIGHT. Vores sidste datenight skulle jeg planlægge, og turen endte med ulykkelig kærlighed. Læs med i dette indlæg om, hvad vi lavede og hvorfor det endte ulykkeligt.
Læs mere om DATENIGHT – Datenight! Sådan puster vi nyt liv i parforholdet
Vores seneste Datenight endte lidt ulykkeligt
Konceptet er, at vi skiftes til at arrangere en tur ud af huset UDEN børn. Kun os to. Der skal indgå en middag og en oplevelse – OG det skal være noget vi ikke har prøvet før, eller et sted vi ikke har været før. Vi må IKKE fortælle hinanden hvad der skal ske, det skal være en hemmelighed. Det var min tur til at arrangere en hyggelig tur med fokus på kærlighed og hygge. Biografen har vi været i MANGE gange, men vi havde længe talt om, at vi gerne ville ind og se “A star is born” med Lady Gaga og Bradley Cooper i hovedrollerne. En film der bestemt får følelserne igang. BIG TIME. Jeg havde hørt lidt fra andre der havde set filmen om, at den var vildt god OG lidt sørgelig. Jeg havde også hørt musikken fra filmen, og kunne godt høre på teksterne, at den vist handlede lidt om ulykkelig kærlighed.
Burger King og tudefilm
Datenight blev altså en god tudefilm… i en biograf vi IKKE havde været i før. Den eneste forestilling lå kl. 18.15, så spisningen blev en hurtig burgermenu på Burger King. Vi var begge to spændte på filmen, og glædede os til at holde hånd og nusse i mørket. Da vi skulle ind til forestillingen, spurgte en medarbejder fra biografen, om vi havde husket kleenex, for hun var gået fra filmen stortudende!!!!!! Øhh, nej ikke lige svarede jeg, for jeg havde da godt nok IKKE lige forestillet mig, at jeg skulle sidde og græde til filmen. Mr. Handy og jeg kiggede på hinanden og smilede anstrengt til den unge pige. Hvor slemt kunne en kærlighedsfilm med lidt ulykkelig kærlighed dog være?
LÆS OGSÅ: Forbudte følelser blandt venner
Fyldt biograf og kleenex over det hele
Hvis ikke du har set filmen tænker du sikkert det samme som jeg gjorde, MEN hvis du har set “A star is born”, ja, så ved du hvorfor! Jeg har det skidt med at græde offentligt, det er noget meget privat og grænseoverskridende, og hvis jeg skulle komme til at knibe en tåre til en film, skjuler jeg det helst. MEN det er virkelig svært at holde tilbage! Specielt i øjeblikket, hvor overgangsalderen og de mange følelser flyver rundt i kroppen. Jeg kan tude til en reklamefilm i TV, fordi jeg er så sårbar. Derfor var jeg lidt anspændt, for jeg kunne godt fornemme, at denne her blev svær at undertrykke og jeg havde INGEN kleenex med! Men biografsalen var fyldt til bristepunktet, så jeg måtte jo bare give los, ligesom alle de andre. Se traileren herunder:
En OUTSTANDING kærlighedsfilm med FED musik
Jeg vil ikke røbe for meget… MEN… hold nu kæft noget fed musik. Bare oplevelsen af det, var i sig selv helt vildt. Lady Gaga har en stemme som en gudinde og så toppet med en lækkermås som Bradley Cooper med rusten whiskystemme oven i. PERFEKT. I korte træk er det et romantisk drama med en snus af musical, der handler om en falleret musiker spillet af Bradley Cooper, der igennem sin egen nedtur forsøger at hjælpe en håbefuld, ny musiker Lady Gaga, igang med en sangkarriere. Samtidig med hans falmende popularitet, kæmper han også med stof- og alkoholmisbrug. De forelsker sig selvfølgelig og kæmper for kærligheden og livet. Har du ikke set den… SE DEN STRAKS!
Miss Robinsons Top 10 kærlighedsfilm
Jeg er en tosse, når det kommer til kærlighedsfilm, håbløs romantiker. Jeg ELSKER at se kærlighedsfilm, uanset om de ender lykkeligt eller ulykkeligt.
Her er min TOP 10:
- Fifty Shades of Grey triologi
- Pretty Woman
- A Star is born
- The Notebook
- Ghost
- Titanic
- Dirthy Dancing
- You got mail
- Notting Hill
- P.S. I Love You
LÆS OGSÅ: Sådan fejrer vi Valentins Dag
Ramte DYBT i sjælen
Det er bare en film, men hold nu fast! Halvdelen af salen hulkede. Det var VIRKELIG svært at fokusere og ikke bryde ud i gråd. Alene de scener, hvor Lady Gaga folder sin stemme ud og du oplever hendes generte rolle som Ally, der egentlig ikke har lyst til at synge sine egne sange, men bare skrive dem (hun har i filmen fået afvisning på afvisning pga. hendes udseende og ikke hendes stemme). De gav mig gåsehud! Det er faktisk en Askepothistorie, men bare med en anderledes slutning. Den rammer, fordi den også fortæller lidt om, hvor svært det er at være stjerne og omgivet af sultne og grådige mennesker omkring sig, og hvordan alkohol og stoffer styrer livet for denne skønne mand Jack, der ikke kender til andet end at spille, synge og drikke. Han får så fuldstændigt fejet benene væk under sig, da han møder Ally og trods alle odds, forelsker sig hovedløst i hinanden.
https://giphy.com/gifs/movie-2018-a-star-is-born-1wnZQEJICJVrkNKrZ8
LÆS OGSÅ: Skal kærlighed gøre ondt?
Der var helt stille i bilen på vej hjem
Jeg vil ikke afsløre slutningen for dig… du skal selv se den, men jeg kan sige så meget, at hvis ikke jeg havde haft en stor pose snolder med og en cola med sugerør, jeg konstant kunne fylde i hovedet af… så havde jeg ligget under sæderne og storhulket – ligesom de andre i salen. Klumpen i halsen var gigantisk! Vi var begge to MEGET stille i bilen på vej hjem. Der blev tænkt lidt over livet og kærligheden. Når jeg hører musikken i bilen, og er alene, ja så tuder jeg lidt. Ikke indvendigt men ÆGTE. En datenight med en ulykkelig slutning, men meget livsbekræftende, følsom og fyldt af kærlighed. Faktisk havde jeg følelsen af trængen til et makeup-knald, for hele følelses registret havde været i brug. Sårbarheden var total blottet, og det eneste jeg havde brug for, var Mr. Handys store varme arme omkring mig og et “jeg elsker dig”. En oplevelse og en følelse vi aldrig havde prøvet før efter en biograffilm, så datenight var fuldendt.
Pas på hinanden <3
YOLO og knus fra
Miss Robinson
*Dette indlæg indeholder reklamelinks*