Kære læsere.

Weekenden lakker mod enden, hvilket betyder, at det igen er blevet tid til temasøndag her hos Miss Grey. I denne uge skal jeg derfor i fællesskab med de andre Miss Grey piger debattere emnet sex på første date.

De uskrevne regler i forhold til dating er mange, hvilket gør det svært at navigere rundt i den sociale dating-jungle. Det kan være en udfordring at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert at gøre. De fleste af os har efterhånden hørt utallige moralprædikener om sex på første date. Samtidig er det et emne, jeg ivrigt har diskuteret med veninderne gennem tiden. Blandt andet har jeg en trofast singleveninde, som bevidst spiller meget kostbar og elsker, at fyrene jagter hende. Faktisk begynder hun at kede sig, når jagten er overstået, da hun ser sex som en øjeblikkelig udløsning af den opbyggede spænding og længsel. Det er grunden til, hun ikke dyrker sex på første date.

Personligt droppede jeg at følge alle de uskrevne datingregler som single, da jeg oplevede, at mændene droppede mig, efter vi havde været i seng sammen, hvis jeg ventede. I visse tilfælde udviklede jeg jo følelser for disse mandfolk, som egentlig endte med at røvrende mig, hvilket gjorde, at jeg følte mig utrolig brugt og såret efterfølgende. Derfor har det givet mig en masse dejlige oplevelser at være åben overfor sex på første date. Det gjorde nemlig, at jeg ikke længere stressede over, om manden udelukkende arrangerede en ny date, fordi han ikke havde fået det, han ville have på den første. Og hvis han ikke ville ses efterfølgende, så var han heller ikke værd at bruge mere tid på.

Samtidig var sex et utroligt vigtigt punkt på min tjekliste, dengang jeg datede. En mands evner i sengen var (og er stadig) afgørende for, om jeg er interesseret i ham eller ej. Jeg ville heller ikke være i stand til at udvikle følelser for en mand, som jeg ikke havde knaldet. Det ville jo være det samme som at købe en bil uden at have prøvekørt den. Og det gør man jo ikke 😉

car-690275

Kan man blive kærester efter sex på første date?

Et spørgsmål, jeg jævnligt stillede mig selv som single var, om det var muligt at blive kærester efter sex på første date. Min tidligere omtalte singleveninde mente ikke, at det kunne lade sig gøre, fordi begge parter fokuserede alt for meget på sex i stedet for at lære hinanden bedre at kende. På en måde forstod jeg hende godt. For det var jo nemt bare at kneppe fremfor at etablere en følelsesmæssig kontakt. Og når jeg dyrkede sex uden romantiske følelser, var det nemmere for både mændene og mig selv at tage benene på nakken, når forholdet blev kedeligt eller udfordrende. Men betyder det virkelig, at min veninde havde ret?

En meget udbredt mening er, at kvinder ikke ser sig selv som kærestepotentiale, hvis de dyrker sex på første date. En undersøgelse fra 2013 viser imidlertid, at det ikke er rigtigt, eftersom 28 % af danskerne har haft sex på første date med deres nuværende partner. Samtidig er jeg i dag et levende bevis på, at det sagtens kan lade sig gøre, da jeg knaldede med Mr. Boyfriend på vores første date. Man kan altså sagtens blive kærester efter sex på første date, så det skal ikke være det, der stopper jer fra at kaste jer ud i det. Jeg vil klart opfordre jer til at mærke efter, hvad I selv ønsker.

Så kære kvinder. Mine erfaringer med sex på første date er gode, men jeg ved, at der er mange forskellige meninger om, hvorvidt man bør kaste sig ud i det eller ej. Derfor vil jeg enormt gerne debattere emnet med jer kære læsere. Hvad er jeres holdninger til og erfaringer med sex på første date? Skriv en kommentar til indlægget eller send mig en mail på mf@missgrey.dk 

Tak fordi I læste med – Jeg håber på at høre fra jer.

Ellers vil jeg ønske jer alle sammen rigtig god søndag <3

KH.
Miss Felicity.

DEL
Tidligere artikelAt være kærester med damernes ven
Næste artikelTemasøndag #3: Sex på første date
MISS FELICITY
OBS: Miss Felicity blogger ikke længere hos Missgrey.dk. Hendes tidligere indlæg er stadig tilgængelige her på siden. Dem er du velkommen til at læse. For spørgsmål, da skriv til: Mette@missgrey.dk. Beskrivelse af Miss Felicity: "Jeg er blogger her på Miss Grey, hvor du kan kende mig under navnet Miss Felicity. Jeg byder dig velkommen til min verden, hvor jeg ærligt og uden filter skriver om mit liv som ung kvinde med alt, hvad det indebærer, når det kommer til kærlighed og sex. Mine indlæg handler altså om alt fra min sexede singleperiode til mit parforhold med Mr. Boyfriend, som jeg snart skal have mit første barn sammen med. Samtidig leverer jeg guides her på bloggen med fokus på at rådgive dig ud fra mine egne erfaringer med eksempelvis BDSM, som jeg er meget stor fan af. Du vil også kunne finde mere videnskabelige artikler fra min hånd, da jeg elsker at fordybe mig i forskning omkring sex og samliv. Denne passion vil jeg meget gerne dele med dig, så vi i fællesskab kan blive klogere på sex og følelser, der til tider kan være en kompliceret affære. Kort sagt indeholder mine blogindlæg altså lidt af det hele, så hvis du har brug for en veninde, der er hudløst ærlig og gerne giver dig et godt råd eller to med på din vej, kan du trygt følge med hos mig her på Missgrey.dk."

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR