Temasøndag #18 – For mig handler utroskab om sex

0
774

Kære Læsere!

Vi har alle mange og forskellige holdninger når det kommer til utroskab og jeg holder fast i at vi alle er utro af forskellige grunde. Nogle siger det er fordi man mangler noget i sit parforhold, sit sexliv eller at følelserne for ens partner simpelthen har ændret sig. Den sidste tids mange begivenheder i mit sexliv har gjort at jeg har ændret min sexidentitet. Jeg har altid vist at sex var en stor del af mig – men jeg var ikke klar over hvor sulten jeg i virkeligheden var!

Jeg hungrer efter sex!

Jeg har altid troet at hvis jeg engang ville være en kæreste utro så ville det være fordi jeg ikke længere elskede personen. Men jeg elsker stadig Mr. Teddy mere end noget andet på trods af at jeg har været ham til dels utro. For at forstå hvad der ledte til dette råder jeg dig lære læser til at læse mine forrige indlæg – Jeg tror ikke på et monogamt forholdJeg vil eksperimentere med flere partnere og Jeg præsenterer Mr. boytoy.

På det sidste har jeg nemlig oplevet en stigende sexsult. Ikke nødvendigvis efter andre, ligeså vel Mr. Teddy men jeg kan ikke ignorere den uanset hvor hårdt jeg prøvede eller stadig prøver. Som jeg har introduceret for jer så eksperimentere Mr. Teddy og jeg lige nu med at leve i et forhold som ikke er monogamt – altså et forhold hvor vi gerne må have sex med andre. Kravene herfor er dog fuldstændig ærlighed og tilladelse fra sin partner og denne tilladels glemte jeg desværre at få et par gange hvor jeg valgte at være sammen med Mr. Boytoy. Der har været et par hændelser hvor han, alkohol og jeg har haft en ret heftig trekant og det medfødte desværre at jeg ikke tænkte over tilladelsen derhjemme fra. Min enorme og nyfundne sexlyst er blevet fremprovokeret af alkoholen og stemningen ved diverse arrangementer, og jeg har endnu ikke fundet en måde hvorpå jeg kan hæmme den. Jeg fortalte det hele til Mr. Teddy og han tog det som verdens bedste kæreste. Hvad vi gjorde herefter og hvordan vi idag lever i vores åbne forhold vil jeg alt sammen gøre klart i næste lørdags indlæg.

Den dårlige samvittighed

Jeg har selv været udsat for utroskab af en ekskæreste og jeg ved hvor ondt det gør. Derfor begriber jeg ikke at jeg har ladet Mr. Teddy smage bare en bid af den smerte utroskab medfører. Men som vi også snakkede om så er det nok nemmest at være den der er utro. Hvis jeg tænker tilbage på det hele står jeg tilbage med en følelse af at det overhovedet ikke har været det værd, men samtidig kan jeg ikke ignorere at det på mange måder har været en helt fantastisk oplevelse at forsøge sig med sex med en anden. Ligesom alt andet så lærer man af sine fejl og Mr. Teddy og jeg har været nød til at finde ud af hvordan man egentligt lever i et åbent forhold og samtidig skal være tro mod sin partner. Værst af alt er helt sikkert den dårlige samvittighed, som på alle måder vil hjemsøge dig hvis du inderst inde virkelig elsker din partner. Oplever du ingen dårlig samvittighed så er det måske ikke din partner du skal være sammen med. For mig er det derfor svært at sige om utroskab er det værd eller ej. Uanset hvad så er det selvfølgelig aldrig i orden overfor din partner, men jeg tror på at alting sker af en grund.

For tiden er min sexlyst stor og umættelig, og jeg har en klar fornemmelse af at min appetit kun vokser fra nu af. Læs med næste lørdag om hvordan Mr. Teddy og jeg har valgt at håndtere denne lyst.

Much Love

Miss Vanilla

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here