Indlæg 5 ud af 6.
Dette indlæg om hvordan tantra kan skabe forløsning efter seksuelle overgreb er skrevet af en af vores meget modige skribenter og samarbejdspartnere, sexolog Sara Gry Windelev. Her kan du læse hendes personlige beretning om en opvækst fyldt med vold og seksuelle overgreb. Hun har et vigtigt budskab at fortælle andre, der har været udsat for netop dette eller er pårørende. Der er en vej ud af smerten, og det er hendes ønske at fortælle og inspirere andre til netop at finde denne vej. Læs med her i hendes gribende og detaljerede fortælling. Dette indlæg er femte afsnit i en serie af flere. Serien hedder “Gennem mørket og ud i lyset”.
Læs forrige indlæg her: Jeg fandt trøst i en ligesindet
Ham der tryller glæden frem i mennesker
I min mailkorrespondance med Birne, fortæller hun mig at Johannes-Brormand Søndergaard er ham, der har lært hende at finde glæde ved livet. Noget hun aldrig har følt før. Kan du forestille dig, hvordan det må være at have levet over 50 år, og aldrig nogensinde have følt glæde? At have været behandlet så dårligt, at man kun har følt negative følelser.
Eller en form for følelsesløshed. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det liv må have været. Det er forfærdeligt at tænke på, og så alligevel en kæmpe solstrålehistorie. For tænk sig, at blive forløst for så meget vrede, så glæden kan få plads. Tænk, at der findes et menneske, som er i stand til at hjælpe andre mennesker på den måde. Og som har dedikeret sit liv til at hjælpe kvinder.
Senfølgerne har ikke sluppet sit tag i mig
Jeg var målløs, men vidste også med det samme, at jeg måtte vide mere om kropsterapi og tantra. Jeg blev nød til at prøve det. For selv om jeg har været i terapi i 24 år, så vender mine senfølger stadig tilbage.
Jeg kæmper stadig og falder til tider i huller. Jeg bliver der bare heldigvis ikke så længe mere. Og jeg ved hvordan, jeg hiver mig selv op. Men de nætter hvor jeg har mareridt, er jeg fuldstændig ødelagt hele dagen, og føler mig som en zombie. Jeg er helt ved siden af mig selv, fordi det næsten føles som om, at jeg er der fysisk, når jeg drømmer. Og der er fuld knald på alle mine sanser, når jeg drømmer.
Men jeg ved godt det er en drøm, og jeg ved at næste gang jeg sover og vågner, så er jeg mig selv igen.
Kontakten til tantra massøren
Jeg beder om kontaktinfo på Johannes-Brormand Søndergaard, og Birne sender dem til mig. Dagen efter er jeg med en veninde til min første tantraaften på Nørrebro. Noget i den lette afdeling, hvor det egentlig kun handlede om, at grine, danse og lege. Lidt som at være barn igen.
Jeg havde længe været nysgerrig på tantra, men havde ikke rigtig kunne finde noget som tiltrak mig. Syntes det var lidt af en jungle. Jeg havde et stykke tid gået med den følelse af at famle i blinde.
Tanken om hvad der evt. kunne ske, var skræmmende. Hvad ventede mig? Hvad gik jeg ind til? Hvordan kunne jeg være tryg? Og jeg havde bestemt slet ikke lyst til at smide tøjet, og få en yoni-massage (massage af vagina) af en helt fremmed. For mig som overlever, var det en sindssygt angstprovokerende tanke.
Så hvor pokker er skulle jeg starte, og hvor skulle jeg gå hen? Det svar kom klart fra Birne: Jeg skulle gå til Johannes-Brormand Søndergaard.
Min første tantriske oplevelse
Et halvt år forinden, var jeg så heldig at løbe inde i en smuk og tantrisk mand i starten af 30’erne. Det var fantastisk at møde ham. Han gav sig meget tid til min krop, og gav mig den til dato, længste og mest kraftfulde G-punktsorgasme.
En fantastisk oplevelse, hvor jeg gav 100% slip. Hvor jeg mærkede energien stige fra mit køn, og hele vejen op igennem min krop. Orgasmen varede så længe, at han til sidst begyndte at grine, og sagde: “du kan jo blive ved”
Hvorfor han stoppede, fattede jeg så ikke, måske var det også en ny oplevelse for ham, who knows, men jeg sov som en drøm den nat. Han vækkede i hvert fald interessen for tantra yderligere i mig, og gav mig ideen til den aften på Nørrebro.
”Her snuser man let til det” som han sagde.
Tantra light
Jeg havde mit nyeste girl crush med, som slet ikke er over i det spirituelle, på samme måde som jeg. Men frisk, dét var hun – og heldigvis ikke bange for at prøve nye ting. Jeg elsker hendes nysgerrige tilgang til verden, og så er hun et af de mennesker, som altid er der 100% for mig.
Hun er et af de få mennesker, som ikke dømmer andre. og så er hun lige så stærkt et menneske, som jeg, hvis ikke stærkere. Og dem kender jeg ikke rigtig så mange af. Et sted hvor jeg får lov og plads til at være den lille. Hende kunne jeg skrive et helt blogindlæg om i sig selv…. Nå, tilbage til vores tantra-legestue.
Vi dukkede op 30 minnytter før det startde, så vi fik en idé om hvad vi kunne vente os. Da det hele gik i gang, var vi vel omkring 30 mennesker. Der blev grinet, kigget dybt i øjnene, lavet tillidsøvelser, danset osv. Hele tiden med vores egne grænser i fokus. Det vigtige heri var, at vi skulle lære, hvad vi havde lyst til, eller ikke havde lyst til. Det fine ved det var også, at der blev lagt meget vægt på, at hvis vi sagde fra. Ja så handlede det ikke om den tilfældige, vi stod overfor, men hvad vores krop fortalte os, at vi havde lyst til. Vi skulle blive i vores egen krop og lytte.
Alt foregik selvfølgelig med tøj på, og det var faktisk lidt sjovt at lege sammen, så mange voksne på én gang, og så helt uden børn. Hvem skulle have troet at tantra var sjovt?
7 minutter i himlen
Efter et par timers fis og ballade, holdt vi en pause. Da vi kom tilbage, blev vi delt op i hold af 4. Salen var blevet fyldt op med dobbelt madrasser, og vi skulle nu have 7 minutter i himlen.
Min veninde, 2 mænd og jeg satte os på vores lille “ø”. Jeg kastede mig straks ned imellem dem, smed armene ud til siden og sagde: “Nus”
Min umiddelbarhed kom sig af den løsslupne stemning, og dét med at skulle holde fokus på, hvad man selv havde lyst til. Så jeg sagde egentlig bare det højt, som min krop havde lyst til. At blive nusset af 6 hænder, efter kroppen havde været i bevægelse, og der var blevet grinet en del, var virkelig himmelsk. Og dejligt, samtidig at føle sig så tryg, i berøringen af de fremmede hænder. For mig som har alle de overgreb med i baggagen, var det en ret stor ting. En grænse var blevet brudt på den fineste og mest trygge måde.
Ingen ville gøre mig noget ond, det var ren kærlighed med respekt for de seksuelle og personlige grænser. Og så havde vi tøj på hele vejen igennem.
Jeg vidste lige der, at tantra var noget jeg gerne ville gå dybere med. Hvordan det ville komme til at ske, fik jeg svaret på senere den aften?
Refleksioner om tryghed
Efter at vi alle 4 havde været igennem de 7 minutter i himlen, sluttede hele holdet af i en cirkel. Vi fik muligheden for i plenum, at reflektere over aftens forløb. Spændende at lytte til de andres måde, at anskue vores milde tantra oplevelse på. Alle virkede glade, rolige og nogle endog lette og meget afstressede.
På vej ud for at klæde om, spørger jeg min veninde hvad hun synes. “Det vildeste er, at det mange oplever, er egentlig noget jeg altid har haft med min familie”, siger hun. “Trygheden og glæden er noget jeg lidt tager forgivet, for det har vi altid givet til hinanden min vores familie. Det satte tingene i perspektiv, da jeg lyttede til de andre, som desværre ikke er så heldig at have det med sig” fortsatte hun.
Tryghed skal ikke tages forgivet
Tænk at have sådan en familie. Det er nærmest helt eksotisk for mig. Jeg plejer også at sige, at hun er vokset op i en “blomsterkasse”. I en tryg og god familie, med plads til at være den man er og blive elsket for det. De ses også flere gange om ugen i den familie. Virkelig smukt, rent og ægte, for mig altså.
Og jeg er overbevist om, at det er det som har givet hende evnen til, at være et ægte menneske med sunde værdier, et meget roligt sind og at være i stand til at favne og hjælpe andre. Noget af det jeg virkelig elsker hende for, trods vores venskab kun er et lille halvt år gammelt. Hun gør mig tryg. Tænk, at et andet menneske kan føles som sådan en stor gave.
Universet viser vej
Efter vi har klædt om, kigger jeg på min telefon. Der ligger sgu en besked fra Johannes-Brormand Søndergaard! Birne havde fortalt ham om mig. Det er bestemt ikke coutume, at behandlere kontakter klienter, men her kom kontakten igennem Birne. Og hvad enten man tror på mere mellem himmel og jord eller ej, så kan hun se og forudsige nogle ting. Det fortæller hun også om i sin bog “Kan du se lyset”.
Nå, men jeg skrev straks tilbage til Johannes-Brormand, og vi aftalte en snak i telefonen dagen efter. I vores telefonsamtale, fortalte jeg ham lidt om mit liv.
Både de ting i barndommen, men også min søgen ud i tantraen. Johannes-Brormand fortalte mig lidt om sin bagrund, og sit kald, som bl.a. er at hjælpe traumatiserede kvinder tilbage til deres egen krop. Han talte også om, hvordan han arbejder med at berolige nervesystemet. Om meditationerne, åndedrætsøvelserne og selve berøringsdelen. Det var lige netop berøringsdelen, som jeg var en smule ængstelig omkring.
Min frygt i forhold til tantra
Jeg har hørt om mange steder, hvor man er nøgen nærmest med det samme, og får en yoni-massage, og dét havde jeg slet ikke lyst til. Tanken om, at en fremmed mand, som ikke var min læge eller gynækolog, skulle røre mig, eller rettere massere mig inde i skeden, var en smule angstprovokerende. Jeg har jo lært, at man ikke kan stole på mænd, og især ikke hvis man giver dem lov til at røre ved ens kønsdele. Så hvordan kunne jeg føle mig tryg og sikker her?……
Den kan godt være, at min hjerne fortalte mig, at jeg sagtens kunne være tryg, det nytter bare ikke noget, når der stadig sidder chok i kroppen, og nervesystemet ikke er faldet til ro. Han bad mig komme forbi til et lille formøde, så han kunne se mig og forklare mig om hele processen. Du skal jo være tryg ved det hele, sagde han.
Mødet med min tantramester
Et par dage efter, møder jeg op ved søerne på Østerbro. Jeg bliver budt på en kop te, og jeg sætter mig i sofaen. Johannes-Brormand sætter sig overfor mig, selvfølgelig på gulvet i skrædderstilling.
Vi hyggesnakker lidt først. Han kommer ind på meditationer, åndedrættet, energier og deslige. Han fortæller mig også at hos ham, beholder man altid tøjet på under de første sessioner.
Berøringer på huden, er noget der sker gradvis. Han lagde meget stor vægt på, at jeg hele tiden skulle mærke efter mine egne grænser.
Når man arbejder med seksuelt krænkede kvinder, kan det jo ikke nytte noget, at man beder dem være nøgne og modtage berøringer på kroppen med det samme. Det ville jo være et overgreb i sig selv, på en i forvejen traumatiseret krop, sagde han. Og åh, hvor blev jeg dog glad for at høre det. Nu kunne jeg slappe af og være ganske rolig.
Afklaring af processen giver ro
Vores samtale ender med at blive halvanden time lang. Virkelig spændende, men mange af tingene er også lidt abstrakte. Nok mest fordi, at jeg aldrig havde prøvet tantra før. Jeg kan rigtig godt lide at vide, så meget som muligt om en given proces, inden jeg giver mig i kast med den.
Det gælder faktisk også mange andre ting, jeg har ret meget brug for struktur, ellers kører min hjerne i tusinde retninger, om hvad der muligvis kommer til at ske. Så det ved jeg er nødvendigt for mig, for at jeg kan holde hovedet i ro, og sove godt om natten.
Struktur og retning. Så kan det godt være, at retningen ændrer sig undervejs, eller der er flere stop på vejen end jeg troede, men det er helt okay. Vi taler om 7 sessioner hos ham. En session varer ca. 3-4 timer, og der skal helst ikke gå over 14 dage imellem, så forløbet er rimelig intenst.
Intensitet er vigtigt i tantra
Intensiteten er afgørende for forløbet. Og der er hjemmeopgaver også, hver dag i form af bl.a. meditation. Johannes-Brormand beder mig gå hjem og sove på det, også selv om jeg efter vores samtale siger, at jeg gerne vil komme hos ham og få behandlinger.
“Det er vigtigt at du mærker efter”, siger han. “Her handler det jo meget om, at mærke sine egne grænser” siger han til sidst. Og wauw, alene at få dét at vide – det er ikke noget, jeg har været vant til. Men han er heldigvis et meget bevidst menneske, som sanser og mærker efter. Hvor mange af os er egentlig gode til at mærke efter, det tænker jeg meget over nu.
“Mange mennesker lever så meget oppe i deres hoved hele tiden, at de slet ikke mærker deres krop”, siger han også. Vi skal ned i kroppen, mærke hvordan den har det, for den fortæller os rigtig meget, hvis vi kan være stille og lære at lytte til den. Jeg tror, at i denne stressede verden, står indre ro meget højt på manges ønskeliste, men bliver det prioriteret?…
Med tantraen kommer forløsningen
Efter jeg forlader Johannes-Brormand, mærker jeg en fornyet energi. Jeg mærker en stor glæde og et håb. Et håb fordi jeg nu kender den, for mig, rigtige vej ind i tantraen. Jeg er ikke længere i tvivl, eller føler at jeg famler i blinde.
Jeg kan mærke, at med tantraen kommer forløsningen – det sidste jeg mangler at få på plads. Et sted af ren og ubetinget kærlighed, hvor jeg bliver mødt, som det menneske jeg er, dér hvor jeg er. Og med stor glæde, ringer jeg til min veninde og begejstret fortæller jeg hende om mødet med ham, som senere skal blive min tantramester. Ham som lærer mig, at finde solen inde i mig selv.
Læs det sidste afsnit i denne serie af Sara Gry Windelev: Sex og mental sundhed – den manglende brik i sexpuslespillet
Kontakt Sara
Har du brug for at komme i kontakt med Sara Gry Windelev, så find hende enten på vores medlemsside: Missgreyclub.dk eller på Facebook.
Hos Missgreyclub.dk kan du chatte og skrive med Sara, og finde svar og hjælp, hvis du selv har været udsat for seksuelle krænkelser og overgreb.
