Indlæg 2 ud af 6.
Dette indlæg om seksuelle overgreb er skrevet af en af vores meget modige skribenter og samarbejdspartnere, sexolog Sara Gry Windelev. Her kan du læse hendes personlige beretning om en opvækst fyldt med vold og seksuelle overgreb. Hun har et vigtigt budskab at fortælle andre, der har været udsat for netop dette eller er pårørende. Der er en vej ud af det og det er hendes ønske at fortælle og inspirere andre til netop at finde denne vej. Læs med her i hendes gribende og detaljerede fortælling. Dette indlæg er andet afsnit i en serie af flere. Serien hedder “Gennem mærket og ud i lyset”.
Læs første indlæg her: Seksuelle krænkelser, overgreb og senfølger
Senfølger efter seksuelle overgreb, kan betegnes som usynlige ar på sjælen.
Og i enkelte tilfælde også fysiske ar, hvis man f.eks. er cutter. Mange overlevere efter seksuelle overgreb har måske også forsøgt at begå selvmord.
Synlige ar på håndled, kan være en konstant reminder, om de ting som er sket. Men det kan også ses, som en reminder til en periode, hvor alting var meget hårdere end det er nu, for du klarede den. Du kom ud på dem anden side, og lærte at holde fast i dig selv og dit liv. Du er en overlever!
Offer eller overlever?
Hvis du endnu ikke har fået hjælp til at deale med de overgreb, som er hent dig, kan det være at du går rundt og føler dig som et offer, og det kan være rigtig tungt. Jeg siger ikke, at du ikke er et offer, for det er du. Et offer for andres manglende grænser overfor dig. Brud på din tillid, svigt og deslige.
Det er IKKE din skyld, at overgrebene har fundet sted. Ordet offer er dog noget tungt og klinger negativt i mine ører, derfor bruger jeg altid ordet overlever. For dét er du. Du er sej, fordi du har overlevet nogle ting, som er så grimme. Og du er sej fordi, at du på trods af alt, er nået så langt som du er.
Verden kan måske føles, som om den er imod dig. Tro mig, dét kender jeg kun alt for godt. Det har også været sådan for mig engang. Tro mig også når jeg fortæller dig, at du kan finde glæden ved livet igen.
Det kan føles uoverskueligt, og vejen kan være hård og tung. Men det er det hele værd.
Psykiske senfølger – hvilke er der tale om?
Når det kommer til senfølger efter seksuelle overgreb og at genkende dem, så er der nogle ting du kan holde øje med. Hvis du eksempelvis oplever nogle af disse ting:
- Tilbagevendende depressioner
- Forskellige angstlidelser og posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD)
- Lavt selvværd
- Mistillid
- Problemer i parforhold
- Vanskeligheder med at bevare kontakten til arbejdsmarkedet
- Problemer med stof- og alkoholmisbrug
- Selvskadende adfærd (cutting, spiseforstyrrelser, selvmordstanker eller -forsøg)
- Ukontrolleret vrede
- Manglende evne til at lukke andre ind
- Manglende evne til at sætte grænser
Derudover kan der være en masse relationelle og samfundssociale senfølger og seksuelle senfølger.
Hvem oplever senfølgere?
Det er heldigvis ikke alle, som udvikler senfølger. Det afhænger bl.a. af disse faktorer:
- Overgrebets karakter (des mere alvorligt, des større er risikoen for senfølger)
- Relationen til krænkeren (en tæt relation skaber støre risiko for senfølger)
- Varighed (des længere en periode overgrebene foregår over, des større risiko for senfølger)
- Afstanden mellem overgrebene og hjælpen (,jo før du får hjælp, jo bedre. Men det er ALDRIG for sent)
Livsbegivenheder kan trigge senfølger
Senfølgerne kan dukke op i mange situationer. F.eks. i forbindelse med forskellige livsbegivenheder. Hvis du oplever en tæt på dig dør, eller hvis du befinder dit i en krise i parforholdet.
Nogle kriser i parforhold, kan følelserne ligge tæt opad de følelser, som overgrebene gav dig. Hvis du f.eks. er i et parforhold med psykisk vold. Ved skilsmisse kan de f.eks. også dukke op. Det svigt der ligger i at blive forladt, kan minde om, at ingen var der til passe på dig, når overgrebene skete.
Dem som skulle passe på dig, havde jo forladt dig, siden de ikke kom dig til undsætning. Det er i hvert fald den følelse mange overlevere kan få i skilsmisser.
Graviditet er også noget som kan sætte skub i mange ting. Det gjorde det f.eks. for mig.
Eller med en partner som overskrider dine grænser. Det kan være rigtig mange ting, som trigger det. Vi er meget forskellige som mennesker, og vi reagerer vidt forskelligt, så jeg har desværre ikke en ”kasse”, som jeg kan putte det hele ned i. Jeg kan ikke fortælle dig, hvilke situationer, som kan trigge hvilke senfølger for dig.
Graviditet medførte et behov for afklaring
(Lidt om min egen tid)
Tanken om, at jeg skulle have et barn, som selv kunne blive udsat for alle mulige grimme ting, var rigtig hård. Især fordi, at man som forældre ikke kan beskytte sit barn 24 timer i døgnet. Så det tab af kontrol, var svær for mig.
Jeg havde heldigvis en god læge, som kendte til min historik. Hun hjalp mig, og sørgede for, at jeg kom til psykolog på Rigshospitalet, gennem min første graviditet. Her fik jeg arbejdet mig igennem den angst. Jeg gjorde mig også nogle bekymringer, da jeg fik at vide, at jeg skulle have en dreng.
Det modsatte køn. Det køn som havde forgrebet sig på mig. Tænk hvis jeg nu ubevidst, kom til at give ham noget, som kunne gøre at han ville komme til at begå overgreb på andre. Selvfølgelig var det ikke en særlig rationel tanke. Men frygt eller angst er jo heller ikke rationel.
Hvordan skulle jeg opføre mig overfor min søn?
Jeg havde heldigvis aldrig en frygt for, at jeg skulle gøre noget ved ham. Tanken om overgreb, kunne ikke ligge fjernere fra mig. Det jeg gik og tumlede med, var også puslesituationer, eller når jeg skulle bade ham. Det betød jo, at jeg skulle røre ved hans køn.
Hvad hvis jeg gjordet det på en forkert måde? Hvad hvis andre så mig, og tænkte grimme ting om mig? Kunne jeg komme til, at gøre skade på ham? Det var sådanne tanker, der kunne gå gennem hovedet på mig.
Afklaring hos mine forældre
Graviditeten var også perioden, hvor jeg havde behov for at få en masse ting på plads. Så jeg brugte mange timer med både min mor og far.
Mine forældre blev skilt da jeg var 3 år. Så jeg tog på weekend hos min far i Jylland, og fik hele historien om min barndom, som han huskede den. Både tiden hvor han og min mor var sammen. Men også tiden efter.
Hvordan han opfattede mig som barn. Hvilke signaler jeg havde sendt. Hvordan han havde opfattet bestemte situationer, hvor jeg havde forsøgt at sige noget til ham om overgrebene eller volden.
Jeg forsøgte flere gange at fortælle det
Jeg forsøgte flere gange at fortælle min far om de seksuelle overgrev, men kunne ikke få det over mine læber. Jeg turde ikke. Frygten lå i flere ting. Bl.a. at jeg skulle såre min far. Men jeg havde også en angst for, hvad der ville ske hjemme hos min mor og stedfar.
Ville jeg blive straffet i form af slag fra min stedfar? Ville det splitte min familie? Hvad ville der ske med min lillebror? Ville jeg blive taget fra familien, og de ville blive sammen uden mig? Hvordan ville min mor reagere?
At havde gået med så mange spørgsmål i så mange år, og endelig kunne dele dem, var en stor forløsning. Min far lyttede til mig og svarede, så godt han kunne, på alle mine spørgsmål.
Mit behov for moderlig kontakt
Min mor bor også, som jeg selv, i København. Så hende så jeg rigtig meget til, igennem min graviditet. Jeg spejlede min graviditet i hendes første. Altså den hvor hun ventede mig.
Det var rart at hun var der for mig 24/7. Men endnu bedre var det, jeg havde lyst til, at hun var der. For sådan har det bestemt ikke altid været. Hun var der for mig til jeg var 3 år gammel. Efter det, følte jeg mig aldrig tæt på hende.
Jeg prøvede meget tit at komme tæt på, men hun skubbede mig altid fra sig. Det var den følelse jeg har haft helt min barndom, indtil jeg fyldte 19 år.
Hun prøvede at give mig kærlighed
En aften var min mor og jeg var på værtshus, der er knap 19 år mellem os, så hun var 38. Hun var ude med en veninde, og jeg ligeså. Og så mødte vi tilfældigt hinanden på ’ Det gyldne krus’ på Kapelvej på Nørrebro, hvor vi boede dengang.
Min mor var sprit-stiv, krammede mig og sagde, at hun elskede mig. Jeg var målløs, for hvad fanden ævlede kællingen om? (Ja, jeg var vred og fra Nørrebro, så sproget var derefter) Jeg gloede bare på hende, og havde ikke meget andet en hån tilovers for hende.
Hun sagde det jo bare fordi, at hun var fuld. Og jeg havde aldrig hørt hende sige det før. Ikke hvad jeg kan huske af. Er sikker på, at hun har sagt det i mine 3 første leve år. De år hvor jeg også fik en masse kærlighed af hende.
Vreden bryder igennem og stofferne kommer ind i billedet
Efter den aften, bryder min vrede til min mor for alvor igennem. Hun giver mig plads til at få afløb for min vrede. Og de næste 8 år, står hun til måls for al min galde. Hun lytter, når jeg er frustreret, ked af det og gal. Hun svarer på alle mine spørgsmål, så godt hun kan.
Hun forstår, at det er mit behov. Det er som om, at hun tager sin ”straf”, fra mig. Fra jeg er 23 år, begynder jeg også at tage stoffer i weekenderne og ryge hash hver dag.
Jeg prøver at få hjælp til mit hashmisbrug på Stolpegården. Jeg var allerede inde i systemet, da jeg var i gang med min kokkeuddannelse, som jeg fik på revalidering.
Jeg har også gået hos en del psykologer igennem kommunen. På Stolpegården fortæller mig, at hvis jeg skal i behandling hos dem, så må jeg ikke ryge hash i 3 måneder, inden de kan hjælpe mig.
Afvist og overladt til mig selv
Jeg føler mig magtesløs og afvist. Jeg bad jo om hjælp til at stoppe det misbrug, som jeg ikke var i stand til selv. Så jeg ryger fortsat hash hver dag, da de ikke vil hjælpe mig.
Og jeg ryger længere og længere ned i min vrede. Det er nogle svære år, men jeg går i terapi forskellige steder. Og det er især gruppeterapien, som hjælper mig. Men bestemt også min mors ubetingede kærlighed. Hun hverken dømmer, eller belærer mig.
Hun er der bare for mig, lyttende og som en mor igen. Det gør, at jeg kommer ud af mit hashmisbrug, lidt tid inden jeg bliver gravid. Lysten til hashen forsvinder af sig selv, i takt med at jeg får mere styr på mig selv og mit indre. Og hvilken lettelse.
Min mor var en stor del af denne proces. Den proces som gjorde, at mange brikker faldt på plads for mig.
Kærligheden overvinder vreden
Nogle af senfølgerne forsvinder her. Senfølger behøver ikke at være permanent til stede heldigvis. Men min vrede kan godt dukke op en sjælden gang imellem.
Mest i mine mareridt. Men desværre også i situationer hvor jeg føler et svigt fra andre. Der hvor jeg også kan føle mig magtesløs. Og et par gange er det gået udover min ældste søn.
Hvilket jeg er forfærdelig ked af. Det skærer mig i hjertet, og jeg er bestemt ikke stolt over det! Han er heldigvis så forstående og åben. Han kender min barndom, og hvis jeg har reageret uhensigtsmæssigt, har jeg kunne tale med ham om det. Sagt undskyld og kunne forklare, hvad vreden handlede om. Den har som regel bundet i frygt for noget. Og han forstår mig godt.
Mine sønners kærlighed
Mine sønner ved at jeg elsker dem over alt på jorden. Jeg fortæller dem det tit. Den kærlighed jeg har manglet fra min mor i min barndom, kommer de aldrig til at mangle.
Det er jeg meget bevidst om, og har gjort alt hvad jeg kan, for at sige det og vise dem det. Og jeg er heldigvis ikke et sekund i tvivl om, at de er 100% klar over, at min kærlighed til dem er ubetinget. Og alt jeg også elsker dem, selv om jeg kan blive vred. Min vrede kan aldrig fjerne min kærlighed.
Kærligheden er den stærkeste kraft jeg har i mig.
Læs næste afsnit i denne serie af Sara Gry Windelev: Skyggesider og arbejdet med disse efter seksuelle overgreb #3
Har du oplevet seksuelle overgreb? Tag kontakt til Sara
hHar du brug for at komme i kontakt med Sara Gry Windelev, så find hende enten på vores medlemsside: Missgreyclub.dk eller på Facebook.
Hos Missgreyclub.dk kan du chatte og skrive med Sara, og finde svar og hjælp, hvis du selv har oplevet lignende situation i dit liv, som beskrevet ovenfor.
