Fysisk tiltrækning er den første del af forelskelsen, som er grobunden for kærligheden. Denne udgave af ‘Felicitys Frække Forelæsninger’ er opstarten på temaet: “Den videnskabelige kærlighed” .
I dette indlæg præsenterer jeg mekanismerne bag den fysiske tiltrækning for at give jer en større forståelse for, hvilket formål den har samt hvordan det påvirker os, når vi bliver fysisk tiltrukket af et andet menneske. Det skal siges, at der ikke er tale om hele sandheden, da der stadig er en stor del af menneskehjernen, som vi endnu ikke har forståelse for. Indlægget her redegør udelukkende for de biologiske mekanismer, der spiller ind, når det kommer til fysisk tiltrækning.
Fysisk tiltrækning er en stærk oplevelse
De fleste af os kender det. Den helt specielle følelse, der får det til at kilde i maven og gør os bløde i knæene, når vi ser eller tænker på personen, vi er tiltrukket af. Hvis I spørger mig, er fysisk tiltrækning og den medfølgende forelskelse det tætteste, vi kommer på magi. Men hvis følelserne var så magiske, som jeg gerne vil have dem til at være, kan man spørge sig selv, hvorfor forskere i hele verdenen interesserer sig for dem?
Svaret er, at fysisk tiltrækning, forelskelse og kærlighed er tre følelser, der kan bringe os alle ud af kontrol.
Den respons, mennesket modtager på disse følelser, kan have en afgørende indflydelse på den enkeltes velbefindende. Hvis følelserne gengældes, kan det medføre en følelse af ekstrem lykke, hvorimod en afvisning kan gøre mennesket deprimeret og i visse tilfælde selvmordstruet. Forståelsen for de mekanismer, der ligger bag disse intense følelser, kan altså hjælpe de mennesker, som oplever at blive afvist. I sidste ende kan det endda redde en masse menneskeliv, blandt andet fordi, at halvdelen af selvmord i Danmark forbindes med ulykkelig kærlighed.
Det er altså stærke kræfter, der er involveret, når vi taler om fysisk tiltrækning, som er det, der sætter gang i forelskelsen.
Når Amors pil rammer
Når man betragter forelskelsen fra en videnskabelig vinkel, viser det sig, at der er tale om kemiske reaktioner, der foregår i hjernen. I forbindelse med et videnskabeligt studie, der involverede hjernescanninger af en række forelskede unge mennesker, har forskerne fået en anden forståelse for, hvad der ligger bag den seksuelle tiltrækning og den stærke oplevelse, som kærligheden er.
Det videnskabelige studie var bygget op som et forsøg, hvor 17 forelskede unge mellem 18 og 26 år medvirkede. De unge deltagere blev på skift præsenteret for billeder af deres udkårne og bekendte under en hjernescanning. Når de så på den person, de var tiltrukket af, observerede man, at der var to områder i hjernen, som lyste op. Her var der tale om Nucleus Caudatus, som er en del af hjernens midte og Ventral Tegmental Area, der er lokaliseret i bunden af hjernen.
Begge disse områder i hjernen er betegnet som en del af den såkaldte reptilhjerne, der sørger for, at menneskets dækker kroppens basale behov i forhold til overlevelse. På baggrund af det konkluderer den verdenskendte antropolog Helen Fisher, at forelskelsen er et basalt behov hos mennesket – simpelthen fordi den opstår i de hjerneområder, der styrer menneskets mest basale drifter som eksempelvis søvn og indtaget af føde. Ifølge Fisher er følelsen af forelskelse så stærk, at vi ikke kan gøre andet end at adlyde.
Den danske overlæge Troels W. Kjær beretter også om en øget aktivitet i de tidligere nævnte hjerneområder, som årsagen til de følelser, der opstår, når vi rammes af Amors pil. Denne hjerneaktivitet opstår på baggrund af kemiske reaktioner. Følelserne forbundet med fysisk tiltrækning, forelskelse og kærlighed ses altså som et kompliceret samspil af hormoner, neurotransmittere og hjerneområder.
Mange af jer har sikkert, ligesom mig selv, oplevet at blive forelsket i en person uden at kunne forklare hvorfor. Personligt har i hvert fald stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg bliver forelsket i nogle mænd fremfor andre. Ifølge Troels W. Kjær er svaret på dette spørgsmål, at vi ikke selv bestemmer, hvem vi forelsker os i, eftersom følelserne opstår i den mest primitive del af menneskehjernen, som vi ikke har nogen som helst kontrol over.
Man kan altså betragte forelskelsen som et værktøj, der får mennesket til at dække et basalt behov – nemlig artens overlevelse.
Jagten på dopamin
Fysisk tiltrækning gør nemlig, at vi dyrker sex, som fra naturens side har til formål at producere børn og dermed sørge for, at vi reproducerer os selv. For at få mennesket til at opfylde sine mest basale behov, har naturen udstyret mennesket med et belønningscenter, der udløser stoffet dopamin, som resulterer i en glædesrus hver gang, vi opfylder et af disse behov som eksempelvis forelskelsen, der affødes af fysisk tiltrækning, repræsenterer.
Dopamin defineres som en neurotransmitter i hjernen, som gør det muligt at overføre nervesignal fra en nerve til en anden. Det er den udløste mængde af dopamin, der er afgørende for, hvor stor glædesrusen er. Stoffet får os til at føle lykke og opstemthed, hvilket kroppen definerer som en rar følelse. Det medfører, at kroppen er afhængig af dopamin på samme måde, som narkomaner er afhængige af deres stof. Et underskud i dopamin-beholdningen vil medføre en ‘craving’ efter stoffet, som gør, at vi hele tiden er på jagt efter det famøse sus af lykke. Her er flirt, forelskelse og kærlighed en af måderne at opnå udløsningen af lykkestoffet.
Det fungerer altså sådan, at hjernen udløser en dosis af dopamin hver gang, vi opfylder et basalt behov for os selv. Resultatet er det samme, om det så er at spise, når vi er sultne eller at finde en partner som single. Jagten på dopamin betragtes derfor en af de største motivationsfaktorer for mennesket.
Her slutter dagens lektion
Har du spørgsmål, vil jeg rigtig gerne besvare dem, så godt jeg kan. De kan sendes til min mail: mf@missgrey.dk
Der skal selvfølgelig meget mere til end øget hjerneaktivitet og kemiske reaktioner til, når det handler om kærlighed. Du kan finde ud af resten ved at læse med i den næste udgave af ‘Felicitys frække forelæsninger’, hvor vi tager fat på den næste del af “Den videnskabelige kærlighed”. Indtil da vil jeg sige tak for nu.
– Miss Felicity.
