personlig udvikling

udgivet:

Personlig udvikling: Lær dine dybeste mekanismer at kende

Kære læser

Jeg tror på, at vi opnår personlig udvikling gennem hele livet: At du skal skabe dig selv. Du har også selv muligheden for selv at have noget at skulle have sagt i din egen personlige udvikling. Det er både skræmmende, lærerigt og spændende at arbejde med personlig udvikling, men det er bare nødvendigt i jagten på at blive lykkelig. Jeg vil dele med dig, hvordan jeg selv er gået ind og arbejder med at analysere på nogle af mine dybeste mekanismer. Nemlig mine forsvarsmekanismer, der blev dannet gennem min opvækst.

Lær dine egne dybeste hemmeligheder at kende

Kender du til tilknytningsteori og de 4 forskellige tilknytningsmønstre? Jeg lærte begrebet at kende, da jeg gennemlæste en af vores kommende e-bøger, som vi har ekstra fokus på at lave for tiden. Dit tilknytningsmønster fortæller noget om, hvordan du knytter dig til andre menneske – og ved at havde en smule viden om dette, mener jeg, at du kan lære en masse om dig selv!

“Ved at lære mere om hvem du er, og hvorfor du er det DU ER, har du muligheden for at vokse som person.”

At arbejde med dig selv og din personlige udvikling, er en hård process. Men den er det værd, og et vigtigt skridt i jagten på lykke – for er det ikke vores allesammens mål? At være lykkelige? For et par uger siden skrev jeg et indlæg om, hvordan din opvækst har betydning for dit parforhold. Du kan sagtens læse videre uden at have læst det, men det her indlæg er en slags part 2 omkring opvækst.

Hvad er tilknytningsmønstre?

Tilknytningsteorien går ud på, at der findes 4 forskellige slags tilknytningsmønstre, som ubevist påvirker den måde, vi forholder os til andre mennesker på. Altså den måde du ser andre mennesker på, men også den måde andre ser dig på. Vores tilknytningsmønstre startede med at blive skabt i vores opvækst. De fortæller også noget om, hvordan du har det og hvordan du opfatter på. Det skal lige siges, at disse mønstre ikke er permanente, og at du sandsynligvis hele livet vil flytte dig imellem disse mønstre, alt efter hvad du kommer til at opleve.

Måden vi opfatter andre mennesker på, kommer både fra ”autopiloten” og fra vores tanker og følelser. Så altså både fra bevidste og ubevidste tanker og følelser. Mønstrene er bygget på de forskellige reaktioner fra din fortid og fra dine tanker i nutiden. De er blevet til de overlevelsesteknikker, der sider dybt indeni dig.

Et eksempel på hvordan du flytter dig i livet:

Lad os sige, at du er vokset op uden en far. Dette kan måske stadigvæk påvirker dig den dag i dag, og gøre, at du helt ubevist har fået et mere anspændt forhold til fremmede mænd. Dette kan også påvirke dine nuværende tanker og følelser, når du møder nye mænd, og derfor påvirke, hvordan du opfatter de nye mænd du møder. Men så kan det være, at du møder en fantastisk mand, som du får et trygt og lykkeligt forhold med. Dette vil måske give dig styrke og selvtillid, og vil derfor minimere utrygheden, som fremmede mænd før gav dig.

Growth GIF by kingpalewave - Find & Share on GIPHY

De 4 forskellige tilknytningsmønstre

Jeg er ikke fan af at putte mennesker i kasser, og lige præcis derfor er denne teori så smuk. Den hævder nemlig, at langt de fleste af os indeholder træk fra hver af disse kategorier, og at intet er permanent. Der er også sjældent, at en person har alle kendetegnene fra en af kategorierne.

Den trygge – Du er fuldstændig velfungerende og stabil

Det er det mønster, som vi alle sammen stræber efter at opnå. Generelt betyder det, at du er normal, og har et nogenlunde velfungerende liv. Dog skal det ikke forveksles med kedelig, for det er her, at du har muligheden for at blomstre som person. Kendetegnet for at have dette mønster er blandt andet, at du har gode relationer, du formår at kunne være alene, du kan udtrykke dig om dine følelser og problemer, og så er du nogenlunde fornuftig.

Den undvigende – Du er rimelig følelsesmæssig lukket og er måske en smule fjendtlig

Du har været tidligt afvist, fordi dine forældre selv havde det svært, eller havde for travlt til at give dig den opmærksomhed, du fortjener. Du kan sagtens have fået alle dine fysiske behov opfyldt, samtidig med at du ikke fik nok kærlighed og nærvær. Dette gør, at du tager afstand til andre og hellere vil klare dig selv. Det går både ud over dine følelser, relationer og din reaktioner på livet. Kendetegnet for at have dette mønster, er, at du mener, at du har nok i dig selv og ikke har brug for andre.

Den ambivalente/nervøse – Du har oplevet en form for svigt i din opvækst og er derfor blevet usikker

Du oplevede ikke en stabil kærlighed i din barndom. Du oplevede derimod at opmærksomheden på dig kom og gik. Det kan være fordi, at dine forældre har haft meget travlt eller har været syge. Det handler i bund og grund om, at du ikke har kunne regne ud, hvornår du ville modtage kærlighed. Derfor har du været meget opmærksomme på dine forældres behov, og har mistet dig selv i processen.

Den desorganiserede – Menneskene i din opvækst har skiftet mellem at give dig tryghed og utryghed

Du har haft en rimelig fucked opvækst, og har haft nogle overvældende og ekstreme oplevelser. Du har måske skulle passe en af dine forældre, og sat dig selv og dine egne behov til side. Kendskabet er at du finder kærlighed rimelig skræmmende, på samme tid med, at du har brug for den. Du har overvældende reaktioner, og føler dig ofte som en drama-queen i dit forhold. Det kommer sig af, at du har måtte undertrykke dine følelser i din barndom.

Ønsker du mere viden?

Det er super spændende at læse om, og hvis du har lyst til at analysere dig selv lidt, kan du studere de 4 forskellige mønstre nærmere. Det har givet mig noget af en ”aha” oplevelse, og teorien er et fantastisk redskab til personlig udvikling. Der er faktisk super mange ting om mig selv, der pludselig giver mening, og derfor nu er nemmere at arbejde på. Hvis du er nysgerrig efter at få mere dybdegående forklaringer, end jeg giver her, kan du google dig frem til det eller læse mere i linket herunder.

Du kan finde mere dybdegående information om de 4 tilknytningsmønstre på Google

Hvordan jeg bruger teorien til personlig udvikling

Det mønster, hvor jeg kan genkende mest af mig selv, er fra den ambivalent/nervøse tilknytning, men også fra den desorganiseret tilknytningsform. Det eneste mønster jeg faktisk ikke kan se i mig selv, er den undvigende tilknytning. Hvilket faktisk er det mønster, hvor jeg kan genkende en masse træk fra Mr. Unexpected. Dette giver os lidt af en udfordring, men heldigvis er vi gode til at løse vores udfordringer.

Som jeg fortalte i mit sidstnævnte indlæg, havde jeg egentlig en tryg og kærlig barndom – Men de ting jeg gik igennem mine teeangeår, ændrede mange af de træk, der havde skabt den trygge tilknytningsform. Det har for eksempel taget mig mange år at lære, at jeg selv har behov, der er lige så vigtige at opfylde som andres. Jeg arbejder også stadig på at blive bedre til at sige fra.

Det påvirker mit parforhold på den måde, at jeg er meget opmærksomhedskrævende. På samme tid med, at jeg har et overdrevet behov for at erklære mine følelser for Mr. Unexpected, for at være sikker på, at han ved, at jeg elsker ham. Jeg er super dårlig til at bede om det, som jeg har brug for. Jeg har et indre følelsesmæssigt kaos, der skummer over i ny og næ, og bliver nemt overvældet af andres følelser, samt min egen fortid.

Sad Feelings GIF - Find & Share on GIPHY

Personlig udvikling: Det kræver hårdt arbejde

De 4 tilknytningsformer ligger i den ubeviste del af dig, og er blevet til dine overlevelsesinstinkter og forsvarsmekanismer. Personlig udvikling kræver hårdt arbejde, men det er muligt at justere på disse mekanismer. Det mønster vi er designet til at have, er nemlig det trygge, derfor kan de rette midler få det til at udkonkurrer de andre.

Personlig udvikling – Det du kan gøre:
  • Begynd at være opmærksom på, hvordan du er omkring andre mennesker
  • Læg mærke til de områder du gerne vil have ændret og begynd at arbejde på dem
  • Fokuser på det positive i dit liv og sørg for at have et positivt mind-set
  • Skab trygge og positive relationer og fokuser på dem, som du allerede har
  • Skab en god portion tålmodighed – personlig udvikling tager tid!

Tak fordi du læste med! Kan du genkende dig selv i noget af alt det her? Og arbejder du selv med personlig udvikling? Du er altid velkommen til at poste en kommentar herunder, eller skrive direkte til min mail på: mc@missgrey.dk. Husk desuden at følge med på de sociale medier:

Min Instagram Misscuriousdk 

Vores Facebook Missgrey

Over and out – Miss Curious

Se Også