Der er ikke den ting i verden, vi kvinder ikke kan. Om det så omhandler karriere, sport (se bare landholdskvinderne) eller familielivet. Vi er en generation af powerkvinder, som ikke lader sig stoppe af nogen – eller noget. Vi er uafhængige med rundsave udstyret på albuerne. Der er kun én vej. Og det er frem.

Jeg er simpelthen SÅ stolt over at være kvinde i dagens Danmark.

Personligt kan jeg ikke slå et søm i en lort uden at ødelægge begge dele. Men guderne skal vide, at jeg ikke er bange for at prøve. Kan selv og vil selv.

Men hvad så nu, hvor vi har overtaget verdensherredømmet. Hvor forsvandt vores kære mænd så hen?

Jo, det skal jeg fortælle dig. De er her skam endnu. Og det synes jeg faktisk, at vi kvinder skal blive lidt bedre til at huske på. Nu skal det ikke lyde som om, at jeg beskriver vores mænd som små sølle eksistenser. For sådan opfatter jeg dem bestemt ikke. Men jeg kunne godt forstille mig, at vores mænd til tider savner lidt anerkendelse for det arbejde, de udfører. Trods det, at vi kvinder sagtens kunne gøre det på lige fod med dem.

Vis din mand, at du respekterer og anerkender ham                         

Og hvordan gør du så det? Ser du, der skal faktisk ikke så meget til, som du måske tror. Så her kommer der lige 3 gode eksempler og råd “Selv tak´´

1. De praktiske løsninger

Du ved sikkert lige så godt som jeg, at det ikke kræver den helt store raketvidenskab lige at smække et par hylder op på væggen. Hvilket du sikkert sagtens lige kunne ordne i et snuptag. Men hvis du nu er så heldig, at have en mand i huset, så lad ham for helvede sætte de hylder op for dig.

Jeg siger ikke, at du skal stå og spille dum, eller hjælpeløs. Mænd har bare behov for at føle sig som rigtige mænd. Og hvor dumt det end lyder, så føler de sig som et gennemført machobæst, med eksempelvis en boremaskine i hånden.

Når din mand så har sat hylderne op, så ros ham. Og vær imponeret over det, han lige har udrettet. Også selv om, at du måske ikke er det, og hylderne hænger fuldstændig skævt, eller ikke, som du lige ønskede.

LÆS OGSÅ: Derfor er håndværkersex GODT

2. Madlavning

Medmindre du er sammen med en kok, kan godt tænkes, at din mand ikke ligefrem er den skarpeste kniv i skuffen, når det kommer til at lave sunde, eksotiske helseretter, som du måske selv er. Det er min mand i hvert fald ikke. Derfor er jeg, som oftest den, der står for madlavningen hjemme ved os. Trods det, så ved jeg, hvor meget han faktisk godt kan lide at lave mad, når han først kommer i gang.

Desværre får han ikke rigtig lov til at stå i køkkenet – fordi jeg går meget op i at vi får en sund og varieret kost, der supplerer vores træning. Hvilket han faktisk er super træt af. Derfor laver han nu en af sine hof-retter en gang om ugen.

Det jeg mener med alt det her er, at du skal lade din mand komme til. Og så må du sgu bide en kaloriebombe i form af hans boller i karry, eller hans tørre lasagne, i dig. Giv ham et smil, og fortæl ham, at det er den bedste lasagne du nogensinde har fået. Og træn en halv time ekstra i dit træningscenter dagen efter, hvis behov.

3. Afslappet mandekrop i fuld flor

Din mand er eksempelvis kommet hjem fra en lang dag på arbejdet, eller det er den dag på ugen, hvor han lige har fortæret en hel gryde boller i karry. Han ligger måske på sofaen i fuldstændig afslappet tilstand, er måske ikke lige kommet så langt, som at tage et bad.  Og du ser på ham og tænker “Hvad fanden er det?´´

I stedet for bare at ligge dig i den anden ende af sofaen, eller ikke at gide hans nærvær, fordi han ikke lige har orket at taget det bad der, SÅ SKAL DU SLÅ TIL. Du kan ligge dig ind til ham – give ham et kys. Og fortæl ham så, hvor dejlig og lækker, du synes, han er.

Spørg ind til hans dag på arbejdet, selvom at det måske ikke interesserer dig. Og giv ham anerkendelse fordi han knokler så meget, som han gør. Nus lidt om ham, bring ham en øl, hvis han er til det. Giv ham en følelse af, at du er fuldstændig ligeglad med, at han er lidt beskidt. Men bare synes han er pisse skøn uanset, hvordan han ligger der og tager sig ud.

Ros, anerkendelse og respekt – undgå at kastrere din mand igen!

Det må være nøgleordene for dette indlæg. Overstående er selvfølgelig bare eksempler på, hvad du kunne gøre, for at undgå at kastrere din mand. Og de erfaringer jeg personligt har gjort mig. Om ikke andet, kan du måske sammenkoble det til andre ting i jeres hverdag.

Du skal, som kvinde, blive bedre til at forstå, at det er så få ting, der skal til, for at få din mand til at føle, at han ejer hele verden. Det er afgjort de små ting, der tæller i dette tilfælde. Af og til, tror jeg det er rigtig vigtigt at pakke sin indre powerwoman lidt ned, og lade manden komme til.

Ja, vi kvinder kan alt. Men det kan vores mænd også. Og vi bliver aldrig så uafhængige, at vi har lyst til at undvære dem. Så lad os blive bedre til at vise dem det, frem for hele tiden at have travlt med at overfuse dem.

Skriv gerne en kommentar under dette indlæg, eller kontakt mig privat på: ml@missgrey.dk – Miss Lara ønsker dig en fantastisk weekend <3

LÆS OGSÅ: Samme debat har tidligere været i hos Jyllands-Posten, hvor debattør, Camilla Schwalbe, har italesat samme problem. Der er måske noget om snakken? Er du mand, vil vi faktisk SUPER gerne høre din mening – enten i en kommentar herunder, eller på en mail.

Kastrere din mand

EFTERLAD ET SVAR