Miss Robinson - sexblogger

udgivet:

Når grim jalousi bliver til besidderisk – Part I

Jalousi er et omtalt emne på Missgrey.dk, vi har mange indlæg om emnet, men alligevel har jeg valgt at tage det op igen, bare fra en moden vinkel og ud fra en personlig oplevelse. Mit efterhånden lange kærlighedsliv, har flere gange været voldsomt udfordret af jalousi, utroskab og ulykkelig kærlighed. Det sætter sine spor.

JALOUSI DET GRIMME MONSTER!

Kære læsere.

Vi kender det alle sammen, det grimme og væmmelige monster der hedder jalousi. Det er nok de færreste af os, der kan sig os fra, bare på et eller andet tidspunkt, at have været jaloux. Her taler vi ikke kun i kærlighedsforhold, men også generelt som menneske. Din veninde, søster, kollega osv. har noget eller kan noget, man ikke selv har eller kan, og er jaloux og misundelig. Det grimme monster har mange navne og kommer i flere niveauer, har det først belejret dit sind, er det svært at slippe af med igen. Men når først jalousien arbejder sig hen mod at være besidderisk, har man et stort problem. Der har jeg været! I en periode var jeg en kategori 4 på jalousiskalaen, og det er slemt.

Det ligger dybt i en, helt fra barndommen, tror jeg.

Det opstår ikke “bare”, pga. kærlighedsproblemer og venindefnidder. Små frø bliver sået i ens barndom og udvikler sig langsomt. Jeg er den ældste i en søskendeflok på fem, det i sig selv har været en opgave. Jeg elsker mine søskende højt på jorden, men hold nu fast de har også været en udfordring og mundfuld at håndterer. Jeg flyttede hjemmefra som 17 årig, så jeg har oplevet at bo under samme tag med 3 af dem i længere tid, og et års tid med nummer 4. Nummer 5, har jeg ikke boet samme med. Jeg er 46 år (lige om lidt) og min yngste bror er 19 år, så der er stor aldersforskel mellem os. Den store aldersforskel har selvfølgelig gjort, at mine forældre ikke har opdraget os ens, det kan næsten ikke undgås. Man opdrager ikke to børn ens, værdierne ændrer sig, reglerne ændre sig osv. Vi er også meget forskellige som børn og voksne den dag i dag. Det oplever jeg selv, med mine egne børn.

Alligevel har der været fordelt forskelligt, og det har skabt søskendejalousi.

Jeg har aldrig talt med mine søskende om det, men vi ved alle fem, at det ligger lidt under overfladen. Stikpiller, kommentarer og meninger dukker op engang imellem, og det bunder ud i vores barndom og fortid. Det ændrer dog ikke ved, at jeg er stolt af dem og hvad de hver især har skabt og præsteret. Jeg anerkender i den grad, deres bedrifter, men er nok for dårlig til at sige det til dem. Jeg ønsker dem jo ALT det bedste, de er mit blod. Misundelse er et ærligt ord, og det kan man tage og føle på, men det er svært at erkende. Fortidens omstændigheder har desværre gjort, at min start på det voksne liv ikke var en dans på roser, og det gav mig en masse begrænsninger, forvirring og dårlige beslutninger.

Læs også Miss Quinns indlæg: Hvordan kommer man jalousien til livs?

Misundelse er et ærligt ord

Når kærligheden gør nas, dannes der masser af dårlig karma og følelser i kroppen.

Det sætter sig godt fast og slæbes med videre til næste forhold. Har man oplevet utroskab, svigt eller brudt tillid, kan det virkelig være en hård prøvelse for det næste forhold man kaster sig ud i. Så for at få det bedste ud af det nye forhold, er det vigtigt, at man spille med åbne kort. Afstemmer forventninger til hinanden, aftaler grænser og skaber et godt fundament for forholdet. Men hvad nu hvis man ikke kender omfanget af, hvor ødelagt man egentlig er? Da jeg mødte Mr. Handy opdagede jeg hurtigt, hvor ødelagt og svigtet jeg følte mig. Jeg var overrasket over, hvor meget negativt, der havde sat sig i mig. Først ville jeg ikke erkende det, med det resultat, at jalousimonstret voksede og voksede. Jeg anede ikke hvordan jeg skulle håndterer det, og langsomt begyndte det at blive et stort problem for os begge.

“Jeg tager lige på håndboldlejr med pigerne i weekenden.”

Mr. Handy spillede meget håndbold da vi mødtes og udover selv at være aktiv håndboldspiller, trænede han også de unge piger (18-23 år). Selvom jeg ofte sad på sidelinjen og heppede, var synlig og pissede mit territorium af, fulgte ham som en lille hundehvalp, havde jeg en enormt anstrengt forhold til hele situationen. Hvad jeg ikke forestillede mig af senarier i hovedet, det var sygeligt. Håndboldfester, træningslejre og lange weekender i håndboldhaller rundt om i landet. Jeg kom VIRKELIG på en prøve. Selvom han et utallig antal gange mindede mig om, at det var mig han elskede, mig han havde giftet sig med, købt hus med, delte seng med og i øvrigt havde bollet tyk, så var jeg konstant på vagt. Ledte efter signaler der indikerede, at han havde andre end mig på sidelinjen, omklædningsrummet eller hvor han nu befandt sig. Det åd mig op indvendigt. Men den dag han kom og sagde, at han skulle på håndboldlejr med klubben, gik jeg i sort!

Den længste og værste weekend i mit liv!

Hele ugen op til, var jeg forfærdelig at være sammen med. Set i bakspejlet, må det have været en kæmpe udfordring for Mr. Handy. Jeg var ond, ked af det, hysterisk, gal, manipulerende og ja, nok hele følelsesregistret var jeg igennem. Jeg ville jo helst have, at han blev hjemme hos mig, så vidste jeg hvor jeg havde ham, og hvad han lavede. To overnatninger i en lejr fyldt med tøser, håndbold, fest og alkohol. Det var så grænseoverskridende for mig, jeg kunne slet ikke være i mig selv. Men han tog afsted. Hele weekenden gik med mobiltelefonen i hånden, tudeture, raseri og rutsjebaneture af følelser. Jeg var udmattet natten mellem lørdag og søndag da jeg endelig faldt i søvn, også selv om han havde skrevet “godnat søde skat, jeg elsker dig”. Det kunne han jo sagtens skrive, og så fylde teltet med liderlige unge duller, der helt sikkert ville knalde træneren. Hvad jeg ikke havde af senarier i hovedet, af bunkepul, forførende kællinger og sårende ord. Der kunne skrives bøger. Der gik det op for mig, hvor slemt det stod til. Jeg var igang med at ødelægge mig selv og vores ægteskab.

….. læs med igen på næste mandag, hvor I får:

“Når grim jalousi bliver til besidderisk… Part II.

Tak fordi I læste med, og skriv endelig til mig, hvis I sidder i samme situation eller blot har en kommentar. Mail: missrobinson@missgrey.dk

YOLO

Lumre knus fra Miss Robinson

Kig også forbi min hjemmeside detlumrehjørne.dk og læs mine blogindlæg og erotiske noveller, eller stik mig et like på Facebook og Instagram. 

Se Også