Miss MILF - Skal jeg være mor igen

udgivet:

Miss MILF: Skal jeg være mor igen?

Kære læser,
Jeg beklager, at jeg har været lidt stille her på det sidste. Sandheden er, at der har været rigtig meget at tænke over fra min side af. Som i, at jeg skal til at overveje om mit liv skal vendes på hovedet igen… jeg er nemlig blevet gravid.

Skal jeg være mor igen? Meget tydelig test

Da jeg vågnede på 3. dagen for min udeblivende menstruation, tog jeg en test, jeg havde købt dagen forinden. Det er dog noget, jeg har gjort før, og ofte har gjort for at være på den sikre side, da min menstruation sommetider rykker sig et par dage frem eller tilbage.

Denne gang var der dog ingen tvivl.

Der kom to meget tydelige streger kl. 5.30 om morgenen. Jeg var slet ikke nervøs inden, men jeg kan love jer for, at jeg blev helt vågen, da jeg så det.

Graviditets test

Who’s daddy?

Husker du mit indlæg om Mr. Bad? Sagen er, at vi nok har set en del mere til hinanden, end jeg lige troede vi ville i starten. Som i ret meget.

Så uden tvivl kan jeg sige, at han er faren. Vi har åbenbart ikke tænkt os helt godt nok om, eller også mener universet, at tiden er inde for mig. Men om jeg selv mener det, ved jeg ikke helt endnu.

Hvem er faren

Jeg har allerede rigtig mange symptomer, og bekymringer fylder rigtig meget i mit hoved. Hvad nu? Skal vi bo sammen? Hvad med min lille Terminator herhjemme – vil han være storebror? Vil Mr. Bad være en god far? Kan jeg være mor igen? Kan jeg klare to børn?

Tankerne er uendelige.

Beholder vi baby?

Vi har ikke taget et valg endnu. Vi snakker godt – og meget – sammen om det, men vi er i tvivl begge to. Det er et kæmpe stort skift i vores liv, og vi har ikke kendt hinanden særligt længe.

Vi har valgt, at vi skal have svaret på tirsdag.

Jeg skal snart være brudepige, og skal have syet min kjole ind. Nu skal jeg så måske snakke med dem om, at den skal syes ud…

Beholder vi barnet

Men vi er slet ikke sikre, og det er en svær tid for os begge. Det er meget mærkeligt at gå med en baby i maven, og ikke vide, om det bliver mit kommende barn, eller om jeg må lære at leve med en abort.

Glæd jer til næste fredag, hvor jeg vil afsløre for jer, om jeg beholder barnet eller ej… Jeg er selv ret spændt på, hvad vi ender med!
Husk at følge mig på Instagram under missmilfdk, eller send mig en mail på mm@missgrey.dk

XOXO Miss MILF

Se Også