Missgrey Psykologen

udgivet:

Miss Grey Sexologen: Kære kvinde, derfor får du IKKE orgasme

*Indeholder reklamelinks*

Hvorfor får mange kvinder IKKE orgasme under sex?

For at få en orgasme, er der ligesom flere ting, der skal gå op i en højere enhed.

For det første skal lysten være tændt, for det andet skal klitoris og/eller g-punktet eller A-punktet være stimuleret på den måde, der føles helt rigtig for lige præcis dig.

Når det så er er sagt, er det også vigtigt at sige, at 1/3 af kvinder ikke har oplevet en orgasme, nogen kan kun få orgasmer med sig selv – altså ved at onanere, og resten kan måske få en orgasme sammen med deres partner på den ene eller den anden måde. Så fortvivl ikke, hvis du er an af dem, der ikke har fået en orgasme endnu. Du er ikke alene.

Ikke-orgasme

Øvelse gør mester – også med orgasmer

Som med så meget andet her i livet, skal man være modig og øve sig for at få skønne orgasmer.

De fleste, der får orgasmer, vil opleve at få klitorisorgasmer. Klitoris er ikke kun den lille synlige del, der stikker ud mellem dine inderste kønslæber, den er stor og spreder sig op langs med skedeåbningen.

Den del af klitoris, der sidder ”udenfor” er ekstremt følsom. På det lille areal er der ca. 3 gange så mange nerveender som på et pikhoved. Klitoris er jo noget mindre, så det er koncentreret.

Når du selv, eller din partner, skal røre ved din klitoris, er det derfor supervigtigt, at du tør sige til din partner, hvordan det føles bedst eller mest ophidsende for dig. Hvis klitoris overstimuleres, kan det gøre ondt. Hvis du f.eks. har brugt en vibrator for meget, kan klitoris opleves som værende blevet følelsesløs – nerveenderne er lammede. Og så skal du stoppe brug af vibrator, til du får følelsen tilbage.

Ikke-orgasme-climax

Brug klitoris OG dit G-punkt

Dit G-punkt sidder et stykke oppe i din skede, og vender ud mod din forside. Hvis du mærker med dine fingre, kan du mærke en lidt glat flad bule, der er ekstra følsom. Nogen kan opleve at få en G-punktsorgasme under et samleje med deres partner, men for mange er det en kombination af en klitoris og en G-punkts-orgasme.

For nogen er mandens pik bare ikke nok til at lave den rigtige stimulering, og der må andre ”kneb” til. Du kan f.eks. selv røre ved din klitoris imens I er sammen, eller lade ham gøre det. Når du rører ved dig selv på klitoris, og på samme tid mærker ham inde i dig, er du tæt på at nå stormfulde højder. Og husk at som nævnt ovenfor er det de færreste der opnår skedeorgasmer under et samleje.

Vi går videre til A-punktet

Du kan prøve at bruge en vibrator eller få din partner til at bruge sine fingre i stedet, hvis du vil ”øve” dig i G-punkts stimulering. Det samme gælder for A-punktet, som sidder oppe i bunden af skeden ved livmoderhalsåbningen. Nogen synes også at berøring her er ophidsnede, og kan få en orgasme eller en kombinationsorgasme med klitoris der.

For mange kvinder kommer G-punkt og A-punkts orgasmer først når de er lidt ældre (40+)

Find til sidst ud af, hvad du VIRKELIG tænder på

Hvis du aldrig har fået en orgasme, kan du øve dig. Det er vigtigt at du finder ud af hvad der tænder dig seksuelt. Skriv f.eks. en liste, måske kan du have en fræk fantasi kørende i dit hoved, eller læse en erotisk novelle. Du kan prøve med en stærk vibrator på, og omkring, klitoris indtil du har oplevet de første orgasmer. Så skal du lægge den fra dig og bruge dine fingre, for ikke at lamme dine nerver. Nogen har brug for at spænde op i benene for at nå til orgasmen, eller spænde i balderne, andre at spænde helt af. Du må prøve dig frem.

Underliv

En orgasme kan føles som en strøm af varme eller bølger igennem dele af kroppen eller hele kroppen. Nogen får lyst til at skrige, andre vender det hvide ud af øjnene. Nogen gange er en orgasme voldsommere end anden. Det vigtigste er, at du er modig nok til at give slip, og lade den rulle ind over dig, dit underliv og resten af din krop, når den er der.

God fornøjelse

// Miss Grey Sexologen – Vibeke Lemvig Nielsen

https://missgreyclub.dk/

Terapifyn.dk ved Vibeke og Lone i Odense og Svendborg

Du er altid velkommen til at kontakte Terapifyn.dk, som har til huse i Svendborg og i Odense.

Du kan få tider til samtaler ved Vibeke eller Lone i deres terapilokaler.

Begge kan hjælpe dig af med:

  • Selvværdsproblemer
  • Konflikter ift andre mennesker
  • Nedtrykthed
  • Usikkerhed
  • Depression
  • Stress
  • Angst

Vibeke kan især også hjælpe:

  • Jer som par, hvis I oplever problemer og I ønsker at få hjælp til at komme videre med det
  • Dig med din seksualitet eller evt. fysiske eller følelsesmæssige problemer under sex
  • Dig i dine relationer til andre mennesker – om det er din kæreste eller andre i dit liv

Du kan kontakte TerapiFyn her: www.terapifyn.dk

Klinik: 71237071
Vibeke tlf: 71237071
Lone tlf: 81535309
terapifyn@terapifyn.dk

Find også TerapiFyn på Facebook, hvor du får små hverdagsglimt og tricks fra de to eksperter. Find det lige her.

Se Også