Missgrey psykologen "Sådan håndtere du misundelse på en veninde"

udgivet:

Kvinder der kan skifte et dæk er også sexede

Det har lige været “Kvindernes Internationale Kampdag”. Hvilket jeg selvfølgelig har haft mega optur over. Nu er det ikke fordi jeg vil finde de røde strømper frem, og begive mig ud i en ligestillingsdebat og så videre. Det ville tage ALT for lang tid, og fylde alt for meget herinde på bloggen.

Dog har jeg i dette indlæg ladet mig inspirere en knivspids af den 8 marts. Kvinder behøver ikke bare være prinsesser, og bør respekteres for samtidigt også at indeholde, og være, alt muligt andet end det. På trods af fordomme.

Kan selv. Vil selv!

Nogle gange er jeg mere mand end min kæreste. TROR JEG. Men Mr. Perfekt er faktisk en rigtig “mande-mand”, så jeg overgår ham nok ikke helt, når det kommer til stykket. Min kæreste Mr. Perfekt er nogle gange ved at blive sindssyg over, at jeg altid vil gøre det selv. Trods det at jeg til tider overhovedet ikke kan finde ud af det, kommer til skade, eller faktisk ikke aner, hvad jeg laver.

Det kræver sin mand at have en sådan kvinde!

Til tider tror jeg faktisk, at han ville ønske, at jeg var lidt mere en “pige-pige” end jeg er. Og det kan jeg helt sikkert godt forstå. Men når det så er sagt, så tror jeg også, at han synes det er lidt fedt, at jeg netop gider nogle af de her lidt mandede ting sammen med ham.

Jeg har altid gerne ville klare mig selv både økonomisk, praktisk og mentalt. Og være sammen med min kæreste fordi jeg elsker ham. Og ikke fordi jeg er afhængig af ham.

Inspireret af stærke kvinder, der tør være sig selv

Jeg synes det er inspirerende at se en kvinde komme gående gennem gaden i eksempelvis murertøj, med værktøj hængene ud af lommerne. Og bare være tilpas i det.

Jeg synes det er inspirerende at se en super stilet kvinde, der hviler i sig selv. Kommer slentrende elegant op ad gaden i sine stiletter, med sin Caffe Latte i hånden.

Jeg synes det er inspirerende at se en kvinde, der har trænet sin krop op til perfektion, har markerede former, og som kan tage mere i bænkpres end de fleste mænd.

Jeg synes det er inspirerende at se kvinden med bløde, bølgende former, der bare kan “Pull it off”. Netop fordi hun hviler i sig selv, og er ligeglad med hvad andre tænker.

Jeg synes det er inspirerende at se landkvinden, der passer sine grise, ordner sin traktor eller dyrker korn på sine marker.

JA, ANSIGTERNE ER MANGE OG JEG KUNNE BLIVE VED

Prinsesse udenpå. Drengepige indeni  

Jeg ligger en stor dyd i at fremstå feminin og elegant. Og tage mig godt ud rent udseendemæssigt, gennem min hverdag. Jeg går meget op i mode; tøj, sko og makeup med mere. Jeg elsker at holde pigeaften med damerne. Karbad, ansigtsmasker, neglelak, romantiske tøsefilm. Og alt hvad, der dertil hører.

På mange måder er jeg en rigtig prinsesse, eller en “pige-pige”, som jeg også kalder det.

Samtidig holder jeg meget af at drikke store fadøl. Og vinder for det meste, når jeg drikker om kap med vennerne (Ikke for at prale). Jeg er ikke bange for hårdt fysisk arbejde, eller for at få beskidte hænder. Og så viser jeg gerne mit traktorkort frem, som ID i byen, når jeg står der, og er dullet op. Det giver altid et godt grin hos dørmændene. Vigtigst af alt, så kan jeg skifte mit eget dæk.

Stå ved den du er

Jeg siger ikke at du skal kunne lide at få beskidte hænder for at være en rigtig kvinde. Og det med at kunne skifte sit eget dæk, er selvfølgelig ment i en overført betydning. Det jeg siger er, at du skal holder fast i den du er, og står ved det. Husk på at du ikke behøver at være lige som alle andre for at blive accepteret eller for at passe ind. Du er dig. Og det er godt nok. YOU GO GIRL.

Skriv gerne en kommentar lige under indlægget eller på: ml@missgrey.dk

Miss Lara Ønsker dig en rigtig god weekend <3

Se Også