Kære læser
For kort tid siden sad jeg og så tv med Mr. Bad. Eller se tv gør vi tit, men denne gang så vi et program fra DR kaldet ”Tværs”, som hver gang har et lille indslag med forskellige mennesker, som hver især er i en bestemt situation eller nogle bestemte følelser. Der var denne gang specielt ét som gjorde indtryk på mig.
Hun kommer aldrig over ham
”Stine kommer aldrig over ham,” hedder titlen.
Man møder her den unge pige, Stine, som føler, at hun havde mødt den perfekte kæreste, men ikke behandlede ham som han fortjente, og derfor gik han. Man hører, at det var omkring to år siden, at de gik fra hinanden. Og hun havde stadig enormt store kærestesorger. Kort fortalt.
Pigen i denne korte ”dokumentar” – eller hvad man vil kalde det – er meget langt nede, og man kan virkelig høre, hvor mange følelser og værdi hun har lagt i sin ekskæreste.
Det ramte mig egentligt ret dybt, for hvor er det trist, at vi som mennesker lægger så meget af vores egen værdi i et andet menneske. Kærlighed er bestemt ikke trist, og kærlighed gør helt sikkert ondt. Men hvad med kærligheden til os selv?
Kærlighed eller afhængighed?
Jeg tror indimellem, at man kan komme til at sammenligne afhængighed med kærlighed.
Afhængighed er – efter min overbevisning – langt fra kærlighed.
Min mor har altid gjort en dyd ud af at opdrage os til at mine søskende og jeg forstår at vi er hele som vi er; vi behøver ikke en mand.
Hermed selvfølgelig ikke sagt, at vi ikke gerne vil have en mand, eller ikke kan være i enorme kærestesorger. Men vi skal aldrig være afhængige af en anden for at fuldende os.
Stine i indslaget virker desværre til at have lagt meget af hendes selvværd i sin ekskæreste, og så er det klart, at man bliver nedbrudt og ikke kommer videre.
Dog vil jeg påpege, at jeg helt sikkert også har været i et ”afhængigt” forhold. Hvis du har læst mine gamle indlæg, så kender du også til Mr. Tough Love. Jeg var ikke afhængig af ham på den måde, at jeg ikke kunne klare mig uden på økonomi eller lignende. Men jeg havde lagt min egen værdi i hans hænder. Han kunne køre mig helt ned, og helt op så let som ingenting, og det tror jeg godt at han vidste.
Smid ham ud: Det var jo ualmindeligt usundt
Nogle dage forbander jeg det langt væk – fx de gange hvor jeg bliver tricket af noget Mr. Bad kommer til at gøre. Og noget fra min fortid med Mr. Tough Love, så går ud over ham. Det er så pinefuldt for mig. Men på mange punkter er jeg glad for min tid med ham, for vi havde også gode stunder. Og jeg er lykkelig for den visdom jeg fik. Når jeg kan omvende det dårlige til noget brugbart og lærerigt. Jeg lærte fx at min værdi aldrig lægger i et andet menneskes hænder.
LÆS OGSÅ: Her finder du mere fra Miss MILF
Kom ud af det, og kom videre
Forhold og kærlighed er så svært, og jeg tror at brud kan være et traume i vores liv. Det er trods alt altid et menneske man har elsket ualmindeligt højt man siger farvel til. Nogen for evigt – andre kan man måske være venner med. Uanset hvad, så er det et skift og en ændring, og ændringer i ens liv er generelt svært. Nødvendigt, men hårdt.
Netop fordi det er så svært at sige farvel, tror jeg at mange har svært ved at give helt slip og komme ud af det. Det kan være at lade være at læse gamle beskeder, høre de sange man hørte med personen, gemme billeder, være venner med dem på Facebook osv. Det er indimellem bare at holde sig selv tilbage.
Giv slip og kom videre
Så giv slip – og kom videre. Din værdi er i dig selv, ikke i en anden.
Og jo mere slip man giver, jo nemmere kan man også gøre plads til en ny, stor kærlighed i ens liv. Indimellem er man bare ikke meant to be, men det sker en dag.
XOXO Miss MILF