Klamydia og gonoré efter Tindermøde i Skanderborg

udgivet:

Klamydia og gonoré efter Tindermøde i Skanderborg

Hos Missgrey PLUS kan du læse reportager fra Danskernes sexliv. Mange af vores reportager er historier, som vi selv støver op, mails til Redaktionen eller anonyme indsendelser fra vores Facebookgruppe, “Danskerne Under Dynen”. Bliv selv medlem af vores Facebookgruppe HER.

Denne reportage er indsendt af en anonym kvinde, som på et tidspunkt i sit liv, keder sig i sit eget parforhold. Derfor søgte hun spontant nye veje, og mødes med en mand, lidt udenfor Skanderborg. Hun tror og håber på, at der venter hende FRÆK sex. Men…

For 4 år siden var mit parforhold kompliceret. 8 år sammen og med daglige, små gnidninger og skænderier samt et så godt som ikke eksisterende sexliv. Mens jeg alligevel gik hjemme grundet en fyring, tænkte jeg, at jeg trængte til et eventyr. Så jeg gik på Tinder.

Tinder skulle jo være for alle. Men som kurvet kvinde i en alder af 31, synes jeg, at mine chancer var få i det midtjyske. Dog faldt jeg over en profil med overskriften: Søger du en sugardad? Trods jeg ikke var under 24, gav jeg det et swipe til højre og fik et match.

Efter lang tids korrespondance og flirt valgte vi at mødes på midten, Skanderborg. Jeg gik i et langt bad med min skraber, velduftende shampoo og plejende bodylotion med frække tanker.

Køreturen fra Horsens var nervepirrende. Hele kroppen rystede af adrenalin og lyst. Da jeg endelige holdte ved Skanderborg afkørslen N, kunne jeg næsten ikke få vejret af bare spænding.

Endelig drejer jeg ind på en offentlig parkeringsplads og ser en anden bil med en mand i. Vi bruger lidt tid på at kigge på hinanden. Så får jeg en besked om, hvorvidt det er mig i en hvid kjole, hvilket det er. Han beder mig om at komme over i hans bil. Jeg er spændt og nervøs på en og samme tid. Han siger, at der er en skov i nærheden vi kan køre til, og her går det faktisk op for mig, at jeg ikke har nævnt overfor nogen som helst, hvor jeg er. Så hvis det viser sig, at han vil gøre mig fortræd, så er der ikke en eneste, som ved, hvor denne husmor er taget hen!! Men jeg er jo på eventyr, så jeg nikker rødmende og vi kører afsted.

Vi holder i skoven og småsnakker. Han vil egentlig bare gerne have et blowjob, for det får han aldrig af sin kone. Jeg vil egentlig bare gerne have sex, fordi det får jeg aldrig derhjemme. Vi er også ret enige om, at der ingen kemi er imellem os, for der er ikke noget tiltrækkende som lokker. Det eneste vi har tilfælles er lysten. Vi prøver at starte med lidt små kys, men han er simpelthen så beskægget og har de mindste læber, at det næsten ikke kan lade sig gøre. Vi sidder på bagsædet og han lyner ned og beder mig sutte ham og tager om min nakke. Mens jeg sutter, mærker jeg intet på min krop. Ingen kærtegn, ingen hånd på enten numsen eller hoften. Det eneste jeg hører er støn og på 2 min, er det hele overstået. Han siger jeg skal skynde mig at sætte mig på ham, hvis jeg vil have lidt ud af det.

Men pikken er faldet slatten sammen. Jeg smiler og siger, at det ikke gør noget. men endnu en gang får jeg intet ud af den sex, som jeg har fantaseret så længe om.

Bilen er helt til dugget, så der går lidt tid inden vi kører tilbage til min bil.

Jeg husker køreturen hjem var mest brødbetonet og jeg var grådkvalt. Jeg ville gerne have haft mærket de begærlige hænder på min krop, på mine bryster, på mine hofter og i mit varme dunkende skød. Det eneste jeg kunne mærke var en fisse, som var helt vildt vred og fortørnet over intet at have fået. Det endte med et langt varmt bad, hvor jeg selv måtte tilfredsstille min lyst og sult.

Dagene gik og jeg slettede ham fra min Tinderprofil. For jeg kunne mærke, at jeg ikke havde lyst til at give og ikke selv få noget ud af et møde. Slet ikke når der ikke var spor af tiltrækning.

Jeg valgte også at besøge lægen for at blive testet, da jeg ved, at kønssygdomme kan sætte sig i mundens slimhinde. Oralsex er nemlig ikke sikker sex. Da min egen læge ringede 7 dage efter testen med svar på prøven var den positiv med både klamydia og gonoré.

Jeg brækkede mig da opkaldet var færdigt. Jeg har ALDRIG haft en kønssygdom før, og nu havde et uskyldigt blowjob givet mig 2 på samme tid.

Gonoré kan tilsyneladende ikke behandles ved egen læge. Der skal man hele vejen til Århus for at blive behandlet og selvfølgelig i den afdeling som hedder: Hud og kønssygdomme.

Det var så ydmygende at sidde i venteværelset med andre mænd og kvinder, og tænke; gad vide hvilken kønssygdom, som de skal have behandlet? Selve behandlingen var helt stille og rolig. Men jeg var så skamfuld og flov samt virkelig vred. Jeg skulle podes i munden, anus og skeden. Så skulle jeg stikkes med gonoré medicinen i ballen for at den hjalp bedst muligt og have 2 stærke piller mod klamydia.

Da jeg kørte derfra tænkte jeg blot, at dette gør jeg aldrig igen. Jeg har aldrig usikker sex og jeg giver aldrig et blowjob til en fremmede, for man ved ikke, hvor enten han eller hans partner har været.

2 uger efter skulle jeg til et opfølgende behandlingsmøde i Århus og var negativ. Den bedste meddelelse jeg havde fået i flere uger.

Min tid som eventyrlysten kvinde sluttede brat og jeg slettede min Tinderprofil helt. Den havde langt fra givet mig, hvad jeg havde håbet på; ingen orgasme men 2 kønssygdomme.

Derhjemme ved jeg, hvad jeg har. Ude i verden, ved man ikke, hvad man får.

Det forblev min hemmelighed herhjemme, da vi næsten aldrig havde sex. Dog blev jeg langt mere hengiven og eventyrlysten på min mand, samt blev taknemmelig over ikke at have smittet ham. 

Se Også