Miss Vanilla anbefaler

udgivet:

Kæreste eller bolleven – hvad giver den bedste sex?

Kære Læsere!

Denne lørdag giver jeg dig et muligt svar på et spørgsmål, der kan plage os alle. Jeg har været så heldig at kunne afprøve det at have sex med en kæreste (Mr. Teddy) samtidig med at have sex med en bolleven (Mr. Boytoy). Og ærligt, så har jeg følt mig som en primadonna på business class på vej til de varmere lande. Jeg har fået det bedste fra begge verdener! Denne lørdag giver jeg dig et lidt større glimt ind i soveværelset til Mr. Boytoy og jeg under en omgang hed lagengymnastik. Så elsker du at være fluen på væggen, så læs med videre!

Fordele ved en bolleven

Der er uden tvivl en hel del fordele ved at have sex med en bolleven. Det er selvfølgelig hvis han kan finde ud af det han laver. I mit tilfælde var jeg egentligt ikke så nervøs på dette emne, da jeg var totalt afklaret med hans ret store portion erfaring. Mr. Boytoy har nemlig været sin tur rundt omkring i damernes trusser (og vist ikke bare én gang). Men hvordan var det egentligt at have sex med ham?

Missionæren

Jeg ved egentligt ikke om alle har det sådan her uanset hvor mange man har knaldet med, men jeg kan ikke undgå følelsen af at den første gang man knalder må være akavet på en eller anden måde. Det er måske derfor jeg ikke tror på engangsknald. Så selvfølgelig var det en smule akavet med Mr. boytoy første gang, men langt mindre end hvad jeg nogensinde havde forestillet mig.

Min første nervøse tanke var egentligt, tror det eller ej, om hans størrelse nu matchede mig. Jeg foretrækker at den hverken er for stor eller for lille, og det viste sig heldigvis at vi matchede meget godt. Det meste af omgangen foregik i en klassisk missionær og var egenligt rimeligt standard – men hvad der fangede mig var egentligt noget helt andet, som kom klart til udtryk i vores næste knald.

Intimiteten og følelserne

I knald nummer to kom en af Mr. Boytoys andre kvaliteter tydeligt til udtryk. Jeg fandt ud af, at i vores sex blev vi ret intime. Så kan man jo spørge sig selv, hvor intim man ikke kan være under sex eller hvad for en slags intimitet vi snakker om. Jeg snakker om den man faktisk kan opleve med sin kæreste – men uden følelser. Vi har ingen følelser i klemme på nogen måde (og netop dette er en af kvaliteterne ved at have sex med en bolleven), men jeg oplevede at Mr. Boytoy var kærlig i sin måde at have sex på. Han kan både være hård, give smæk og være dominant og samtidig være blød og give dejlige kys. En kvalitet som er ret lækker synes jeg selv. Alsidighed er win-win! Men generelt set så oplevede jeg egentligt vores sex som værende pænt meget mindre kompliceret, måske netop fordi der ingen følelser var i klemme og presset for at præstere slet ikke var så stort.

De gode engangsknald

Men den allerfedeste følelse ved sex med en bolleven er, at der ingen dårlig samvittighed eller sure miner er når du tager trusserne på umiddelbart efter og smutter ud af døren. Mødes en times tid og knalde for derefter ikke at se hinanden i en uge? Jeg elsker det! Eftersex og putning gå hjem – vi snakker ren og skær liderlighed der skal tilfredsstilles. Med Mr. Boytoy havde jeg sjældent dybe snakke bagefter, jovist man blev da en 10 minutters tid af ren høflighed, men så er der også andre ting der kalder. Igen en dejlig fordel ved en bolleven. Og har du brug for omsorg og følelsesmæssig stimulering – så venter kæresten derhjemme.

Bolleteknikken

Så hvordan boller Mr. Boytoy så egentligt, sidder du nok og tænker. Nu læser han jo nok med, for mænd elsker at høre hvordan deres præstationer har været. Bare rolig, Mr. Boytoy – du klarede den helt udemærket. Fordelen ved at have en sideløbende bolleven er, at du formentligt oplever forskellige teknikker når det kommer til at kneppe. Mr. Boytoy er ikke bleg for at give den gas og knepper mere eller mindre ret ofte som en kanin. Dejlig afveksling! Hvor Mr. Teddy ofte tager lange og dybe stød, begærer Mr. Boytoy sig mere i pumpeteknikken. Jeg må indrømme det er ret interessant at opleve hvordan forskellige fyre knepper.

Der er fordele og ulemper ved kæreste og bollevens sex. Jeg må klart indrømme at jeg synes det er fantastisk at opleve begge. Ligesom kærestesex er dejligt, så er det også dejligt med singlesex – og derfor nyder man ofte når man er i disse to stadier og forskellige tidspunkter i livet.

Det ene kan simpelthen give dig noget som det andet ikke kan, så det optimale må vel være at få begge dele samtidig? Jeg må klart påpege, at jeg slet ikke er færdig med at opleve dette..

Har du spørgsmål eller ting du synes kunne være interessant at høre om, så smid en kommentar nedenunder eller en privat mail på: mv@missgrey.dk

Much Love

Miss Vanilla

Se Også