Kære Læsere!
Hvis du fulgte med sidste lørdag og søndag, så ved du kære læser lidt om hvad denne lørdags indlæg handler om. Læste du ikke med så anbefaler jeg klart at du tager et smut ind og læser Jeg tror ikke på et monogamt forhold eller Jeg vil eksperimentere med flere partnere for at forstå hele historien.
Min seksuelle rejse med Mr. Boytoy
Som jeg afslørede i sidste uge, så blev jeg den første til at tage en seksuel rejse udenfor parforholdet og det er denne rejse jeg vil give dig som læser en lille bid af idag. Lad mig fortæller jer lidt om Mr. Boytoy. Han er startet ud som værende en virkelig humørfyldt kammerat i en ellers hektisk og overbooket hverdag. Tilfældet har gjort, at jeg stort set har set ham hver dag grundet uddannelse og til en start var det intet andet end rent og skær venskab, trods vores til tider ret perverse samtaler og hentydninger. Jeg oplevede nemlig en stigende seksuel kemi til Mr. Boytoy, og det føltes naturligt at omgås ham og dele intime detaljer som vores individuelle sexliv. Dog stadig på en begrænset måde, idet vi på ingen måde så hinanden privat. Jeg tænkte ikke om ham på en seksuel måde og fantaserede heller ikke frækt om ham. Det skulle dog vise sig at blive ændret..
En seksuel aften
Det blev tid til, at jeg skulle dele en glamourøs og magisk aften med Mr. Boytoy og en masse andre betydningsfulde mennesker med samme form for relation. Der var champagne, lange kjoler og en alt for smækker stemning. Jeg dansede hele natten og med denne dans oplevede jeg en stigende trang til at bryde en grænse. Mr. Boytoy var min gallapartner, og som altid grinte vi os gennem aftenen og ud på natten. Jeg kan ikke helt sætte finger på, hvornår mine følelser ændrede sig for ham, eller hvornår jeg så ham fra en helt anden vinkel. Jeg flirtede med ham, jeg dansede med ham og han var den rene gentleman. Alt sammen med forståelse for, at jeg havde en form for opbakning hjemmefra og at det jeg gjorde var helt acceptabelt. Dog var Mr. Teddy i mine tanker hele vejen.
Pludselig uden egentligt at forstå hvorfor, valgte jeg at trække Mr. Boytoy til side med en følelse af, at jeg havde brug for at fortælle ham, hvordan jeg havde det, for han var ikke klar over hvilken form for forhold jeg havde med Mr. Teddy. Trangen til at bruge munden til at formulere ord, der skulle bortforklare min lidt løsslupne opførsel, blev brugt til i stedet at udfordre skæbnen og dele mundvand med Mr. Boytoy. Smagen af en anden mand, var både seksuelt stimulerende, men dog også så utroligt forvirrende. Jeg ville have så meget mere af ham på stedet, men vidste at jeg blev nødt til at få forventningsafstemt med Mr. Teddy derhjemme.
Den magiske aften sluttede, og det første skridt på min og Mr. Teddys polygame seksuelle rejse var taget. Det skulle vise sig at den efterfølgende rejse ville indeholde alt fra store mængder sex og seksuel spænding, til frustrationer og en handling, der skulle vise sig at udfordre alt hvad Mr. Teddy og jeg tror på. Læs med næste lørdag, når jeg giver jer næste bid af Mr. Boytoy.
Much Love
Miss Vanilla