Som du sikkert husker fra sidste uge på Miss Grey bloggen, skrev jeg et indlæg omkring hvad jeg ville gøre rent fysisk, hvis jeg fik lov til at være mand for en enkelt dag. I dag har jeg så valgt at tage fat på den mere psykiske del af de tanker, som jeg gennem tiden har gjort mig omkring netop det samme emne.
Jeg tror, at når det kommer til den psykiske del af det at være mand, og hvis jeg i så fald fik lov til at være i en mands indre for en enkelt dag, er der rigtig mange ting, som jeg som kvinde godt kunne tænke mig at få svar på. Derfor tror jeg faktisk heller ikke, at jeg ville lave en helt masse den dag ud over at observere mine tanker, følelser og lære fra det, så det eventuelt kunne være noget, som jeg efterfølgende kunne tage med mig videre i livet som kvinde.
Jeg ville gå ind i tankerne
Jeg ville som mand starte med at stå op og gå ud og se mig selv i spejlet for at mærke, hvordan opfattelsen af mig selv var. Jeg ville stille mig selv spørgsmål så som: “Hvordan er en rigtig mand? Hvordan er man en god mand? Hvordan er min opfattelse af kvinder? Er jeg en følsom fyr eller en “Hård negl” og hvordan har jeg det med det? Kan jeg være helt mig selv eller vægter andre folks meninger højest?”
Tænker på sex…. Hvad har jeg af planer for fremtiden? Hvordan har jeg det med min krop? Nogle af de spørgsmål som kunne mærkes og gøre mig klogere på mig selv som mand.
Når jeg havde sundet mig lidt over mit psykiske selv, ville jeg efterfølgende trække i noget tøj, som jeg vidste, at jeg så godt ud i, kaste noget voks i håret, glæde mig over ikke at skulle have makeup på… Tænker på sex… og efterfølgende tage ind til byen. Jeg ville købe mig en god stor kop kaffe, og placere mig der på en bænk midt på gågaden, og igen observere hvordan jeg opfattede de mennesker, som gik forbi mig. Jeg ville finde ud af, hvad eller hvem der virkede intimiderende over for mig? Hvad kunne skræmme mig som mand? Ja kort fortalt, så ville jeg se og om jeg havde en anden opfattelse af omverden og andre mennesker end jeg eksempelvis har som kvinde.
Alt det vi kvinder vil have svar på
Nu hvor jeg havde fået lov til at være mand for en dag… Tænker på sex… ville jeg helt sikkert lave mig en lille tjekliste, og nu hvor jeg havde muligheden for at se kvinder direkte fra en mands synsvinkel, så skulle jeg ellers nok lige have styr på en ting eller to.
- Er vi smukkest med eller uden makeup?
- Betyder størrelsen på brysterne noget og hvor meget?
- Hvad betyder mest, det ydre eller det indre? Udseende eller personlighed?
- Betyder det noget om kvinden er stram eller ikke, og er det virkeligt så varierende fra pige til pige?
- Ser min røv stor ud i de bukser her?
- Hvad er et godt blowjob, og kan vi piger overhovedet finde ud af det, når det kommer til stykket?
- Tænker mænd med pikken eller hjernen, når de er i byen?
- Bliver mænd intimideret af stærke og selvstændige kvinder eller synes de bare at det er fedt?
- Er det virkelig så rart for mænd at ligge i ske og nusse, eller er I bare så søde at gøre det for vores skyld?
Pyha! Ja, jeg kunne blive ved, og der er helt sikkert flere vigtige spørgsmål, som jeg har overset, men som jeg egentligt gerne ville have svar på, og mange andre ting som jeg ville gøre, hvis jeg fik lov til at være i en mands hoved for en dag. Nu kunne jeg faktisk godt tænke mig at høre, hvad du ville gøre rent psykisk, hvis du var mand for en dag – og hvilke spørgsmål, som du som kvinde godt kunne tænke dig at få styr på i din tjekliste?
Skriv gerne ind på ml@missgrey.dk
Miss Lara ønsker dig en rigtig god weekend!