mærkelige

udgivet:

Jeg er træt af klamme mænd og sjofle kommentarer!

Kære Læsere!

Advarsel: Dagens indlæg kommer til at omhandle en generalisering af en “hvis” type mænd, som ofte flokkes i grupper, deler samme eller lignende håndværk, og har én ting til fælles. Den klammeste humor og en lettere beskidt mund.

Smid nu værktøjet, håndværker!

Forleden dag gjorde jeg mig en lille, men ikke desto mindre interessant, observation. På mit nyerhvervede job, går jeg blandt en masse håndværkere, som flittigt tager fat på dagens gøremål. Ordet flittigt kan man vel diskutere, idet de allerede var to uger forsinket på deres arbejde. Og jeg ved ikke, om man burde bebrejde den store mængde tid, de bruger på at råbe efter hvert eneste kvindemenneske med en pat i miles omkreds? For det er hvad de gør, og det kan de fleste kvinder, som har gået forbi sådan en gruppe mænd, skrive under på.

Og ja. Det er at generalisere. For jeg er sikker på, der sidder en sød, lille “håndværkertype”, der ikke laver gryntelyde eller pifter efter alt med en fjappe. Men jeg tror ikke han ligefrem føler sig som en del af fælleskabet.

Man kan jo spørge sig selv hvorfor disse mænd tenderer til at overføre de tidligere hulemænds primitive, parringsværdier på kvinder, og hvorfor dette hører til denne gruppe mænd?

Sjofle kommentarer i massevis

JEG er i hvert fald træt af at jeg ikke engang kan gå rundt på min egen arbejdsplads uden at få slynget sexistiske kommentarer i hovedet, hver gang jeg bøjer mig ned eller retter på min BH-strop. Bevares, en enkelt kommentar her og der kan da være meget rart. Men når det går så vidt, at ens chef må rende en til undsætning fordi de hordes omkring arbejdspladsens største par bryster – ja, så har det vist taget overhånd.

Så håndværker… Vær sød at tænke over det inden du slipper endnu en metaforisk scorereplik ud af munden om min bagdel. Det eneste du opnår er en opfattelse af din uintelligente tilgang til livet, og de dertilhørende parringsritualer.

Med alt dette sagt, så tilhører Mr. Teddy selv håndværkerfaget, og lige så vel som jeg elsker ham, så holder jeg også meget af hans kollegaer. Det er langt fra alle håndværkere, der opfører sig sådan. Jeg ser kun en lille tendens blandt nogle af dem.

Sjofle kommentarer i massevis

Hulemanden slår til igen

På trods af det primitive adfærdsmønster, så har denne hulemand og hans opførsel dog visse kvaliteter med sig. Det er de færreste, der trækker paralleller mellem hulemænd og den galante mand, men jeg gjorde mig også en anden observation forleden dag.

På trods af deres egen selvopfattede, humoristiske og sexistiske jokes, var disse mænd absolut ikke bange for at komme en kvinde i nød til hjælp. Især når jeg havde problemer med opgaver, der var hårde rent fysisk, stod de nærmest klar på linjen til at hjælpe. Uden omtanke for at de havde deres eget job – og dette var mit.

Her kan vi jo drage en parallel mellem hulemænd og deres primitive tilgang. For det at hjælpe en kvinde i nød, siges jo at være “gammeldags” efterhånden. Og vi ønsker jo netop at få denne galante mand tilbage – men gerne uden de primitive parringsritualer, tak.

Så hvad vil vi kvinder egentligt have? Tja, det er og bliver vel et mysterie på lige fod med spørgsmålet om meningen med livet. Og kære mand, det er dit mysterie at finde ud af!

Much Love

Miss Vanilla

Se Også