Hej med jer
Som lovet kommer nu det omtalte abort-indlæg. For at opsummere kort, fandt jeg for ganske nylig ud af, at jeg har været gravid. Det skulle jeg naturligvis ikke være, så derfor fik jeg meget hurtigt igangsat en abort. Dette indlæg skal handle om abort-forløbet og de ting, der sker undervejs – og især, hvordan selve aborten føles. Jeg kommer hele tiden til at tage udgangspunkt i mine egne oplevelser. Jeg tror dog, at mit forløb var rimelig normalt.
To slags aborter
Før jeg går igang med at fortælle om mit forløb, vil jeg gerne redegøre for de to forskellige slags aborter. Jeg gør det kort. Desuden sætter jeg nogle links ind i bunden af indlægget, der forklarer aborterne noget bedre end mig (som jo ikke er læge/medicinsk uddannet). Jeg fortæller om de to aborter, fordi jeg faktisk ikke selv vidste at nummer 2 abort var en mulighed – og jeg blev ekstremt lettet, da jeg hørte om denne type abort.
Kirurgisk abort
Den kirurgiske abort er den abort, hvor du bliver lagt i fuld narkose eller lokalbedøvet og der foretages et indgreb i livmoderen. Du har som udgangspunkt mulighed for kirurgisk abort op til uge 12. Du får en stikpille op i skeden, som blødgøre livmoderen inden indgrebet. Dette gøres for at gøre aborten så skånsom som muligt. Selve indgrebet varer ikke mere end maks 15 minutter. Desuden kan du vælge at få lagt en spiral op i samme “omgang”, hvis du ønsker det.
Medicinsk abort
Den medicinske abort er den, jeg ikke kendte til. Det jeg frygtede mest var at blive lagt i fuld narkose og opereret – derfor blev jeg så lettet over denne mulighed. Den medicinske abort udføres til og med uge 9. Ved medicinskabort får du to forskellige medikamenter, som fremkalder aborten. Den første er en pille, som skal sluges på dag 1. Denne pille mærker du formegentlig ikke noget til (muligvis meget milde smerter). Efter ca. 24 timer får du lagt to stikpiller op i skeden. Pillerne gør at livmoderen trækker sig sammen og skubber graviditetsvævet ud af kroppen. Dette kan medføre en hel del ubehag (læs om mine oplevelser nedenunder). Du får smerte- og kvalmestillende af sygeplejersken. Den medicinske abort kan foregå i eget hjem eller på en klinik, hvis du ønsker det. Udgangspunktet er dog at du får pillerne med hjem.
Det var kort om de to slags aborter. Nu går vi igang med selve forløbet – jeg fik som sagt den medicinske abort, og det er derfor den jeg kommer til at fortælle om. Desuden blev jeg, mod forventning, indlagt under hele forløbet.
Diagnose og forundersøgelse
Lægen stiller diagnosen
Først skal du diagnosticeres. For de fleste sker det ved de tager en graviditetstest derhjemme. Nogen opdager det dog ved en gynækologisk undersøgelse eller gennem urinprøve hos lægen. Jeg opdagede det derhjemme og fik derefter akuttid hos min læge. Først tog vi en samtale om graviditeten. Du bliver spurgt hvad du ønsker der skal ske. I mit tilfælde var der ikke noget at overveje. Det skulle bare ud. Du bliver spurgt hvornår den første dag i din sidste menstruation var. Din privatlæge kan ikke lave ultralyd for at måle hvor langt du er henne. Derfor tæller han ud fra din sidste menstruation. Jeg fik at vide hos min privatlæge at jeg var 8 uger og en dag henne.
Efter samtalen får man lavet en gynækologisk undersøgelse. De laver en podning (klamydia-test) og mærker om din livmoder sidder hvor den skal. Det er super ubehageligt, men ikke noget der gør ondt overhovedet. Derefter bliver du henvist til et hospital. Jeg fik tilbud om at komme tilbage til min læge en uges tid efter. Både for at tale prævention og for at snakke om forløbet. Det er den gængse måde at gøre det på.
Du kommer til forundersøgelse
Forundersøgelsen foregår på det hospital, hvor aborten også skal foregå. Forundersøgelsen består af en samtale, hvor du vælger mellem den kirurgisk og medicinsk abort. Derefter taler I om hvad der kommer til at ske og du bliver snakket igennem hele processen. Derefter skal der laves en ultralyd, for at måle hvor langt du er henne. Som sagt fik jeg af min privatlæge at vide at jeg var 8 uger henne (ret lang tid), men her fik jeg fortalt at jeg var maks fem uger henne. Jeg fik foretaget ultralyden ved at de stikker et “rør” med en masse gele på op i skeden. Er du længere henne, scanner de din mave. Jeg var dog så få uger henne, at man ikke ville kunne se noget, hvis de scannede min mave. Undersøgelsen gør ikke ondt overhovedet og er hurtigt overstået.
Til slut får du dit første medikament. En pille, der skal sluges. Denne piller mærker du formegentlig ikke det store til. Dog er det den der sætter processen igang. Det vil sige aborten nu ikke kan fortrydes. Der kommer måske en lille smule pletblødning. Jeg fik også en mens-agtig fornemmelse, men den var dog meget svag. Normalt får du de to stikpiller med hjem og skal selv lægge dem op i skeden efter 24 timer. Jeg har dog tidligere haft noget sygdom i min barndom, så de ville gerne have mig til opsyn under forløbet. Derfor skulle jeg komme tilbage dagen efter, hvor pillerne skulle lægges op.
Pillerne lægges op og aborten starter
Pillerne skal lægges så langt op i skeden som du kan nå med en finger. Derefter ligger du vandret i en halv time ca. Når den halve time er gået skal du gå lidt rundt. Dette “fremmer processen”. Du bliver godt informeret om hvad der kommer til at ske. De fleste begynder at bløde efter 1½-2 timer. Der kommer smerter og det føles som en meget voldsom menstruation. Som min sygeplejerske så fint sagde: “du skal op og have det relativt ubehageligt”. Nogen oplever, udover smerterne, kvalme, opkast og diarre. Du kommer til at have det ubehageligt langt det meste af dagen. For de fleste topper smerten et par timer efter og så bliver det mere overskueligt efterfølgende. Dagen efter bør være stille og rolig – dog stadig med blødning.
Hvad oplevede jeg?
Jeg fik lagt pillerne op ca 10:30. Så lå jeg på stuen til kl 11:10. Så gik jeg en tur på hospitalet. Der var egentlig også frokost, men bøf med løg og kartofler er altså ikke det man har mest lyst til under en abort. Omkring 11:40 kom ham der så skulle have været faren… vi sad og snakkede i en times tid og så fik jeg det skidt. Det kom ud af det blå. Pludselig måtte jeg løbe ud og kaste op. Jeg blev mega svimmel og begyndte at svede. Så fik jeg diarre (som heldigvis ikke varede så længe). Voldsomme mavesmerter og mere opkast. Han hentede sygeplejersken. De gav mig smertestillende og noget kvalmelindrende. Normalt foregår alt dette jo hjemme, men de giver dig panodiler og de stærkere sager ( 😉 ) med hjem.
Jeg tågede lidt rundt og havde det ret skidt. Kan dog sige at det hjælper at ligge i fosterstilling med en varmepude på maven!! Det gjorde jeg, men han sad og fortalte forskellige historier for at distrahere mig. Blødningen startede egentlig først da det værste ubehag var overstået. Man bløder nogle “klumper” ud. Det er ganske normalt, så du skal ikke blive forskrækket over det! Jeg fik også lidt feber i løbet af dagen og min puls steg en lille smule. Det var dog ikke noget de sagde noget til.
Jeg fik lov at gå hjem om aftenen. Jeg fik så småt appetitten tilbage og var mega smadret. Desuden har man jo fået en kæmpe hormon-dosis. Det er altså helt normalt at være ekstra følsom dagene efter.
The aftermath
Du bløder nok 2-3 uger efterfølgende. Derfor må du ikke dyrke sex, bruge tamponer eller bade i svømmehal’e. Alt dette kan forsage underlivsinfektion. Alt dette får du også at vide af din læge. Rent psykisk… det er en svær tid. Selv hvis du, som jeg, var 100% sikker på dit valg. Det er helt normalt at være ked af det – også selvom du ikke kan forklare hvad du er ked af det over. Det er en rigtig voldsom oplevelse. Derfor er det også super vigtigt med støtte – både undervejs og efterfølgende.
Når jeg har lagt oplevelsen lidt mere bag mig vil jeg gerne skrive om at få et normalt sexliv igen og alt hvad det indebærer… jeg føler dog ikke rigtigt jeg kan sige så meget om det endnu. Jeg pletbløder stadig og har sjovt nok ikke mega meget lyst til sex. Jeg vil derfor runde indlægget af nu! Tusind tak fordi I læste med. Jeg håber virkelig I fik noget ud af indlægget.
Rigtig god onsdag til jer alle. <3
Læs om kirurgisk abort: HER
Læs om medicinsk abort: HER
