Hej alle
Uha, for en mystisk titel. Ej. Jeg har sgu ikke overskud til at være hemmelighedsfuld idag. Det er sådan, at jeg på ingen måder har været aktiv på MG den sidste måneds tid, og det er jeg helt vildt ked af. MG betyder sindsygt meget for mig, og jeg har simpelthen været så glad, siden jeg blev en del af det faste blogger-hold sidste år.
Desværre ligger landet sådan, at mit liv er ramlet sammen her de sidste par uger. Der har været helt vildt meget sygdom (alvorlig sygdom) på kryds og tværs i familien. Det er kommet meget pludseligt og har selvsagt fyldt en del. Derfor har mit sex/social-liv stået på pause meget af tiden – det vil sige, der ikke er så meget spændende at blogge om fra min side. Jeg har stadig set Mr Terminator, men der har været noget andet, der har fyldt meget mere.
Hvad er der sket med mig?
Midt i al sygdommen og familiekaos, kom der så pludselig noget andet i vejen… noget der vendte op og ned på alting. Jeg blev gravid. Nyheden kom mere eller mindre som et lyn fra en klar himmel. Jeg har altid haft en idé om, at hvis man blev gravid, så ville man kunne fornemme det. Enten psykisk eller fysisk – men jeg har virkelig ikke haft nogen anelse. Min mens er altid regelmæssig… så da den udeblev, tænkte jeg, jeg hellere måtte tisse på en test, bare for at kunne udelukke graviditet. Kiggede på den efter 2,5 minutter, hvor to lyserøde streger stirrede tilbage på mig.
Direkte ind og ringe til lægen, booke tid samme dag og så afsted. Der var ikke så meget at gøre. Er den positiv, så er den positiv. Så sad jeg dér og græd lidt. Så fik jeg skrevet til fyren in question. Fuldstændig rædselslagen for hans reaktion. Heldigvis tog han det meget bedre end jeg på nogen måde havde regnet med. Det i sig selv var en kæmpe lettelse og så betryggende. Jeg fik en tid på hospitalet til undersøgelser. Det er sådan, at du bliver henvist til hospitalet af din læge, hvor de så tager en række undersøgelser. Blandt andet bliver man testet for kønssygdomme og de tager blodprøver. Hele forløbet gik utrolig hurtigt. Det var virkelig rart, for det gav mig meget lidt tid til at gå og stresse over, hvad der var ved at ske.
Hvordan føles aborten?
Det er sent på aftenen, og jeg er så træt. Fysisk og mentalt. Jeg vil rigtig gerne svare på alle jeres spørgsmål angående mine oplevelser. Det bliver bare ikke i det her indlæg (læs fortsættelsen her). Det er simpelthen for tidligt, og jeg har knapt nok selv nået at forholde mig til situationen. Derfor vil jeg dedikere et langt og detaljeret indlæg næste onsdag til emnet “abort”. Hvilke følelser man går igennem, hvad mulighederne er og hvordan det bliver håndteret hos sundhedsvæsnet. Har I nogle spørgsmål om aborter, som I gerne vil have svar på i indlægget, så skriv endelig en mail eller kommentar!
