Kæreste læsere!
I mandags i mit første indlæg, Velkommen til min verden, havde jeg den store ære af, både at introducere mig selv, men også manden i mit liv, Mr. Grey.
I fik lidt insider-viden på min første date med Mr. Grey. Og man kan nok lidt sige, at dette er en fortsættelse. For selvom kærligheden er lyserød og tæt på perfekt, så har Mr. Grey udelukkende været den person, der uden tøven, har knust mit hjerte mest.
På trods af, at Mr. Grey kunne have vundet titlen som “Årets røvhul 2015“, valgte jeg at kæmpe for kærligheden, og give hele forholdet en chance til.
Hvad gjorde Mr. Grey til et røvhul?
I skal allerede nu vide, at det her bliver det hårdeste indlæg for mig at formulere. For hvad gjorde Mr. Grey til et røvhul?
Hver gang jeg får tænkt på denne episode, knækker endnu en streng i mit hjerte, og jeg ønsker ikke engang for min værste fjende, at skulle føle den smerte.
Efter den første date med Mr. Grey, fløj vi, som alle andre, nyforelskede par, på en lyserød sky. Vi var konstant på dates, og jeg var fra start af sikker på, at jeg faktisk havde mødt “The One”. Alt hvad Mr. Grey sagde eller bad mig om, var det rigtige.
Der gik ikke længe, før jeg måtte introduceres til familien, og alle mine venner, veninder og familie, vidste straks besked omkring Mr. Grey. Jeg lagde absolut ikke skjul på noget!
Dog havde jeg i lang tid følt, at ‘et eller andet’ ikke helt var, som det skulle være..
Et ødelagt hjerte og en masse tvivl
Et par dage inden min fødselsdag (ca. 6-7 måneder efter første date), havde Mr. Grey haft en del tvivl omkring vores forhold. Han havde opført sig underligt, og var ikke længere sikker på, at det skulle være mig og ham.
Med den besked, gik mit hjerte i stå. Men jeg måtte holde masken, og vise ham, at det var ham, jeg ville. Og vi ikke kunne give op nu. Jeg var sikker på, at det her nok skulle løse sig, og forsikrede ham om, at vi godt kunne finde kærligheden igen.
To dage inden min fødselsdag, havde jeg på baggrund af hans hjerteskærende besked, inviteret ham hjem til mig, så vi kunne løse problemet. Snakken om at finde kærligheden igen, gik overraskende godt. Og jeg var faktisk igen sikker på, at vi nok skulle finde en løsning på det hele, og fortsætte hvor vi slap.
Mr. Grey faldt den aften hurtigt i søvn, og jeg var sikker på, at trygheden om et elskende forhold, var faldet over ham. Dog følte jeg dybt inde i mit hjerte, at der stadig var et eller andet, der nagede mig. Der var stadig et eller andet, der ikke var som det skulle være!
Havde han virkelig været mig utro?
Kl. 02 var jeg stadig ikke faldet i søvn, og lå egentlig som alle andre begavede mennesker, og scrollede op og ned på Facebook og Instagram. Men måtte et øjeblik stoppe, da en besked fra Messenger poppede frem.
Det var en pige, men jeg havde bestemt intet kendskab til hende, men kunne se, at Mr. Grey var en fællesven. Nervøst åbnede jeg beskeden, og måtte egentlig læse den et par gange, inden jeg fattede hvad der stod.
Tårerne væltede frem, og jeg kunne ikke stoppe igen. I beskeden stod der, at jeg skulle tjekke Mr. Greys beskeder tilbage fra Aalborg Karneval, hvis jeg virkelig ville vide sandheden om Mr. Grey. Jeg rejste mig fra sengen, tog min mobil med mig og måtte i panik ringe til min veninde, for at finde roen igen.
Jeg gik ind igen, lagde mig i sengen, og gjorde det, man absolut aldrig skal gøre!
Jeg tjekkede Mr. Grey’s beskeder på facebook og alle via sms’er. Da jeg omtrent havde læst beskeder fra 6-7 forskellige piger, hvor Mr. Grey på forskellige måder havde spurgt om de skulle knalde – gav jeg op.
Mit hjerte faldt helt og aldeles fra hinanden, det var umuligt at samle igen, og i mit paniske øjeblik, vækkede jeg Mr. Grey.
Grådkvalt og færdig, fik jeg fremstemmet, om det var rigtigt.? Om det virkelig kunne passe?!
Havde Mr. Grey været mig utro!?
Han vågnede brat, og kiggede underligt på mig.
Mr. Grey havde ingen idé om hvad der foregik, og vrissede af mig de 4-5 gange, jeg fik spurgt. Jeg spurgte en 6. gang, uvist om, at jeg ville fortryde, at jeg nogensinde havde startet denne krig.
Mr. Grey bad mig ligge mig til at sove igen, og fortalte mig så, at jeg skulle stoppe med at lytte til en tilfældig pige, og at han faktisk var ret sikker på, at jeg løj.
Problemet var dog bare, at jeg nu kendte til sandheden, og at ham jeg elskede allermest i verden, løj overfor mig på groveste vis! Jeg hulkede, og der var ingen måde at stoppe det på. Her havde jeg givet hele mit hjerte, og hele min sandhed til én person, og så sked han bogstaveligt talt på det!
Pivende blev jeg ved med at trygle Mr. Grey om sandhed.
Han skubbede mig væk, rejste sig, tændte lyset og fandt alle sine ting, og bad mig lade ham være. Han ville køre hjem til sin mor og sove, for han kunne ikke holde mit hulkende humør ud, og skulle tidligt op! I min endnu paniske tilstand, holdte jeg fast i hans t-shirt, i håbet om, at han ville give op og lægge sig igen. Dette var dog ikke hans plan, og i vrede sagde han til mig, at han måtte væk herfra, fordi jeg i min forelskelse var blevet så sindssyg, at han frygtede at jeg ville hente en kniv i køkkenet og hermed ende hans liv, for at andre ikke kunne få ham.
Mr. Grey kørt afsted mod sin mor, og lod mig ligge tilbage i min seng tom for ord, men fyldt med smerte.
En smerte der nærmest var ubeskrivelig. Alt indeni mig gjorde ondt, og det føltes som om mit hjerte sprængtes i tusinde stykker. Hvad skulle jeg gøre af mig selv nu? Dét, der var så tæt på at blive reddet, lå nu i en million stykker rundt i min seng. Jeg havde mistet alt håb, om nogensinde at skabe en fremtid med Mr. Grey igen…
En fordrukken fødselsdagsfest
De 2 dage op til min fødselsdag, gik meget langsomt. Jeg husker egentlig ikke præcis dagene, men havde både meldt mig syg på job og i praktik. Alt føltes så håbløst, men med støtten fra min veninde og mor, kom jeg igennem de næste to dage, og fik også holdt min fødselsdag.
Min fødselsdagsfest endte med at rigtig god, og jeg fik holdt masken foran de 20-23 gæster, der var kommet for, kun for at fejre mig. Shotsflaskerne røg i mig som saftevand, og jeg undgik helst maden, da jeg vidste den ville være i vejen for alkohol mængden!
Dagene efter min fødselsdag var frygtelige. Jeg havde meldt mig syg endnu en uge, og var nu sikker på, at jeg aldrig nogensinde kunne få samlet mig selv op igen. Alle omkring begyndte at bekymre sig om mig, og ordet eller bare lugten af mad, kendte jeg intet til. Jeg undgik mad, jeg undgik mennesker og lukkede alt ude. Jeg lå bundet til min seng, og jeg havde følelsen af, at mit hjerte fuldstændig var forsvundet. Følelserne blev overfladiske.
1 måned gik, og jeg havde kontaktet Mr. Grey et par gange, for at få mine ting tilbage og samtidig give ham hans tilbage. Jeg skulle ingen minder have om ham, og tanken om at slette ham på de sociale medier, havde dog også strejfet mig, men jeg gjorde ingen alvor ud af tankerne.
En måned senere…
Jeg var igen på toppen, og følte, at jeg på nuværende tidspunkt bestemt havde styr på følelserne. Jeg kunne smile, græde og grine, men en del af mig manglede stadig. Men uanset hvad, skulle jeg på ingen måde tage Mr. Grey tilbage, ligegyldigt hvor overtalende han kunne være!
Dagene gik, og jeg forventede egentlig, at Mr. Grey på det tidspunkt, var klar til at hente hans ting.
Det bankede uventet på døren, og Mr. Grey stod der – prægtig og flot, velklædt og fuld af selvtillid, som om intet var hændt. Det irriterede mig.
Hvad var hans problem, hvad havde jeg nogensinde gjort ham!?
Han var her for at hente sine ting, men også for at snakke. Han ville prøve igen.
Åh, Gud… Hvad var det nu jeg skulle gøre i den situation?! Hvad var det nu jeg havde aftalt med mig selv… Alt var straks glemt, og lige pludselig ramte hans læber mine. De var bløde, varme og alle følelser begyndte at blomstre frem igen.. Jeg prøvede at stoppe, men når man ved det er det rigtige, så ved man det bare, og så føler man det dybt inde i hjertet – det her var det helt rigtige, og så alligevel så forkert!
Jeg måtte sortere mine følelser, redde det hele ud og tage et skridt af gangen, han kedede sig sikkert bare!
Mit endelig valg, blev på trods af alle veninder og venners advarsel, at kæmpe for det jeg ville have. Jeg ville give alt endnu en chance, og hvis jeg brændte nallerne ved det, måtte det være min lærestreg.
Hvad så nu?
Nu, 7 måneder senere, sidder vi her, nyforelskede og klar på mere. Alt er bedre end det var, den første gang vi prøvede det her af. Og jeg kan på ingen måde beskrive hvordan eller hvorledes, alt dette har løst sig. Men det har det, og den dag i dag, er vi 100% ærlige overfor hinanden, og Mr. Grey ved også, at han for 7 måneder siden, ændrede mig på den mest fantastiske måde. Jeg har selvkontrol, og jeg ved inderst inde, at jeg fremover kan stole på Mr. Grey.
Der vil i fremtiden komme mere på, hvordan Mr. Grey og jeg kæmpede os til tops igen, men for nu, må i nøjes med en historie fra den virkelige verden.
