Soldaten på den hvide hest

udgivet:

Gæsteindlæg: Soldaten på den hvide hest

Kære læsere!

Jeg er 25 år, og har været single i næsten to år, med få flings her og der, ikke noget fast. Har været på i alt 5 tinderdates, 2 “almindelige” dates og datet en træningskammerat. Og ærlig talt bliver man en smule træt af datinglivet.

For et par måneder siden tænkte jeg så, at jeg bare gerne ville finde manden i mit liv. Har en idé om, hvem jeg søger, I ved… det sædvanlige.. en der vil have børn, hus, have, en der kan være ens bedste ven, men samtidigt en der kan tilfredsstille en seksuelt. Tænkte ikke at Tinder umiddelbart ville kunne hjælpe mig i denne situation, indtil jeg fik et match med en flot fyr, en soldat, flot smil, flotte øjne og en virkelig rap scorereplik. Jeg var solgt!

Så selvom jeg havde givet op på Tinder tænkte jeg “okay, jeg prøver bare en sidste gang”. 

Dates

Der gik ikke lang tid og vi skrev ikke ret meget sammen inden vores første date. Vi aftalte at gå en tur, her fik vi snakket, grint og fodret nogle ænder.

Da vi tog afsked med hinanden var det med et kort kram og en følelse af at det var gået ok. På vej hjem fik jeg en besked – ti minutter efter vi havde forladt hinanden – hvor der stod om jeg havde lyst til at mødes igen?

Så vi tog på anden date, tredje date og fjerde date. På alle fire dates havde hverken han eller jeg lagt op til noget som helst.

Afskedskrammene blev længere og længere, men det var også det. Jeg nåede at tænkte: “Hvad er der galt med mig, siden han ikke vil kysse mig?!”. Tror endda jeg fik fortalt det til mine veninder, der undrede sig lige så meget. På femte date så vi Netflix og søndagshyggede hos mig, hvorefter han spurgte, om han ikke måtte blive at sove, hvorefter han kyssede mig. Der kom et kæmpe sug i maven og jeg blev virkelig tændt af ham. Det endte hurtigt med at vi tog tøjet af hinanden, og hold da op hvor så han godt ud, veltrimmet, stærke arme og en stor pik. Vi havde virkelig fantastisk sex den nat, helt ubeskriveligt, og da jeg vågnede næste morgen, var han der stadig med armen rundt om mig. 

Vi fortsatte med at se hinanden og blev hurtigt tættere på hinanden, holdt i hånden offentligt, lavede mad sammen, brugte hele weekender sammen uden rigtigt at lave noget – andet end selvfølgelig at have fantastisk sex og snakke om alt mellem himmel og jord. Jeg var på en stor lyserød sky, som jeg ikke har fløjet på i lang tid.  

Når virkeligheden rammer

For en uge siden vendte tingene pludseligt. Fra den ene dag til den anden. Pludselig kom der ikke flere beskeder og snapchats. Han fik også nyt arbejde og undskyldte det med, at det var det der tog alt hans tid, hvilket jeg prøvede at være forstående overfor. Men det er svært at være forstående, når personen aflyser ens aftaler og ikke har tid til at ses. 

Til sidst skrev jeg en besked til ham: “Jeg kan ret godt lide dig”, der gik fem minutter, så kunne jeg se, at han havde set den på messenger. Men han svarede ikke. Herefter kom der ikke nogle beskeder fra hans side, og jeg blev tøsefornærmet og tænkte: “Hey, hvis han ikke har tænkt sig at svare på det, må det betyde, at han ikke gider mig.”

Der gik fire dage inden jeg skrev til ham igen. I den tid havde han ikke kontaktet mig overhovedet. Det er forresten det, der er super irriterende ved messenger – at man kan se, hvornår folk har set din besked, og hvornår de har været aktive. Men anyway, så havde jeg brug for svar, svar på det spørgsmål jeg egentlig kendte svaret på i forvejen. Skrev til ham “Er vi færdige med hinanden?”, hvorefter han sendte en besked hurtigt efter med noget i retningen af: “Jeg ville vente til at jeg så dig med at sige det, men jeg føler ikke, at jeg har tid til en kæreste lige nu, men jeg synes du er virkelig dejlig og sød.”

Satte virkelig pris på hans ærlighed, men hold da kæft, hvor var jeg skuffet og sur. 

Følte at der var hul i mine øjne, kunne ikke stoppe med at græde og følte mig virkelig som et kæmpe nul. Jeg kunne jo sagtens se, at det var det der var ved at ske på forhånd, men derfor gør det stadig ondt. En afvisning af en person, som man måske havde tænkt kunne være ens klippe på længere sigt. Den aften endte ud i at spise frysepizza (med ekstra ost selvfølgelig), og leje Bridget Jones på ViaPlay – ja, det er min faste “breakup-movie”. Er fast besluttet på, at manden for mig er derude, men er også fast besluttet på at Tinder ikke er vejen til prinsen på den hvide hest for mig. 

Den her er til alle jer, som er blevet skuffede, kede af det og har oplevet følelsen af at være den eneste i verden, der ikke kan finde kærligheden, for bare rolig, det kan jeg sku heller ikke. 

#viblivervedmedatprøvedermåværeenprinsderudetilosalle 

I er smukke og dejlige uanset hvem I er. 

Giv ikke op på kærligheden, jeg er helt sikker på at den findes derude, måske er det bare en virkelig sløv hvid hest han rider på? Jeg giver ikke op, det skal I heller ikke! 

Med venlig hilsen

En fellow læser med et knust hjerte.

LÆS OGSÅ: Min date med rengøringsmanden

TAK for dette indlæg, til en skøn MG-læser. Hvis du har lys til at dele historier til singlelandet, så send din ind på: Mette@missgrey.dk <3 

Se Også