Disse fejl begår du oftest i jeres parforhold

udgivet:

Disse fejl begår du oftest i jeres parforhold

Har du nogensinde overvejet, hvad det er for et menneske, der står ved din side? Sådan rigtig overvejet det. Har du set godt efter, og sætter du i så fald pris på din partner? Tænk dig lige godt om en ekstra gang. Og fortæl mig så:

“Er du den du gerne vil være overfor den du elsker?”

Jeg tror vi alle ville have rigtig godt af lige at stoppe op engang imellem, og sætte fokus på overstående. Det har jeg i hvert fald. Og jeg gør det desværre alt for sjældent. Livet er langt, og har du valgt at være sammen med din nuværende partner resten af livet, så kræver det hårdt arbejde. Og vigtigst af alt, at du aldrig tager din partner for givet.

Du skal IKKE lave din partner om                          

Det sker at du finder dig en mand/kvinde, som du falder pladask for. I bliver kærester. Og det første lange stykker tid vil jeres fascination af hinanden, ingen ende tage. Men af en eller anden grund, når du til et punkt, hvor du synes at din partner ikke er god nok, som den han/hun er. Og du begynder at lave din partner om, lidt efter lidt.

Til han/hun til sidst ligner en tro kopi af dig selv. Når du så endelig har fået det som du gerne vil have det. Ja. Så begynder du at kede dig. Og kan ikke forstå hvor det menneske du forelskede dig i for længe siden, er blevet af.

I er et team. Og ikke to!

HUSK! Det er lettere at være med hinanden frem for at være imod hinanden. Drop jeres indbyrdes konkurrence. Du og din partner kan let glemme, at I er i samme team. Oftest lader I jer rive hinanden for langt ind i jeres små skænderier. Og ender i et latterligt mudderkast.

Prøv nu i stedet at nå frem til en løsning på jeres problemer i fællesskab. Vælg jeres kampe med omhu. Det er meningen, at I skal stå sammen som par. Og ikke udkonkurrere hinanden. Det giver ingen mening. Indgå nu i et partnerskab sammen. Så er i meget stærkere.

Giv udtryk for jeres følelser

I starter på en lyserød sky hvor komplimenterne, og de søde ord ingen ende vil tage. Men når du så har været sammen med din partner længe, kan det godt drukne lidt i den kedelige hverdag. Og romantikken ender som oftest på et minimum. Dette er en ren dødsfælde for jeres parforhold. Parforholdet er, som en maskine, der hele tiden skal holdes ved lige, ellers ruster den.

Der er ingen af jer, der er tankelæsere, så giv udtryk for jeres følelser overfor hinanden. Tag på en weekendtur sammen, eller bliv hjemme med lidt god musik, lidt lækkert vin. Og et par stearinlys. Det vigtigste er, at I får noget “JER-tid”. Noget helt andet er, at I skal huske at sige tak til hinanden. Et simpelt tak kan gøre rigtig meget. Det viser at I sætter pris på det I gør sammen, det I har sammen. Og det I gør for hinanden.

Drop din jalousien

Der er ikke noget der kan splitte et forhold mere ad. Du kan ikke være bekendt at tjekke din partners mobil, Facebook eller noget som helst andet. Lad være med at blive stram i betrækket fordi din partner tager ud med vennerne/veninderne. Lige så meget som I har behov for at have tid sammen, lige så meget har I også behov for at gøre noget hver for sig.

Du skal ikke kime din partner ned, når han/hun er ude. Det er bare vildt irriterende. Jeg kan godt forstå at du kan bliver nervøs til tider. Det gør jeg også. Men prøv at holde det for dig selv. Din partner har valg DIG, og ikke alle andre. Tillid er et nøgleord når vi snakker parforhold. Hvis du ikke stoler på din partner, så er han/hun måske ikke den rigtige for dig.

Skriv gerne en kommentar under dette indlæg, hvis du har noget på hjertet. Eller kontakt mig på ml@missgrey.dk

Miss Lara ønsker dig en rigtig god weekend <3

Se Også