Missgrey-blog-cover

udgivet:

Derfor skal du elske valentinsdag!

Kæreste læsere!

Valentinsdag er oprindeligt en Amerikansk tradition, så hvorfor er det lige, at det begynder at trende her i DK? Det er selvsagt en ganske sød dag, men hvorfor kun fejre kærligheden sådan rigtigt en gang i året?

Personligt har jeg et love/hate forhold til valentinsdag

Jeg synes det er noget pjat, og da Mr. Grey i går aftes spurgte mig, om vi ikke skulle bestille bord på en fin lokal restaurant, blev jeg lettere irriteret! Hvorfor kun den dag, skal vi bestille bord, hvorfor kun lige den dag, skal vi fejre det vi har skabt sammen? Da vi kom hjem fra gå turen, spiste vi lækker mad sammen. Og efter at have frådet lækkerierne, tog jeg vinen (planlagt til valentinsdag) frem, pyntede Royal Copenhagen fadet med vindruer, chokolade og vingummier, og så fejrede jeg ellers kærligheden mellem os, også endda på en højhellig lørdag, uden for valentinsdag.

Nok kan jeg tale ligeså dårligt jeg vil, om denne specielle dag, men den minder os også om noget vigtigt!

Husk at fortælle dem du har nær, at du elsker dem, og at du stadig tænker på dem engang imellem. Min mor kommer fra det sydøstlige Asien, og her bruger de traditionen til at fortælle familie og venner man har nær, at man elsker dem og stadig tænker på dem hver dag.

heart-583895_960_720

Blomster, kærlighed og kys

Selvfølgelig kan jeg hade valentinsdag nok så meget. Men grunden til, at jeg også elsker den, må helt klart være Mr. Grey’s fortjeneste. For 2. år i træk, formår han at overraske mig med de flotteste blomster – sidste år var de lyserøde, og jeg havde egentlig ingen forventninger, hvilket jeg bestemt heller ikke havde i år. Men i år blev buketten blodrød, med de flotteste store roser, og et lille hint af lyserødt. Mr. Grey stod også for morgenmaden, som selvfølgelig var fuld af kærlighed, spejlæg og bacon, og oveni det hele youghurt med müsli, honning og blåbær! Normalt spiser jeg aldrig morgenmad, men hvordan kan man lade være, når det smager så meget af kærlighed?

812f1d03206aa4ecd925d2d286647075

Elsk det nu, for fanden!

Selvom dagen er nok så sukkersød, så elsk den dog! Du har her muligheden for at fortælle dine nærmeste, hvad du føler for dem. Og minde dem om, at du altså ikke har glemt dem, og stadig elsker dem til månen og tilbage! Nyd dagen, føl kærligheden eller lad andre føle, at de er noget helt specielt.
Du kan ikke komme uden om den alligevel, so “make something of it!”. Livet er for kort til at være negativ over én enkelt dag 🙂

En rose til mor, et kort til far, en halskæde til bedsteveninden, eller sågar de dybeste følelser til ham fyren, du har så kær!

Det er selvfølgelig ikke kun i dag, at du skal dele ud af kærligheden, men det er en god chance for at få indhentet den kærlighed, du har glemt at dele ud af!

De kærligste valentins-hilsner,

Miss Quinn <3

Se Også