Mænd i uniform meget mere tiltrækkende

udgivet:

Derfor er mænd i uniformer meget mere tiltrækkende!

Vi undersøger: Er mænd i uniformer meget mere tiltrækkende? 

Politimand. Militærmand. Brandmand. Ja, alle former for tjenestemænd, som det så fint hedder. Der er noget særligt over dem. Og vi kvinder bliver ret så vilde i varmen, når vi ser en mand med uniform spadsere forbi. Men hvorfor er det egentligt sådan?

For at svare på dette, har vi taget udgangspunkt i evidens fra Videnskab.dk, hvor psykologiprofessor, Henrik Høgh-Olsen fra Aarhus Universitet, udtaler sig. Han har nemlig forstand på, hvad der sker i kvindens hjerne, når en mand med uniform dukker op i synsfeltet.

Dette siger Henrik Høgh-Olsen

Vi tænker på sikring af vores afkom

Trods udviklingen, ligestillingen og kvindernes større og større egenbestemmelse, så er der bare nogle naturlig faktorer, som ikke ændrer sig. Og det er, at vi er kodet til, fra naturens side, at gå efter en stærk mand – både fysisk og ressourcemæssigt. Som Henrik Høgh-Olsen så fint siger, så handler det om, at vi forbinder en mand i uniform med magt og status, og netop det, giver os en tro på, at sådan en mand kan sikre os vores afkom – og tryghed i familien. Sorry Ladies – videnskaben har talt.

Når vi har ægløsning, bliver vi endnu mere påvirket

Som Henrik Høgh-Olsen dog siger, så er der tidspunkter på måneden, hvor vi har mere tendens for at falde for en mand i uniform. Når en kvinde har ægløsning, vil hun naturligt vælge den stærke mand, også selvom, det måske ikke er det mest logiske valg på lang sigt. Er en kvinde udenfor ægløsning, vil der være større tendens til at vælge en mand, som også stemmer overens med de værdier og holdninger, som man har.

Andre fordele, hvis du dater en mand i uniform

Når de videnskabelige facts er på bordet, så er det også sådan, at der er nogle andre HELT klare fordele, som vi bare ikke kan komme udenom. Læs med:

Han er i god form

Hvis du tror, at en politimands bedste ven er chips og cola, kan du godt tro om igen. En politimand med alt for meget på sidebenene er nemlig noget, der hører tv-serier til. For i virkeligheden har mænd i uniform brug for styrke og udholdenhed, og derfor skal der muskler til. Og ja, muskler er og bliver bare enorm sexede hos mænd.

Selvfølgelig kan alderen indhente enhver velproportioneret mand, men chancen for at han forbliver i god form, er større end hos en bankmand eller folkeskolelærer.

Så mens han træner hårdt som en del af hans daglige rutine, får du lov til at høste frugterne af hans arbejdes strenge fysiske krav og sunde kostvaner. Hvad skal man kunne sige til det?

Han kæmper for en bedre verden med fred og orden

En ting er hans stærke fysik. En anden ting er hans stærke sind. For hvis en mand bærer en uniform, betyder det oftest, at der ligger en større eller mindre risiko i hans arbejde – men at han gør det alligevel. Han sætter ofte sit eget helbred og liv på spil, og dette uden at blinke med øjnene.

Du har altså en modig mand i din favn, hvis du dater en mand i uniform. Vi siger ikke, at en nørd ikke gør sig som en god mand, men at sidde og kode ved computeren, redder altså ikke altid lige så mange menneskeliv.

Han sætter andre før sig selv

De fleste tjenestemænd, har et stort hjerte. Og her kan du godt regne med, at du får fingre i en mand, som virkelig kan sætte sig selv sidst. Det er andre mennesker, og farlige situationer, som skal udredes først, og så kommer han selv til sidst. Og han gør det, fordi det er naturligt for ham, og fordi han er vild med det. Var der en i skolegården, som blev uretfærdigt behandlet, var han den første til at komme til undsætning.

Er du sammen med en mand i uniform, så må du meget gerne skrive en kommentar her til indlægget. Har han beskyttertrang? Blev du fanget af den magt, som han udstråler? Eller passer han slet ikke på ovenstående?

Se Også