Voldægtsfantasier

udgivet:

Derfor har jeg voldtægtsfantasier

Kære læsere!

I dette indlæg skal det handle om voldtægtsfantasier. En seksuel fantasi, som har vist sig at være meget udbredt ifølge et videnskabeligt studie. Efter en undersøgelse af 355 amerikanske kvinder, har forskere konkluderet, at mellem 31 og 62 % af de medvirkende kvinder i studiet fantaserede om voldtægt.

Jeg vil med dette blogindlæg give jer et indblik i mine personlige fantasier om at blive taget med magt. Samt mine grunde til at holde dem hemmelige.

Jeg håber, I vil tage godt imod et meget personligt og grænseoverskridende indlæg fra min side.

God læselyst!

Voldtægtsfantasier: En jomfru med mørke lyster

Voldtægtsfantasierne dukkede op i mine teenageår før min seksuelle debut.

Jeg havde altså ingen seksuel erfaring udover onani på daværende tidspunkt. Jeg snakkede ikke om sex med mine veninder eller mine forældre. Min viden om sex begrænsede sig til det, jeg havde fået at vide gennem folkeskolens seksualundervisning. Hvilket for mig mest af alt virkede som en advarsel fra lærernes side.

Jeg levede i en verden, hvor jeg betragtede sex som farligt og begær som en dødssynd.

Alligevel kildede det i min krop – specielt mit underliv, når jeg tænkte på den fantastiske følelse, jeg udløste ved at røre ved mig selv hver eneste aften.

Det var en af disse aftner, hvor jeg lå med lukkede øjne og legede med mig selv, at jeg så følgende scenarie udspille sig for mit indre øje for første gang:

“Jeg ligger på en seng i et sommerhus. Jeg er omtåget og blændet af solen. Jeg har ingen idé om, hvordan jeg er havnet der, eller hvem der befinder sig i huset udover mig selv. Jeg er låst inde i et rum med træbeklædte vægge. Mit hjerte hamrer ved tanken om, at jeg ikke kan undslippe.”

“Pludselig træder tre mænd ind i rummet. De stiller sig rundt om sengen og betragter mig, inden de river tøjet af mig og kaster sig over mig på skift, mens jeg forsøger at vride mig fri. Mine skrig holdes tilbage af den sok, de propper i min mund. Jeg kan ikke se deres ansigter på grund af det skarpe sollys, men jeg hører deres tunge åndedræt, der følges med mit eget. Jo mere, jeg vrider mig, jo mere dunker det i mit underliv.”

Jeg havde ikke kontrol over fantasien om gruppevoldtægt, som egentlig opførte sig som en drøm, der lurede under overfladen, indtil jeg lukkede øjnene og lod underbevidstheden overtage styringen.

Voldtægtsfantasien gjorde det muligt for mig at udleve mit seksuelle begær uden at føle skyld.

Det farlige begær lever videre

Selvom mine voldtægtsfantasier befriede mig fra skyldfølelsen over mine seksuelle lyster, gav de mig også følelsen af at være forkert.

Der måtte jo være noget i vejen med mig, når jeg blev seksuelt ophidset ved at forestille mig, at jeg blev voldtaget. Jeg var overbevidst om, at jeg var unormal, fordi jeg fantaserede om voldtægt. Noget af det værste, jeg kunne forestille mig ske for mig selv eller andre. Det var min dårlige samvittighed og frygten for, at jeg var syg, der fik mig til at holde det hemmeligt.

Jeg blev ældre og mere seksuelt erfaren, hvilket betød, at jeg fik større kontrol over mine fantasier.

Alligevel stoppede de ikke – tværtimod! Kontrollen over mine voldtægtsfantasier gjorde dem egentlig bare stærkere og mere virkelige.

Jeg kunne ikke længere give min underbevidsthed og et uforløst seksuelt begær skylden. Den søde følelse af forløsning overvandt til sidst den dårlige samvittighed, og mine voldtægtsfantasier toppede, da jeg var submissiv for Masteren, hvor jeg opdigtede følgende scene:

“Jeg er på vej hjem efter en bytur. Som så mange gange før, går jeg den sædvanlige rute hjem alene. Jeg er beruset og uopmærksom. I det øjeblik jeg hører en person bag mig, er det for sent. Jeg bliver trukket ind i en gyde og skubbet op af en mur. Jeg forsøger at skrige, men personen holder mig for munden. Jeg står med ryggen til personen, som presser sin kropsvægt ind mod mig, mens jeg forsøger at kæmpe mig fri. Han lægger sin mund mod mit øre og hvisker: “Du ligner en, der trænger til at blive kneppet”. Jeg genkender Masterens stemme, hvilket får mig til at slappe af.”

“Han flår min kjole op og rykker g-strengen til side, inden han trænger op i mig bagfra med et fast greb i mit hår. Efter de første brutale stød, fortæller han mig, at han har taget en ven med, der også gerne vil give mig en tur. Vennen kommer frem fra sit skjul, og jeg genoptager kampen for at komme fri, hvilket resulterer i, at Masteren vender mig rundt og smækker mig en lussing, inden han klemmer om min hals, indtil jeg ikke kan trække vejret. Jeg overgiver mig, og de får mig ned at ligge, hvorefter de skiftes til at udnytte mig på alle tænklige måder.” 

Grænsen mellem fantasi og virkelighed

Når jeg har en seksuel fantasi, betyder det ikke, jeg ønsker at udleve den.

Det gik op for mig, da jeg blev introduceret til BDSM. Som underdanig får jeg luft for mit behov for at afgive kontrollen til en mand, som jeg tror, er den grundlæggende årsag til, at mine voldtægtsfantasier er opstået.

For mig er BDSM den bedste måde at få afløb for voldtægtsfantasierne.

Samtidig føler jeg ikke den samme skyld omkring mit seksuelle begær, som jeg gjorde, da jeg var teenager. Jeg hviler i mig selv og accepterer mine seksuelle behov som en del af min personlighed fremfor at undertrykke dem. På trods af det vælger jeg alligevel at holde disse fantasier hemmelige for min kæreste, fordi jeg er bange for, at de vil skræmme ham.

Jeg håber på, at jeg i fremtiden finder modet til at dele mine voldtægtsfantasier med ham. Lige nu er det et kæmpe stort skridt for mig at afsløre dem for jer her på bloggen. Det vil hjælpe mig at vide, at jeg ikke er alene med disse fantasier. Derfor er I meget velkomne til at skrive en kommentar til indlægget, hvis I har lyst til at dele jeres tanker omkring voldtægtsfantasier med mig og bloggens læsere.

Jeg glæder mig til at høre fra jer!

Miss Felicity 

Se Også