Missgrey-pige-fotograf-lasse-baltzer

udgivet:

Dengang jeg forsøgte at være vild single

Kære læsere!

Jeg har aldrig rigtig oplevet at være single særligt længe. Fra jeg mistede min mødom som 16 årig til idag, har jeg sammenlagt været single i cirka to måneder – og ud af de to måneder havde jeg kun to uger hvor jeg ikke datede Mr. Teddy. På de to uger tog jeg dog hele rutsjebaneturen i forhold til, hvad du skal gennemgå efter et break-up.

Den obligatoriske druktur

Først drak jeg mig bogstavelig talt mega fuld. Min ekskæreste havde et problem med at jeg tog til fester og drak mig fuld – han troede det var det samme som at jeg ville være ham utro. Well.. tyv tror hver mand stjæler. Så det første jeg gjorde som nyligt single var selvfølgelig at tage en ordenligt tur med vennerne. Ærligt, jeg blev skidefuld og endte på denne tur også med at møde min (første) rebound hvilket leder mig videre til næste punkt.

Den obligatoriske rebound (x3?)

Som i nok (måske) ved er jeg virkelig ikke typen, som kan gå ud og møde en tilfældig mand og udnytte ham til at komme over min eks. Men jeg har altid haft en svaghed for gamle flammer – især fordi der her typisk er følelser involveret. Jeg mødte altså en gammel flamme mens jeg var godt bedugget og han var varm og rar. Han holdt mig i hånden hele aftenen og fulgte mig herefter hjem. Stiv som jeg var forsøgte jeg at råsnave ham, men endte med en blid afvisning og en helvedes masse tømmermænd dagen efter. Rebound nummer ét endte i skraldespanden.

Nummer to mødte jeg på endnu en druktur. Jeg oplevede en del druk på de to uger, da de tilfældigvis faldt i sommerferien mere eller mindre. En af mine gode drengevenner tog mig med til en fest ved et friluftsbad. Efterhånden ditchede han mig dog og jeg endte alene med en halv flaske vodka. Flamme nummer to var til stede til festen og han endte med at forsøge at snakke med mig. Imens var jeg dog endt i en ond cirkel af selvmedlidenhed over min nylige singlestatus sammen med en enorm mangel på sex i mit liv. Jeg ville ham egentlig rigtig gerne. Han når knap at sige hej før jeg bryder grædende og snottende sammen overfor ham, hvorefter min drengeven må følge mig hjem. Det skal siges jeg var ret vild med flamme nummer 2 og han var pænt lækker. Jeg har ikke rigtig hørt fra ham siden.

Nummer tre rebound var langt fra en flamme. Faktisk slet ikke en fyr jeg nogensinde havde forestillet mig på den måde, nemlig en af mine ældste drengevenner. Hvad jeg ikke helt var klar over, var at han så mig som alt andet end det og havde et kæmpe crush på mig (ret klassisk). Jeg havde en aftale med ham knap to uger efter mit break up, hvor min ekskæreste var begyndt at genere mig ved at ringe og skrive grimme ting. Jeg var altså rimeligt sårbar og vores filmaften blev pludselig til at han kastede sig over mig, og jeg egentlig ikke sagde fra. Jeg har virkelig aldrig i mit liv mødt så dårlig en kysser. Da han begynder at trække bukserne af mig, vågner jeg op og får smidt ham ud. Jeg har aldrig oplevet så dårlig en følelse af at have lavet en fejl som efter dette. Det var især her det gik op for mig, at jeg har en tæt relation mellem sex og kærlighed. Jeg følte mig udnyttet hvis det kun er sex, og hver gang jeg tænker på det får jeg nærmest kvalme over det. Den dag idag er vi ikke længere venner.

single

Den obligatoriske nedtur

Efter mine rebounds ramte jeg en nedtursperiode. Jeg fandt ikke singletilværelsen som noget for mig, jeg følte mig utryg og ude af stand til at fungere. Jeg overvejede kraftigt at gå tilbage til min ekskæreste, trods vores parforhold var fyldt med utroskab og mistillid. Heldigvis havde jeg gode veninder, som proppede masser af is og kage ned i munden på mig så jeg var ude af stand til at ringe til min eks. Jeg fik grædt ud i et par dage, og troede aldrig at jeg skulle komme over på den anden side – indtil en hvis Mr.Teddy skrev til mig. Vil du læse mere om Mr. Teddys og mit forhold? Tryk her: At være kærester med damernes ven

Husk I altid kan skrive til min personlige mail for spørgsmål!: mv@missgrey.dk

Much Love

Miss Vanilla

Se Også