Kære læsere.
Så er det igen tid til temasøndag her på Miss Grey. I dag handler det om orgasme med fokus på, hvordan vi – Miss Grey pigerne – får orgasme sammen med en fyr. Derfor deler jeg nu min egen personlige opskrift på vejen til orgasme under sex. I får altså her et indblik i, hvad der er afgørende for, at jeg får orgasme.
Opskrift på orgasme: Sådan får jeg orgasme med en fyr
Som jeg ser det, er den kvindelige orgasme langt mere kompliceret end mandens.
Til gengæld kan vi kvinder få mange forskellige former for orgasmer. For de fleste kvinders vedkommende – inklusiv mit eget – skal der altså meget mere til end det klassiske samleje.
Jeg får ikke orgasme, hvis min krop og mine tanker ikke er tunet ind på sex, før fyren trænger op i mig. Jeg skal faktisk helst være kommet mindst en gang, inden vi begynder at knalde. Ellers har min krop ikke tid nok til at bygge orgasmen op. Derfor er forspillet og den dertilhørende stimulering af mine erogene zoner altså et must for mig.
Personligt har jeg mange af disse følsomme punkter spredt over hele kroppen, så selvom Mr. Boyfriend og jeg snart har været sammen i otte måneder, kan han stadig finde nye områder at kærtegne, som får mig helt op at ringe.
Samtidig oplever jeg, at det ikke altid er den samme fremgangsmåde, der virker.
Dette gør, at jeg ser variation som en vigtig ingrediens i forhold til at opnå orgasme. Det er især efter, at jeg er kommet i et parforhold, at jeg har opdaget vigtigheden af variationen, da jeg hurtigt kommer til at kede mig, hvis Mr. Boyfriend bruger de samme moves lidt for tit.
For mig skal der lidt spænding og overraskelse til, før jeg kan blive skubbet udover kanten. Det er blandt andet derfor, at jeg med jævne mellemrum tager sexlegetøj i brug sammen med Mr. Boyfriend.
Dog kan det også blive for meget af det gode. Jeg har nemlig erfaret, at Mr. Boyfriend kan have tendens til at skifte enten tempo eller stilling alt for hurtigt, og idet at han skifter, skal jeg starte helt forfra med at bygge op til klimaks. Det kræver altså en bestemt form for stimuli i mellem 10 og 20 minutter, før jeg får orgasme. Derfor går det altså ikke, når der bliver skiftet hver femte minut.
Men, men, men…
For mig handler det ikke kun om, hvad fyren gør.
For selvom det har en vis betydning, at han formår at stimulere mig rigtigt, betyder det mindst ligeså meget, hvad der foregår oppe i mit hoved.
Hvis jeg skal tænke alt for meget, kan jeg på ingen måde komme, uanset hvor meget han prøver, hvilket også er en stor del af forklaringen på, hvorfor jeg foretrækker rollen som underdanig. Her kan jeg slippe alle tanker om huslige pligter og andre af livets små bekymringer, hvilket gør, at jeg kan være til stede i nuet. Og det er kun når mit hoved er helt tomt for tanker, at jeg formår at få orgasme. Det forklarer også. hvorfor jeg nyder at få smæk så meget, som jeg gør, da det er et af de få tidspunkter, hvor Mr. Boyfriend har min ubetingede opmærksomhed og omvendt.
Personligt har jeg ligeledes erfaret, at det handler om, at jeg tager ansvar for min egen nydelse.
Det gør ikke noget, at jeg er en egoist i sengen. For manden skal nok få det, han gerne vil have. Selvfølgelig vil jeg gerne tilfredsstille min kæreste, men hvis det skal handle om mig og min orgasme bliver jeg nødt til at arbejde for at få den.
Her handler det for mig om at vælge de rigtige sex-stillinger, så jeg kan komme til at lege med mig selv samtidig. Det er nemlig ved stimulering af klitoris, at jeg får langt de fleste af mine orgasmer. Og ja, det er vigtigt, at det er mig, der gør det, for jeg er trods alt den, der kender min egen krop bedst.
Min personlige opskrift på at få orgasme er altså at kombinere elementerne viden, teknik, variation, tålmodighed, magtovergivelse og ansvar.
Jeg ved, at der er mange kvinder derude, som har problemer med at få orgasme sammen med en fyr. Derfor håber jeg, at dette indlæg kan hjælpe nogle af jer på vej. Hvis I spørgsmål til indlægget eller orgasme generelt, er I meget velkomne til at kontakte Missgrey-redaktionen på: kontakt@missgrey.dk
Tak fordi I læste med – Hav en dejlig søndag.
KH.
Miss Felicity