Første date - De bedste råd

udgivet:

Dating: De BEDSTE råd til en afslappet første date

Lets face it.

Det kan bare være pisse svært at slappe af på den allerførste date med den vildt søde fyr fra Tinder. Men heldigvis behøver det ikke være anstrengende at date, eller være fyldt med mega meget nervøsitet.

Her kommer derfor nogle gode råd til, hvordan du lærer at slappe af, når du møder din skønne “Hunk” for den første gang.

Sådan lærer du at slappe af på første date

Gør det nemt for dig selv

Yep. Det du kan starte med, er at gøre det super nemt for dig selv.

Hvis du ved, at du er typen, som har let ved at blive nervøs på den første date, så gør situationen nemmere og mere skånsom for dig selv. Hvis din date foreslår, at I skal tage ud og spise på en fin restaurant, eller mødes og gå en tur i et område, hvor du er bange for at møde andre, som du skal forklare situationen overfor, så undgå disse situationer.

Foreslå at mødes et helt neutralt sted, hvor du kan være dig selv, og foreslå derefter en kaffe. Hvis du gerne vil have en “safe-way-out”, så sæt en slags timelimit på daten. Sig til din date, inden I mødes, at du har et møde eller en aftale kl. 17.00, hvis I skal mødes kl. 15.00. Det gør, at du nemt kan komme ud af en situation, som ikke er dig.

Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis det viser sig at blive super hyggeligt. Men har han det på samme måde, kan I jo hurtigt aftale date nummer to.

Vær afslappet allerede inden du møder ham

Hvis du let bliver “tændt” eller kører dig selv op, så sørg for at komme NED i gear inden daten.

Det kan du gøre, ved at tage til dit “ynglings-spinning-hold” eller have super travlt lige inden daten. Det vil sørge for, at kroppen er fysisk træt, men også, at du ikke har nået at tænke over daten inden I skal mødes.

Fortæl ham, at du godt kan være en smule nervøs

Yes. Dette kan faktisk gøre, at situationen bliver mindre farlig.

Hvis du sætter ord på, at du er en smule nervøs, allerede inden du møder ham, så vil det også blive lettere for dig at komme ud af døren og hen til din date. Hvis din “Hunk” er en rigtig gentleman, vil han også sørge for at være forstående og også være den, som snakker mest under daten. Ofte har mænd et lidt mere afslappet forhold til at date, og de går gerne forrest. Det vil også give ham en mulighed for at være fremme i skoene og bruge sin maskulinitet (beskytter-trang) og vise dig vejen frem under daten.

Når du dater, så se det i et nyt lys

Det er klart, at du bliver nervøs, hvis du inde i dit eget hovede har kørt det op til et “Dating-show” af en anden verden. RO PÅ.

Hvis du begynder at se dating i et nyt lys, vil du også opleve, at det er mindre farligt. Og oplever du, at det er mindre farligt, vil du også blive mindre nervøs på den første date. Se det som om, at du skal møde et nyt, spændende menneske. Lad være med at se det som om, at det er en potentiel kæreste og “Husband-to-be”, som tropper op og er klar til at levere DNA til dine kommende børn. For det er det ikke.

Du ved ikke, hvordan situationen udvikler sig, og det vil gøre det meget nemmere for dig selv, hvis du starter med at tænke, at du jo “bare” skal møde en ny person. At det så er Tinder, som er mellemledet mellem jer, er hvad det er.

Praktiser dating, som var det Zumba

Hvis du har set “Petra dater hele verden”, har du måske også siddet med krummede tæer, imens hun har datet den ene mand efter den anden. Det du måske også fik ud af programmet var, at hun rent faktisk bliver mere og mere afslappet imens hun dater. Og det kan du også lære. En klog mand i programmet sagde noget med, at man skal date 3-4 personer i ugen. Ja okay, det er måske lige lidt ambitiøst med et normalt liv ved siden af.

Men der er noget om snakken.

Hvis du begynder at praktisere det at date, vil du for det første blive mere afslappet. For ja, du har jo prøvet situationen en del gange så. Men du vil faktisk også have større chance for at møde en super spændende mand, som der er en helt utrolig kemi med.

Alkohol i SMÅ mængder

Det sidste råd skal du lige lære at moderere lidt.

Igen, drop den der lange, fine middag. Det kan hurtigt blive akavet. Men istedet for kaffe, kan du aftale at drikke et glas vin med din date et sted ude i byen. Hvis du holder dig til et enkelt – måske to – glas, vil du mærke en rar summen i kroppen, som får dig til at slappe af. Alkohol KAN altså hjælpe, hvis du bruger det med fornuft.

Skal du ud i hardcore druk, så er det ikke herfra, du fik rådet. GOOD LUCK med at date lidt mere. Og hvem ved, måske er det ret snart hurtigt slut med at være det tredje hjul? (Hvis du altså er træt af det…)

En afslappet første date

Se Også