alternativer-til-tamponer-og-bind-menstruationskop

udgivet:

Her er alternativet til tamponer og bind – en menstruationskop!

Kære læsere!

Vi kvinder kan jo ikke rigtig komme udenom, at engang imellem, så bløder vi af meget naturlige årsager. På den ene eller anden måde, vælger vi at komme omkring denne tid på måneden på hver vores måde; nogle begraver sig i dyner og bland selv slik, mens andre knap nok mærker til det.

Men én ting har vi tilfælles, og det er, at vi er nødt til at beskytte os selv mod at få blod bagpå bukserne. Her er vi så igen forskellige… nogle bruger bind, andre tamponer, og helt andre bruger noget, som jeg vil præsentere for jer idag.

Sagde du menstruationskop?

For de kvinder, som ikke er bange for lidt udfordringer, eller hvor der er plads til nye, giver jeg hermed gaven til kvinden under sin menstruation.

Jeg har anmeldt OrganiCup under min menstruation, som du kan købe lige her, og er helt klar på at dele mine oplevelser med dig! Hvad er organiCup, tænker du så nok? OrganiCup er en organisk menstruationskop, som sættes op i dig, når du bløder – vældigt smart. Idéen er egentlig super fin. Når koppen sidder korrekt, bløder du ned i den, og når den er fuld, så tømmer og skyller du den bare. Koppen er endda genbrugelig og kan holde i op til 10 år – der kan altså spares nogle tamponer på den tid. Det lyder jo alt sammen rigtigt fint, men hvordan er den så at bruge?

Menstruationskop

Placeringen er altafgørende

Koppen er lavet af blødt materiale, som du folder sammen, fører op og så skulle den meget gerne folde sig korrekt ud. Lettere forvirret læste jeg brugsvejledningen igennem, og gav mig i kast med denne mission.

Koppen var overraskende nem at indføre, de anbefaler endda, at du smører en smule glidecreme eller vand på din kop før indsættelse. Jeg testede om den virkede både med og uden – og det gjorde den! Den egentlige problematik opstod efter jeg stolt spankulerede rundt. Jeg var vildt overrasket over, at jeg på ingen måde kunne mærke koppen, den er virkelig behagelig. Men i vejledningen står der, hvordan det er vigtigt du tjekker om den sidder korrekt, og det gjorde den så desværre ikke.

Uanset hvor mange stillinger og ihærdige forsøg jeg gjorde mig, kunne jeg simpelthen ikke få den til at folde sig ud. Min konklusion måtte være, at jeg simpelthen måtte være for stram til den. OrganiCup kommer i 2 størrelser, en til kvinder, som er unge og ikke har født, og en til kvinder, som har født eller er lidt ældre. Selv den mindste af dem, kunne jeg ikke få til at folde sig ud. Men efter megen øvelse, lykkedes det mig endelig at få den til at folde sig ud.

Når du skal tømme din menstruationskop!

Det kan være en god idé at tænke mere over planlægning. For eksempel prøvede jeg at være på et offentligt toilet, hvor jeg skulle skylle koppen. Og det var ikke vildt behageligt. Derfor kan det være en god idé indimellem at supplere med tamponer, så du undgår en pinlig situation ved skyldning. Her måtte jeg opgive opsætningen og anvende den gode gamle tampon bagefter.

Konklusionen på koppen blev simpelthen at jeg synes det er en fantastisk nem løsning, så er den økologisk og tilmed billig på den lange bane. Desværre er jeg nok lidt for stram til det kommer til at gå helt smertefrit, men dette problem har jeg oplevet før. Så er du helt normal “mellem benene” burde det bare være at komme igang.

Håber I alle har en dejlig lørdag derude!

Much Love

Miss Vanilla

Indlægget er sponsoreret i samarbejde med OrganiCup og Sinful.dk

Menstruationskop

Se Også