er-vi-mere-end-bollevenner

udgivet:

6 tydelige tegn: Er vi mere end bollevenner?

Hvornår ved du egentligt, om ham fyren som du dater, er mere end blot en bolleven for dig?

Det kan du nemt finde ud af på en meget simpel måde. Derfor har vi hos Miss Grey samlet 6 tydelige tegn, som du kan spotte efter.

LÆS OGSÅ: Sådan ser du, om en fyr IKKE vil noget seriøst

Når du har spottet disse 6 tegn, skal du så finde ud af, om du har det okay med at være det som I er nu, eller du skal tage skridtet videre og give jer en slags kæreste-label på.

Er vi mere end bollevenner? Kig efter disse 6 tegn

1. Han overnatter efter I har knaldet
Det første tegn der indikerer, at I kan være mere end bollevenner er, at din date overnatter efter I har knaldet. Og hvorfor nu det? Well. Hvis han bestemt ikke vil have, at du skal lægge mere i det “forhold” som I har, så skal han nok sørge for, at du ikke får nogle forkerte signaler fra ham. En hardcore bolleven vil typisk sørge for at være ude af døren lige efter han har fået det, som han kom efter. Eller det, som var aftalen. Så bliver han, ja, så har du allerede det første tegn på, at han kan være mere end en bolleven for dig.

2. Han spørger ind til, hvem du EGENTLIGT er
En rigtig bolleven vil sørge for at interessere sig minimalt for dig. Igen. Her handler det om, at han ikke skal sende de forkerte signaler ud. Er han dog mere interesseret i dig end et knald, så kommer han indimellem til at spørge ind til hvem du er og hvad du interesserer dig for. Det er en form for interesse i at finde ud af mere om dig, men også finde ud af, om der er noget til fælles. Og så kan det ganske enkelt være fordi, han netop ret godt kan lide dig og faktisk slet ikke kan lade være.

3. Og han spørger også ind uden at lave en aftale
Og med det, mener vi, at han også skriver til dig om ting, som ikke handler om at lave en aftale kl. lort om natten. Han skriver nemlig om alt muligt tilfældigt fordi han har dig i tankerne udover sex!

4. Han spørger ind til, hvem du snakker med
Hvis der tikker en lysende besked ind på din skærm, så kigger han efter, hvem den er fra. Eller hvis du bliver ringet op, så er det pludselig interessant, om det er din mor eller en anden fyr? Og det er det ganske enkelt fordi din bolleven er begyndt at få en slags ejerfølelse over dig. Yep. Han ER interesseret i andet end sex.

5. Han viser dig frem
Yes. Denne er en klassiker. Hvis din kære “Fuck-buddy” er interesseret i dig end udover en tur i kanen, så tør han også tage dig i hånden og få dig med ud af privaten. Det kan både være en gåtur, en tur i biffen eller den mest sikre af dem alle – han viser dig frem foran hans venner. Når først du har fået en billet ind i “kliken”, så har du også fået en billet til at indløse et kærestelabel

6. I er blevet en underlig, mærkelig enhed
I har lavet jeres eget mærkelig sprog sammen. Han kalder dig kælenavne, og stikker til dig med jeres egen interne humor. Hvis I først har udviklet et slags specielt og intimt sprog sammen, som er jeres, så er forholdet indenfor rækkevidde.

Find ud af, om I skal være mere end det I er

Hvis du ser de her tegn hos din bolleven, skal du måske lige gøre op med dig selv om I skal være mere end det I er. OG om det vil gavne, at I bliver kærester. Der er jo nogle mænd, som bare er fantastiske i sengen, men når det så kommer til hverdagen, så er I alt for forskellige og gnisten går i sort. Og det går også den anden vej for mænd – tjek om den kvinde I ses med er noget potentielt til et seriøst forhold.

Good Luck!

Se Også