Kære Læsere
Denne lørdag vil jeg give jer et lidt bedre indblik i Mr. Teddy og mit forhold og snakke lidt om hvorfor jeg værdsætter det. Der er nogle forskellige ting der gør at jeg virkelig sætter pris på mit forhold med Mr. Teddy – nogle specielle ting som jeg selv ville mene udgør kernen i vores forhold.
Humor er det er bringer os sammen
Den første ting omhandler den måde Mr. Teddy og jeg er som personer. Både væk fra hinanden og sammen – vi har nemlig den præcis samme humor. Ofte er livet let med Mr. Teddy når vi sammen griner os igennem hverdagene. Vi laver ofte sjov og ballade sammen og jeg værdsætter denne del af vores forhold utroligt meget!
Især nogle af vores samtaler kan være hylende morsomme – så morsomme at jeg ofte bliver nød til at screenshotte dem…
Vi husker at vi stadig skal date!
Noget jeg altid har hørt er super vigtigt i et forhold er at man skal huske hinanden. Selv har jeg altid sat stor pris på og holdt det vigtigt, at selvom man er kærester så skal man stadig date hinanden.
Til at starte med var Mr. Teddy´s holdning dog en lidt anden: “Jamen vi er jo kæreste, man dater vel ikke som kærester?”
Er vi ikke enige om at mange forhold har kriser eller slutter fordi personerne i det holder op med at gøre de ting de gjorde til at starte med? Men alt i alt så er Mr. Teddy dog rigtig god til at finde på dates og invitere mig ud. Det er ikke fordi det sker hver weekend og det behøver det skam heller ikke. Men når det sker så værdsætter jeg det utroligt meget.
Han elsker mig igennem alt
Det er uden tvivl at jeg har trukket Mr. Teddy igennem en hel masse ting – og ikke kun gode ting. Men han har altid været der for mig. Selv når jeg har drukket mig en anelse for fuld og knækket mig hele natten (det er desværre sket et par gange.. ) Og selv når jeg har knækket mig ud over ham (utroligt charmerende) – så klarer han det lige til en guldmedalje. I visse tilfælde kræver han dog et blowjob eller to for hans hårde arbejde..
Men jeg værdsætter det utroligt meget. Nogle ville sige at det er sådanne ting man gør for hinanden fordi man er i et forhold, men det mener jeg er absolut forkert. Det er noget man gør når man elsker hinanden ubetinget. Eksempelvis når jeg en sjælden gang eller to beslutter mig for en bytur så insisterer han på at hente mig, for han vil være sikker på at jeg kommer ordentligt hjem til ham.
Og selv når jeg er krævende og har menstruationssmerter står han op og laver pandekager til mig – og giver mig sin uforbeholdte opmærksomhed..
Er dit forhold sundt?
Hvis du ligesom jeg sætter dig ned og kan skrive en liste over ting du værdsætter og elsker ved dit forhold og din partner – så er jeres forhold godt på vej. Dog ved jeg personligt hvor svært det kan være at vide om dit forhold er sundt for dig eller ej.
Mit forhold til min ekskæreste var utroligt usundt for mig, og det kunne jeg simpelthen ikke se selv. Det var en af mine tætteste veninder der vedholdende og igennem en lang periode forsøgte og trække mig ud af det. Læs med næste tirsdag når jeg skriver om det at være i et usundt forhold og hvordan du kommer ud af det.
Håber i alle har en dejlig lørdag derude! Husk i kan skrive ind med spørgsmål på mv@missgrey.dk eller efterlad en kommentar nedenunder.
Much Love
Miss Vanilla