Kære læser,
Er du single og på datingmarkedet? Så har du garanteret en eller flere bestemte typer mænd, som du går efter. Men har du nogensinde prøvet, eller overvejet, at tage på date med en, som du måske ikke umiddelbart ville vælge?
Jeg vil her fortælle, hvorfor dét netop er en god idé!
Smid fordommene ud
Hvis du har prøvet at være single i en længere, eller kortere periode, så har du nok også været på datingmarkedet.
Men hvad er dine vaner egentligt, når du swiper dig igennem Tinder, eller lader blikket glide hen over samtlige mænd i baren?
Måske går du kun efter de blonde mænd, eller også er du helt turned off, hvis han fortæller, at han lytter til Dolly Parton om søndagen?
Vi har det med at afvise de mænd (eller kvinder), som sommetider har de mindste “fejl” i følge os selv, som i princippet er ligegyldige for et kommende forhold.
Hvad end dine vaner og præferencer blandt mænd er, så vil jeg gerne udfordre dig lidt til at prøve at gå udenom dem.
Ofte er vi så fastgroede på vores fordomme omkring mænd, og hvad vi vil have, at vi misser flere muligheder for at møde en virkelig skøn mand.Dine forhold er en afspejling af dig selv
Mange har flere mislykkede forhold, som ofte ender dårligt af de samme grunde. Flere “fejl” går igen; måske har flere af dine kærester været dig utro, eller måske er du så dominerende, at mændene bliver presset til at gå fra dig.
Ligemeget hvad, vil det være en god idé at se på, hvor du kommer fra. Hvordan var dine forældres forhold til hinanden? Hvordan blev du talt til, og anerkendt som barn?
Vores forhold er ofte en refleksion af os selv, og vores egen barndom. Det vi så som børn, er den ubevidste overbevisning, vi tager med ind i voksenlivet.
Et klassisk eksempel er mig selv. Jeg har en far, som drak for meget, var min mor utro, og aldrig anerkendte mig som datter, medmindre jeg havde noget at “give ham” (fx hvis han var ensom, kunne jeg give ham selskab – som ofte ikke var godt nok alligevel). Ironisk nok er mine største forelskelser og “kærligheder” med fyre, som har haft (for) stor interesse i andre piger, og jeg har altid følt, jeg skulle gøre mig fortjent til deres kærlighed, fx igennem sex. Jeg har kæmpet for opmærksomheden, og jeg har ikke elsket mig selv højt nok.
Så hvis du kigger på dig selv, og de forhold du tiltrækker; er der så noget der går igen? Undersøg din barndom, og dine forældres forhold. Måske lærer du noget meget dyrebart.
Giv flere en chance
Hvis du oprigtigt forsøger at give flere forskellige typer personer en chance, vil du højest sandsynlig blive virkeligt positivt overrasket. Om andet vil du lære dig selv meget bedre at kende! For hvordan ved du egentligt, hvad du virkelig kan lide, og hvad der slet ikke fungerer, hvis du aldrig har prøvet andet?
At være på date skal helst være en spændende, hyggelig og social oplevelse. Måske er fyren the man of your dreams, og måske er han ikke.
Ligemeget hvad, så lad være at være afvisende fra starten. Vær åben og positiv, og se hvad der sker. Selvom han måske er virkelig kedelig over Tinder, kunne han være den sjoveste fyr i virkeligheden.
Jeg har selv været på flere dates med fyre, som jeg normalt ville gå en stor bue udenom.
Den ene endte med et virkelig godt forhold, og den anden endte med at blive en god ven. Begge gange var en succes, selvom jeg var skeptisk!
Fordelene ved at gå ud over sin “comfortzone” og se nogle fyre man normalt ville undgå, er utroligt mange.
Du kan blive virkelig positivt overrasket!
Du lærer flere forskellige mennesker at kende.
Du har mulighed for at få skudt nogle fordomme til jorden.
Du lærer utroligt meget om dig selv som person.
Du kan muligvis få virkelig god sex uden forpligtelser.
Og listen kan blive ved! Måske du selv kan komme på flere gode ting?
Så hvad venter du på? Gå derud, tag ja-hatten på, og tag på nogle spontane, sjove og anderledes dates. Du har pludselig et langt større udvalg af mænd, hvis du vælger ikke at være for kræsen 😉
Har du selv været på date med en, du normalt ikke ville vende blikket efter? Eller har du også indset, hvordan din barndom reflekteres i dine parforhold? Læg en kommentar, eller send en mail til: mm@missgrey.dk. Husk du også kan følge mig på Instagram: Missmilfdk