God festivalsex - Mine 10 bud

udgivet:

Ti bud på god festivalsex!

*Dette indlæg indeholder reklamelinks*

Kære læser,
Om du skal på din første festival eller er en ganske rutineret partygirl, så læs lige med, hvis du har tænkt dig at skulle skrue op for “varmen i teltet”; jeg giver dig nemlig mine ti allerbedste bud på god sex, når man er på festival!

Single eller sat?

Som jeg ser det, så er der ret stor forskel på, om du er single eller sat, når du vil have sex på festival. Ét er hvem du knalder med (medmindre du er i et åbent forhold naturligvis), men noget andet er også, hvor og hvordan det hele kommer til at foregå. Jeg vil dog forsøge at holde mine bud rimeligt “forholdsneutrale”, så du altså kan bruge dem uanset din status på Facebook.

Personligt har jeg bundærligt ingen erfaringer med sex på festivaller – eller festivaller generelt – men jeg har erfaring med sex (hertil også fuldemandssex). Og så er jeg samtidigt den der fornuftige mor, som lige kan give sine bedste fif, så du ikke ender med at komme hjem med en overraskelse i form af klamydia.

festival og fuldemandssex

Mine allerbedste ti bud

1. Kondom, kondom og flere kondomer!

Ja, jeg ved det godt – og du ved det helt sikkert også godt. Det gamle råd som stadig holder. Har du en kæreste og I bruger prævention af anden form, fint nok. Men er du single og på jagt, så gør dig selv den kæmpestore tjeneste at bruge et kondom. Også selvom det føles knap så fedt som at gøre det uden. Du er sikkert for fuld til rigtigt at lægge mærke til forskellen alligevel.

2. Lad være at drikke dig hammerstiv

Ja, det er også et af de “kedelige punkter”, og du kommer højest sandsynligt til at være enormt bedugget det meste af tiden. Men der er altså kun fordele ved ikke at dyrke sex når man er så fuld, at selve parringsaktens bevægelser kan fremprovokere maven til at sende din knap så næringsrige mad retur.

Samtidigt er risikoen for at du falder i søvn midt i det hele, overraskende stor. Og tro mig når jeg siger, at mænd ikke er glade for det……
Sex’en er sjældent noget at klappe i hænderne over, når man er enormt fuld. Og du er nemmere at lokke med ind i teltet, når du er vælter rundt i en rus. Også selvom du egentligt ikke gad med ham den lidt for nærgående type, som kun snakker om hvor pæne dine bryster ser ud i den kjole. Don’t do it, sis. Men det leder os til det næste punkt:

3. Lad være at modtage mad eller drinks fra fremmede

Det siger vel sig selv, og du har nok hørt det flere gange fra din egen mor. Men overskriften taler for sig selv: lad være at modtage orale stimuli (udover kys) fra fremmede, medmindre du kan se din drink eller din mad hele tiden.

4. Teltregler

Er du i den situation at du deler telt med en veninde eller en anden som ikke er din kæreste eller nyfundne knaldeven, så er det en god idé med nogle teltregler. Aftal fx at sætte noget udenfor teltets indgang, hvis en af jer har gang i noget som ikke kræver tilskuere eller flere deltagere.

5. Tag nogle chancer

Er du for fuld, falder du nok nemt for en, som du faktisk ikke gider gå i seng med. Er du derimod pinligt ædru og enormt genert, lægger du nok ikke mærke til, at ham den flotte rent faktisk lægger an på dig. Eller også vil du ikke tro på det. Så vær opmærksom og tag nogle chancer: festivaller er fantastiske til at gå over nogle personlige grænser! Det værste der kan ske er en afvisning. Og så er der altså lige omkring 10.000 andre hankøn (eller hunkøn) at vælge imellem, på samme tid og samme sted. Så jeg tror at du klarer den.

6. Gem oralsex til du kommer hjem

Om du er mand eller kvinde, single eller i et forhold: don’t go down there. Der er bare ingen på en festival, som er hygiejniske nok til at man fortjener oralsex. Ingen.

7. Vælg stillingerne med omhu

En vild doggystyle i et alt for lille telt, er måske ikke lige sagen. Medmindre du selvfølgelig ønsker, at det skal være utroligt obvious, hvad der sker inde i det lille, blå telt. Forsøg jer istedet med at du måske ligger på maven, eller er øverst mens du ligger ned på ham. Du kan selvfølgelig også vælge at være ligeglad med, hvad andre ser eller hører!

8. Eksperimentér og slip hæmningerne

Som lettere nævnt i punkt 5, så er det et rigtig godt sted at slippe nogle af ens hæmninger, og måske opfylde nogle af de seksuelle fantasier man går og har haft. Er det en trekant, sex i det fri, offentlig sex (specielt denne er en vinder på festival), eller noget helt fjerde du drømmer om, så kan du højest sandsynligt få afprøvet det på en festival. Folk er generelt mere åbensindede og fri, og der er rigeligt at vælge imellem. Så føler du en stor lyst til at prøve noget nyt, så gør det endelig på en festival.
Skulle det ske at akten går pinligt galt, er chancen for at møde dit eksperiment igen, ret minimal. Og dagen efter har I sikkert alligevel glemt det begge to.

9. Lad barberingen foregå derhjemme

Er du typen som kun kan nyde sex hvis du er helt glat eller trimmet på hele kroppen? Så gør det for guds skyld hjemmefra! Lad være at gøre det i et fællessbad, eller i et truckerbad. Det kommer ikke til at blive pænt, og du kan nok bedre overleve med nogle små hår, end en million røde pletter på både ben og underliv.

10. Sidst, men ikke mindst: husk en vibrator!

Eller en dildo, hvis du mest er til det. Men skulle det nu mod alle odds ske, at du ikke finder en du ønsker at dyrke hed elskov med, men alligevel har brug for lidt ekstra varme i tomandsteltet (vi kender jo alle det danske sommervejr), så husk nu for guds skyld din vibrator eller dildo, eller hvad du nu ellers kan lide at bruge.

Personligt vil jeg selv til dette års Roskilde medbringe min mindste, men utroligt effektive og feminine vibrator: min Velve Chloe klitoris vibrator. Den er perfekt til sommerens festivaller, og fylder absolut minimalt. Du kan i princippet have den i din clutch. Men tro mig, den skuffer dig ikke!

Tag vibrator med på festival

Jeg håber at du kan bruge mine råd, og at du får en skøn, sikker og saftig festivaloplevelse!

XOXO Miss MILF

*Dette indlæg indeholder reklamelinks*

Se Også