Tiltrukket af bad boys

udgivet:

Tankevækkende: Er jeg tiltrukket af Bad-Boys?

Forleden dag fik jeg en mail fra et par rigtig søde piger. De spurgte mig om jeg havde lyst til at besvare nogle spørgsmål, som de skulle bruge til deres Bachelor. Spørgsmålende var både gode, seriøse og meget tankevækkende for mig. Som altid valgte jeg selvfølgelig at besvare spørgsmålende helt ærligt, trods det at et par af dem gik lidt tæt på. Spørgsmål som disse mener jeg bør tages op til debat. Da selv jeg som altid har en mening om alt, skulle tænke mig lidt om i dette tilfælde. Jeg spurgte derfor de to skønne piger, om jeg kunne få lov til at slå deres spørgsmål og mine besvarelser op på bloggen, hvortil svaret var ja, så her får du dem.

Er jeg tiltrukket af Bad-Boys?

1) Det er kendt at mange kvinder, der er blevet omsorgssvigtede som børn eller er vokset op med ustabile mandlige forbilleder, har svært ved at komme ud af den onde spiral og derfor selv falder for mænd med ustabile liv/misbrug som voksne. Er du selv blevet omsorgssvigtet ?

Svar: Personligt så er jeg er jeg aldrig blevet omsorgssvigtet. Jeg er vokset op i meget trygge rammer og i en meget meget ordentlig familie. Hele min familie består af det vi kalder for hverdagens helte og er uddannet både falkredere, politibetjente, mennesker som arbejder med omsorgssvigtede kriminelle unge og familieterapeuter. Jeg har altid haft de bedste forudsætninger med hjemmefra, og det har på samme tid betydet meget for mig at være ordentligt uddannet, have gode manere og være god mod alle mennesker. Som I selvfølgelig har læst, så har jeg været sammen med en del bad boy`s, men jeg har absolut ikke en forståelse af at det er omsorgssvigt som har drevet mig ud i dette, men nærmere måske kedsomhed og det at skulle stå totalt lige som resten af min familie gør (selvfølgelig ikke at det er nogen dårlig ting). Og så tror jeg bare at jeg har været fascineret og nysgerrig over at lære min absolutte modsætning at kende. Og så har jeg jo nok også bare været ung, dum og uvidne lige som mange andre.

2) Hvis en kvinde i din egen familie (søster, datter, niece) spurgte dig om hun burde hænge ud med “bad boys” hvad ville du så sige?

Svar: Nu har jeg gennem årende taget en del erfaringer med mig omkring disse såkaldte bad boys. Så ud fra hvad jeg ved den dag i dag, så vil svaret være et STORT nej. Nok har det været sjovt at date de bad boy`s, som det nu engang er blevet til gennem årende. Men dem som jeg rent faktisk  har været kærester med,  har for det meste mere været mors dreng typer. For nok kan en bad boy være spændende når vi taler byen, sex, sjov og ballade m.m. Men de er ikke typer, som du får et trygt og godt forhold med efter min mening.

3) Hvornår er man for gammel til at være en “bad boy”. Kan man også være en bad boy som 45 – årig og selvom man måske har børn? Og kan man godt være en ansvarlig far og en “bad boy” på samme tid?

Svar: Jeg har ikke noget bestemt facit for hvornår man er for gammel til at være en bad boy. Men jeg synes meget hurtigt at man bør blive for gammel til at være en bad boy. Denne stil skulle man gerne så småt begynde at ligge fra sig som man blive ældre og får mere ansvar for sit eget liv, uddannelse, arbejde, familie osv. Jeg synes bestemt ikke at det er cool stadig at være en bølle som 45 årig. Når man har den alder bør det være helt andre ting som man går op i. Jeg skal ikke kunne udtale mig om, om man er en god far eller ej, dette har jeg ingen erfaringer omkring. Men personligt skal jeg have en god og ansvarlig far til mine børn, som har styr på karriere og økonomi. En far som ved hvad han vil, en far som giver mine børn alt hvad de har behov for i denne verden, en far som er god mod andre mennesker og som formår at passe godt på sin familie. På dette punkt kan en rigtig mand ikke måles i muskler, men nærmere i hvordan han formår at opfylde disse overstående krav omkring det at være en god far i mine øjne.

4) Mange kvindet besøger Anders Breivik i fængslet selvom han er dømt for massemord. Hvad tror du får kvinder til at falde for en bad boy som ham med mange liv og ulykke på samvittigheden?

Svar: Personligt har jeg absolut ingen forståelse for at nogen kvinde kan elske en mand som Anders Breivik eller andre ligestående hårde kriminelle som ham. Det er i min verden fuldstændigt uhørt, fuldstændigt uforståeligt og noget som jeg tager meget stor afstand fra. Jeg ville aldrig være sammen med en som sad i fængsel, lige meget hvad personen sad inde for. Hvis jeg alligevel skal komme med et bud på hvad der får kvinder til at besøge hårde kriminelle i fængslet, så tror jeg at det er det såkaldte kvinde-gen, som spiller de kvinder som gør det et puds; det at have en trang og en tro på at kunne redde det her onde menneske og lave dette menneske om til pludseligt at være et godt menneske igen, og på den måde redde denne person fra undergang. Udover det så tror jeg også at der må ligge en hvis fascination omkring det uvisse og det farlige i at være sammen med et menneske som sådan en er. Der må være et eller andet som tricker de kvinder som vælger at være sammen med en mand som Anders Breivik. Men jeg aner simpelthen ikke hvad det er. Det ligger så langt fra min verden og jeg kan på den måde kun gætte.

Skriv hvis I har spørgsmål: ml@missgrey.dk

Se Også