Tænk dig om: Hvad er det lige, der sker for kropsdebatten?

2
1512
kvinde

Kære Læser!

Har du fulgt med i kropsdebatten, selvom den har stået på et stykke tid? Jeg skrev dette indlæg for lang tid siden, og har været i tvivl om, hvorvidt jeg skulle udgive det. Men nu kommer det, for egentligt synes jeg stadig det er aktuelt. Du må meget gerne blande dig i debatten herunder, hvis du har lyst – og har en holdning til dette emne!

Kropsdebatten: Har den taget overhånd for os kvinder?

For en del tid siden, smed en ung kvinde, ved navn Julie, et billede op på sin Facebook.

Sådan som jeg kort har forstået det, så gik billedet lynhurtigt viralt på alverdens platforme. Julie er jo et fantastisk eksempel på, at du skal elske din egen krop, og de former, som du har. OG det er helt fantastisk. Men på den anden side, så er jeg personligt ved at være lidt træt af de historier. For jeg synes faktisk, tendensen er den samme. Det er de normaltbyggede kvinder, som poster billeder af sig selv for at fortælle, at det er okay at have en delle på maven. Det er okay at have bryster og hofter.

Dette er hvad vi glemmer i debatten

Det den unge kvinde (og alle de andre) glemmer i debatten er, at det stiller alle andre kropstyper i et dårligt lys. Det virker til, at Julies budskab er, at kvinder kommer i alle former. Så undrer det mig bare, at hun kommer med statementet: “Kvinder har hofter, bryster, lår og arme“. Øh, her må jeg så lige slå fast, at det ikke passer. Jeg kender utrolig mange kvinder, som ikke har hofter eller store bryster. Er de så mindre kvinder, fordi de ikke ligner Julie? I min optik ligner hun en “Marylin Monroe figur”, og det er bestemt ikke noget, hun skal være flov over.

Det er dog her, debatten kører af sporet, hvis du spørger mig. I og med, at Julie lægger et billede op af sin krop, så er hun med til igen at skabe endnu en slags “type” kvinde. De kvinder, som ikke ligner Julie, kan jo netop godt føle, at de ikke er lige så timeglasformede, har lige så store bryster eller den samme udstråling. Den næste debat kan derfor gå på, at alle de kvinder, som elsker at gå op i deres sundhed, træne og holde sig slanke, er nogle monstre i hele debatten? Kvinder med små bryster, skal føle sig mindre værdige, og har du ikke timeglasfigur, så ligner du åbenbart heller ikke hvad der er en #normalkropibikini. Dernæst får de overvægtige det dårligt med sig selv, og de undervægtige, som ikke kan tage på (hvilket er tilfældet for nogle), skal skamme sig over IKKE at have hofter og bryster.

Hvorfor skal vi kvinder overhovedet debattere hvad der er rigtigt og forkert? Jeg hører sgu ingen mænd i debatten, som shamer hinanden eller ser reklamer med “Derfor skal vi mænd elske os selv, som vi er”. Nu ved jeg godt at Dove for eksempel er rettet mod kvinder, men alligevel. Har jeg ikke en pointe i dette? 

LÆS OGSÅ: Der er ingen “High-Fives” til slanke kvinder

Der er nogle andre steder, debatten kan starte

Mande- eller kvindekrop. Lige nu, er der et hav af holdninger til, hvordan vi skal se ud. Og til det, har jeg kun ÉN ting at sige. Babygirl, blame the internet. Stakkels de børn, som skal forholde sig til, hvad der er rigtigt og forkert i fremtiden. Og selvom jeg sikkert bliver upopulær af at sige dette, så synes jeg Julie (der lavede debat tidligere på sommeren) er med til endnu engang at skabe en boks, hvor en bestemt kropstype kan sættes i.

Jeg synes fandme Julie er sej, for jeg havde ikke gjort hvad hun har, men mit ønske er bare et andet.

Lad os tage fat i en debat, som ikke handler om HVILKEN krop du har, men at det handler om at HVILE i sin egen krop. Det handler om at acceptere forskellighed, og når du så får lyst til at poste et billede af din egen krop, så husk, at du er med til at hylde en bestemt kropstype HVER gang du bruger et eller andet bestemt hashtag eller “type-betegnelse”. Behøver du overhovedet at nævne, hvad fanden du støtter, når du oploader et billede af din krop? Kan du ikke bare lægge et billede op af din krop UDEN at skrive “Jeg hylder former”, “Jeg hylder det slanke”… Jeg ser virkelig ingen mænd gøre dette. Og hvad det værste er; jeg kender MANGE kvinder, som lider under dette “rigtigt og forkert”.

Jeg gør det også selv til tider, det tør jeg godt indrømme.

Så sørg for at hylde et godt selvværd eller bare stop med at hylde noget som helst. Måske skal du i virkeligheden for fremtiden lade være at nævne noget overhovedet, og bare lade dig selv være dig?

Hvad synes du i denne kropsdebat?

// Miss Grey Redaktøren

2 KOMMENTARER

  1. Jeg er netop lige faldet over denne blog og synes den er super awesome.

    Skide fedt indlæg. Jeg er selv en forholdvis lille kvinde uden de helt vilde former. Jeg har egentlig gået og følt lidt, at det ikke længere var okay ikke at have former. Jeg har også fået at vide fra et par mænd, at jeg ligner er skravl og er mager. Så jeg er glad for at der endelig er en, der tør at bringe det på banen, at ingen kvindekroppe er rigtige eller forkerte, men at det drejer sig om, hvordan vi har det med vores egen krop.

    Tusind tak

    • Hej igen Elisabeth.

      Arj, først tusind tak for dine søde ord. Jeg er glad for, at du er vild med Miss Grey! <3

      Og så til debatten. Vi er helt enige. Det er simpelthen for lidt fokus på det at have et godt selvværd. Jeg ved og tror at næsten alle unge kvinder kæmper med deres egne tanker om egen krop. Hvad med at kigge på dem, og ikke hylde "former versus modeltynd". Det handler om at hvile i sig selv, og så stoppe sammenligningen eller det at putte hinanden i bokse. Det gør kun det hele meget sværere, som du også selv skriver, nu du var helt i tvivl om, hvorvidt det var okay at være lille.

      Velkommen igen hos Miss Grey! Jeg håber du bliver ved med at følge os herinde! KH MG Redaktøren!

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here