Kære læser,
Har du nogensinde leget med tanken om at tage i swingerklub, men mangler du lidt tanker, tips og råd omkring det? Så læs endelig videre. Jeg vil her fortælle dig hvad jeg ved – og min egen “erfaring” med det!

Swingerklub – er det bare sex?

Jeg kan starte med at sige, at jeg aldrig selv har været i en swingerklub. Jeg har dog fået tilbuddet nogle gange, og specielt det seneste tilbud jeg fik, var meget seriøst. Men jeg har leget med tanken om det, og tror da også, at det skal opleves en dag.

Men er en swingerklub bare sex? Svaret er ja og nej. Det primære fokus ligger på det seksuelle, på stimulering, intensitet og at få et afbræk fra hverdagen.
I mere eller mindre alle klubber er der “temaaftener”; nogle aftener er udelukkende for par, andre kun singler, nogle aftenener, er det kun meget få mænd, som bliver lukket ind, andre er der udklædning. Det varierer en del.

Prøve swingerklub

De generelle regler for de fleste swingerklubber, er, at man efter et vist tidspunkt kun må gå rundt i lingeri. For mænd, er det bare boxershorts. Går du kold ved den tanke, så er en sød natkjole også godkendt som lingeri.

Når man er i en swingerklub, kan man vælge bare at være i barområdet og snakke og danse.

Man kan også gå rundt og se på de andre par, de steder hvor det er tilladt. Men man kan selvfølgelig også have sex med sin partner eller de andre som er i klubben, hvis det er dét man vil (som de fleste nok tager dertil for at gøre).
Så swingerklub er ikke kun sex, men det primære fokus er selvfølgelig på seksuelle oplevelser.

Prøve swingerklubVil du prøve swingerklub? Dette skal du overveje

Har du leget med tanken om at tage i swingerklub, eller er du bare helt sikker på, at du aldrig skal sætte dine fødder sådan et sted?
Ligemeget hvad, så er der visse overvejelser du skal gøre dig, inden du måske kaster dig ud i det.

Vær afklaret med hvad du vil
Ønsker du at tage i swingerklub for at have sex med hvem end der ønsker, eller vil du bare have en oplevelse hvor du måske ser miljøet, mærker stemningen og snakker med nogle friske mennesker?
Gør op med dig selv hvad du vil have ud af det, inden du tager afsted – og prøv så vidt muligt at holde dig til det, når du kommer. Får du lyst til mere eller mindre når du så først er der, så kan du selvfølgelig bare ændre dine planer, men generelt set er det godt at reflektere lidt over ens grænser inden man tager afsted. Man kan nemmere blive presset til noget man måske egentligt ikke har lyst til, hvis ikke man har sat sig en grænse inden.

Læs den udvalgte swingerklubs hjemmeside grundigt
Der er generelle ord at sige om swingerklubber, men selvfølgelig er de alle forskellige og med forskellige regler. Så læs swingerklubbens hjemmeside grundigt igennem, så du ved nogenlunde hvad du skal forvente, og hvad reglementet siger. Det er dumt at bryde nogle små regler, eller blive mega overrasket over noget du kunne have læst dig til.

Gå med en du er tryg ved
Hvis det er første gang at du skal i swingerklub, er det måske en god idé at gå med en, du er tryg ved. Hvis du er i et parforhold er det jo højest sandsynligt nok din partner, medmindre I har aftalt andet. Men er du single, så spørg nogle af dine friske venner eller veninder, eller skriv inde på en af debatsiderne på swingerklubbens hjemmeside, om du kan følges med en.

De fleste sider har en “debat”, hvor man netop kan stille spørgsmål, eller spørge om nogle vil følges. 

Personligt har jeg i hvert fald fire i mit bekendtskab, som jeg kunne følges med. Du kender uden tvivl nok også nogen! 

Vælg noget tøj du er komfortabel i
Som beskrevet, så kræver swingerklubberne på et givent tidspunkt, at du går rundt i lingerie. Om det så bare er trusser og bh, eller selvsiddende strømper og en flot natkjole, bestemmer du selv. Så vælg noget lingerie du er virkelig tryg i, som får dig til at føle dig godt tilpas – og måske ikke al for nøgen.

Min personlige “erfaring”

Jeg har aldrig selv været i en swingerklub, omend jeg har tænkt tanken flere gange. Jeg kunne godt tænke mig at prøve det en dag; jeg tror dog det bliver i en singleperiode, da jeg nok ikke ville være den bedste version af mig selv, hvis jeg så min partner blive “ædt råt” af andre kvinder.

Prøve swingerklub

Men jeg har fået tilbuddet en del gange i mit liv. Ikke af mine partnere (vi har dog snakket om det sommetider), men af venner og bekendte, både kvinder og mænd. Jeg kender også nogle stykker som allerede gør det, og for dem virker det rigtig godt.

Om jeg kommer til at prøve det en dag må tiden vise – men jeg er åben for muligheden. Jeg tvivler på at jeg er typen som ville sprede ben sådan et sted, men få en drink og opleve stedet og stemningen, vil jeg helt sikkert gerne prøve en dag!

Så hvad siger du? Skal du have en ny, seksuel oplevelse?

Har du selv prøvet at gå i swingerklub, eller leger du med tanken? Smid gerne en kommentar, eller send en mail til mm@missgrey.dk. Jeg vil elske at høre fra dig!
Husk du altid kan følge mig og de andre missgrey piger på instagram: missgreydk og missmilfdk

XOXO Miss MILF

Prøve swingerklub

Dette indlæg indeholder Affiliatelinks

3 KOMMENTARER

  1. Jeg og min hustru er begge 44 år, har børn og har været swingere de sidste 4 år. Med fuldtidsjobs, børn og en hverdag, der skal hænge sammen kan det være svært at swinge så ofte, som vi gerne ville, så det bliver højst et par gange om året.
    Vi har prøvet både klubber, private arrangementer og partnerbytte med et vennepar. Vores erfaring er, at swingerklubber ikke bare er forskellige i forhold til inventar, service og imødekommenhed, men også i forhold til hvilke “typer” de tiltrækker. Nogle er rough and grimy og andre er classy og club-like, hvilket tiltrækker forskellige mennesker, da smag er forskellig. Vores første besøg i en swingerklub var i en hollandsk klub, Fun4Two, som skulle være een af Europas mest populære klubber. Og det var virkelig et godt sted at starte, da de andre gæster var meget umødekommende på både et fysisk og et personligt plan, og vi havde en meget vellykket aften, som gav os appetit på mere. Så jeg kan kun opfordre mænd, kvinder og par, der går og drømmer om at besøge en swingerklub om at vælge en klub, som tiltaler dem.
    Jeg synes, at jeg har lært, at swingerklubber på ingen måde er tankeløse orgier, hvor man kan slippe alle seksuelle og sociale hæmninger løs. Swingerlivet er, ligesom alle andre sociale rum, også styret af sociale regler. Man kan ikke bare begynde at gramse på en andens krop, bare fordi man er i swingerklub, men skal have lov først. Man kan måske starte med at etablere øjekontakt, tale lidt med folk og fornemme kemien, tage dem i hånden og se, hvad der sker. Hvad jeg prøver at sige, at min erfaring med swingerklubber, private arrangementer og gruppesex i det hele taget, er at det kræver opmæksomhed, hensynsfuldhed og lydhørhed udover liderlighed selvfølgelighed.
    Og til sidst, hvis man som par ønsker at swinge, så er det super vigtigt at være opmærksom på, at man ikke nødvendigvis har lyst til det samme, ønsker at swinge ligemeget og heller ikke håndterer det på samme måde: Den ene part har måske lyst til flere kvinder på een gang deriblandt kæresten, og den anden part har måske lyst til intim sex med andens partner i et lukket rum. Den ene part vil måske gerne swinge en gang om måneden og den anden ønsker blot at besøge en swingerklub en gang om året. Den ene bliver måske meget jaloux og den overhovedet ikke. Jeg tror, at man gør det sværere for sig selv, hvis man opstiller regler for tilladte eller forbudte følelser.
    Til allesidst, så vil jeg sige, at et besøg i en swingerklub virkelig sætter tingene på spidsen i forhold til monogami, fantasier om andre, og generelle spørgsmål om sex i parforholdet – som jeg ikke ville være for uden. Nogle af de vigtigste samtaler som jeg har haft med min hustru omkring sex og parforhold har ofte været dagen-derpå.

    Cortado Marlowe

    • Tusind tak for at dele din erfaring med swingerklubber! Det var rigtigt spændende at læse, og jeg er glad for at det fungerer så godt for jer. Som du selv skriver, kan jeg godt forestille mig at der kan komme nogle virkeligt dybe, gode snakke ud af at udfordre og opleve hinanden på den måde.
      Så igen, mange tak for at dele din historie!

      XOXO Miss MILF

  2. Hvorfor er det at folk tror, at det at gå i swingerklub, er det samme som at give carte blanche til at knalde med alt og alle. Det er en meget misforstået opfattelse. Faktisk så er du mere sikret i en swingerklub mod berøringer, og andet end du er i byen. De fleste klubber har en nul-tolerance overfor gramseri der ikke er aftalt.

    For mig er det at gå i klub noget intimt jeg vil dele med min partner. For mig handler det ikke om, at knalde med ti forskellige. Jeg ville aldrig komme i en klub alene, for at sidde i baren og vente på at Ulla bliver færdig med at knalde med Brian og Johnny, så jeg kan spørge om hun vil knalde.

    Jeg går i klub med min partner for at mærke stemningen – For at nyde min partner, for at se og blive set. Det er det frække i det for mig. Ikke at dele min partner med andre. I hvert fald ikke i første omgang. Det ville komme meget an på omstændighederne.

    Den første gang jeg var i klub, der var det med en b-veninde jeg havde dengang. De regler vi havde dengang, og som jeg har holdt fast på siden er ganske enkle.

    1. Vi kommer sammen, og vi går sammen
    2. Et nej er et nej. Er der tvivl, så er det et nej
    3. Hellere gå hjem og fortryde det man ikke fik gjort, end at gå hjem og fortryde det man gjorde

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here