*Læs denne sexnovelle, som er baseret på en virkelig fortælling fra Miss Lara og hendes eget liv. Her får du romantik, hed kærlighed og sex i samme historie.
Jeg boede på dette tidspunkt i Århus og var lige startet på min nye uddannelse, hvor jeg havde mødt og fundet sammen med skolens lækreste fyr, den så kalde Champagnedreng.
Champagnedrengen og jeg havde efterhånden været sammen i et par måneder, og jeg svævede på den lyserøde sky. Champagnedrengen var af god og velhavende familie, han havde styr på sit pis, stod kniv skarpt både på krop og attitude. Han levede det gode liv, boede i et stort hus helt ned til vandet og købte nyt tøj frem for at vaske det gamle. Ja, alt i alt, så var han det man kalder for vaske ægte charlatan. Denne mand havde selvfølgelig taget mig med storm og jeg fandt mig selv revet med, helt ind i dette univers af og dyre champagner og flotte biler. Han fik mig til at føle mig tryg og jeg havde alt hvad en piges hjerte end kunne begære. Jeg havde fundet manden i mit liv og den gyldne vej til kærligheden, troede jeg.
Sankthansaften og mødet
Det var på dette tidspunkt blevet sankthansaften og en af mine kammerater havde inviteret til stor fest i et sommerhus nær stranden, hvor Champagnedrengen og jeg selvfølgelig skulle med. Festen havde været gang i et par timer ude på sommerhusets terrasse, humøret var højt og min kæreste og jeg nød godt af hinandens selskab.
Men pludselig skete det, der ikke måtte ske. Jeg har aldrig troet på kærlighed ved første blik før dette sekund. Op fra terrassens indgang kom den mest fantastiske mand, jeg nogensinde i mit liv har set, nemlig Soldaten. Der var intet specielt over ham. Han var en helt normal fyr i en praktisk grøn naturjakke, et par slidte kondisko, men med de smukkeste blå øjne jeg længe havde set.
Jeg har den dag i dag stadig ingen anelse om, hvad der gjorde det for mig, men i det sekund han gik op ad den trappe, der vidste jeg, at det var ham jeg skulle være sammen med.
Mit store dilemma mellem to mænd
Hele min krop gik i panik. Der sad jeg med min kæreste, champagnedrengen, i hånden og det hele virkede pludselig så forkert. Men trods det kunne jeg bare ikke holde mig tilbage, jeg måtte bare tale med ham. Så jeg slap min kærestes hånd og gik over og satte mig ved siden af soldaten. Der gik ikke længe før snakken imellem os kørte på skinner og jeg fandt ud af, at han arbejdede som soldat ved det danske forsvar. Hvilket selvfølgelig var helt optimalt for mig, da jeg virkelig er en sucker for en mand i uniform.
Udover det havde vi rigtig meget til fælles, og som jeg sad der, faldt jeg i staver i han øjne og tiden fløj hurtigt omkring os. Uden anelse om hvor Champagnedrengen befandt sig, var det pludselig blevet mørkt og folk var gået ned for at se bål ved stranden. Så der sad Soldaten og jeg helt alene en varm sommeraften i juni og så hinanden dybt ind i øjnene. Pludselig lænede Soldaten sig stille hen over mig og jeg kunne se at han lagde op til at kysse mig.
I selv samme sekund ser jeg min kæreste/Champagnedrengen træde op på terrassen, han står helt stille og ser på os, og jeg ved at jeg er nød til at tage en stor beslutning med det samme. Skal jeg blive ved Champagne drengen, der hvor alt er trygt og godt, eller kaste alt over styr og kaste mig hovedkult i armene på en mand, jeg lige har mødt? Ja, jeg valgte at følge mit hjerte og selv om at det var svinsk gjort af mig, vendte jeg mig om og kyssede Soldaten.
Champagnedrengen vendte sig om og løb ned mod stranden og jeg blev pludselig ramt af dårlig samvittighed over, hvad jeg lige havde budt ham.
Så jeg valgte at løbe efter ham ned på stranden, hvor jeg efterfølgende fik ham talt til ro. Plaget af dårlig samvittighed og angst for at forlade det jeg kendte så godt, valgte jeg faktisk at tage med Champagnedrengen hjem for natten. Han lå og knugede sig ind til mig hele natten igennem, mens jeg blot lå vågen og så min mobil lyse op af opkald og beskeder fra soldaten, som desperat forsøgte at komme i kontakt med mig, fordi at jeg bare var skredet min vej.
Natten gik og det blev tidlig morgen. Som jeg lå der ved siden af Champagnedrengen og så på ham, viste jeg at det ikke var dette jeg skulle. Jeg listede mig derfor uhørt ud af hans seng, tog mine ting og forlod hans hus. Jeg vidste hvilken vej mit hjerte skulle og jeg måtte have Soldaten, så jeg greb min telefon, ringede til ham og spurgte om vi kunne mødes inde på Århus banegård.
Soldaten stod allerede klar da jeg ankom til banegården, og da jeg så ham stå der, kunne jeg ikke længere holde følelserne tilbage.
Jeg sprang direkte i ammende på ham og han kyssede mig, som jeg aldrig var blevet kysset før. Vi tog efterfølgende hjem i min lejlighed og jeg tør godt at fortælle, at han ikke forlod min seng i flere dage efterfølgende.
Siden da flyttede vi sammen i et lille hus og levede sammen der de næste 2 år. Desværre skilte vores veje senere, da en udsendelse kom imellem os, og vi brød kontakten.
Jeg så mig aldrig tilbage mod Champagnedrengen igen. Men Soldaten ligger stadig et helt bestemt sted inde i mit hjerte og jeg savner ham hver eneste dag.
Mon man skulle ringe?
Tak fordi, at du læste med fra Miss Lara.
Hey you: Vil du gerne læse flere erotiske sexnoveller fra Missgrey.dk, kan du gå tilbage til eller besøge vores kategori Erotiske Sexnoveller. Her finder du et hav af super gode sexnoveller skrevet på et høj niveau af passionerede sexskribenter.