Sød, udadvendt og rapkæftet – Miss Evelyn

0
768
Bruge tungen

Kære piger

De tre gyldne ord, som beskriver mig perfekt. Jeg vil gerne præsentere mig som den nye gæsteblogger Miss Evelyn. Jeg er en pige, der snart nærmer sig de 20 år og jeg er for ikke længe siden kommet i et forhold, som ikke bare er ét forhold, men mit FØRSTE forhold. Jeg har hverken haft god eller ædru sex før jeg mødte min kæreste og jeg er helt ny i sexverdenen. Der er selvfølgelig mange tanker og nye ting, jeg er igang med at opdage. Jeg har altid været en pige med ben i næsen og jeg elsker at ytre mig og give mine bekendte råd med på vejen. Derfor synes jeg netop også, at I skal have del i mit unge liv og helt nye oplevelser og hvad tanker jeg nu gør mig. Samtidig har jeg en masse mærkelige og skøre historier med i bagagen, som jeg med glæde deler ud af. Jeg har igennem mit vilde byliv ikke været sammen med mange, på trods af min store sex lyst, da jeg altid har lagt mere i sex end som så mange andre gør. Men, det skal lige siges, at jeg elsker mænd og sex. Forhelvede hvor har jeg haft en stor sexlyst, og har det stadig, men samtidig er den følsomme pige også kommet frem, og det har altså vægtet højere end min store sexlyst. Nogle vil måske sige at det er en fejl, og at det handler om at skulle give slip, men jeg fandt hurtigt ud af, at det slet ikke var mig, hvis ikke jeg også synes at fyren var dejlig og at der lå mere i det. Jeg kunne i længere tid mærke, at jeg havde brug for en fast partner, om det var en bolleven eller kæreste. Jeg var så så heldig at møde min dejlige kæreste og jeg har endelig kunne slippe det indre sexmonster løs. Thank God – for sex er fandme skønt!

Derfor vil I kunne forvente saftige og nye tanker om det at gå fra nærmest ingen sex til en lettere afhængighed af det. Jeg er en udadvendt pige, og jeg elsker at dele ud af mine tanker og erfaringer, også siger jeg tingene lige ud. Det vil altså sige, at det bliver hudløst ærligt og at jeg ikke lægger skjul på hvad jeg mener og tænker. Jeg håber I er friske og vil følge med i min skøre verden og helt nye opdagelser.

//Miss Evelyn

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here