*Indeholder reklamelinks*
Kære læser
Noget af det værste jeg har oplevet med min krop, var da jeg kæmpede med smerter i underlivet. Jeg gik konstant med smerter i underlivet, der føles som om, at jeg havde lavet en knibeøvelse og ikke kunne give slip igen. Det var især slemt efter orgasmer, og dem havde jeg ikke tænkt mig at skære ned på. I dette indlæg vil jeg give dig de tricks, som virkede for mig – i dag lever jeg nemlig uden smerter!
Derfor har du smerter i underlivet
Kroniske smerter i underlivet skyldes ofte muskelspændinger i underlivet. Der blandt andet kan komme af meget sex, meget onani og generelt mange orgasmer. Men muskelspændinger kan også opstå på grund af stress, efter seksuelle overgreb, eller hvis du ubevist går og spænder i dine muskler. Men det kan også komme af myoser på psoasmusklen. Det er den muskel, der binder overkroppen med underkroppen igennem vores bækken.
Men smerter i underlivet kan også skyldes mange andre ting. For eksempel: Urinsvejsinfektion, underlivsbetændelse, klamydia, spiral, rifter i underlivet eller andre tilstande, hvor du skal have hjælp af din læge. Her kan jeg desværre ikke hjælpe dig. Disse tricks er til dig, der har været ved lægen og fået udelukket disse skavanker. Min læge troede først, at jeg havde klamydia, men det var ikke tilfældet. Jeg blev derfor sendt til fysioterapeut, som gav mig “mirakelkuren!”
Afspænding hjælper på spændinger i underlivet
For at løsne op i kroppen hjælper det generet at gå ture, dyrke yoga og daglige udstrækninger. Men der findes også afspændingsøvelser, der hjælper direkte på muskelspændinger i underlivet. Og det er dem, som virkelig fik mine spændinger i underlivet til at fordufte. I starten lavede jeg dem hver dag. Nu laver jeg dem kun et par gange om ugen for at vedligeholde.
Knibeøvelser mod smerter i underlivet
Da fysioterapeuten gav mig dette tips, blev jeg ærlig talt meget forvirret. Kan det virkelig passe, at jeg skal stramme op i musklerne for at løsne dem? Men ja det kan det. For når du laver knibeøvelser, strammer du ikke kun i dine muskler, du løsner dem også igen og lære at mærke, hvordan det føles ”at give slip” igen.
Den træning jeg vil præsentere dig for, tager max 5 minutter at lave. Gør det til en vane, så du holder fast i dem. Jeg laver for eksmepel mine, inden jeg ligger mig til at sove.
Sådan laver du knibeøvelser
Begynd med at knibe med musklerne omkring anus for at isolere musklerne. Herefter kan du begynde at knibe i musklerne omkring din vagina.
- Første grad: Knib sammen i bækkenbunden og hold spændingen i 2 sekunder. Gentag 10-20 gange.
- Anden grad: Ryk videre til dette step, når overstående øvelser bliver for nemme. Knib sammen i bækkenbunden og hold spændingen i 5 sekunder. Gentag 10-20 gange.
- Tredje grad: Når disse øvelser bliver lette for dig kan du afslutte dine knibeøvelse-sessioner med at holde grebet i 30 sekunder, og når det bliver for nemt i 60 sekunder.
Lav dine knibeøvelser dagligt til at starte med. Når du får bugt med smerterne, kan du nøjes med at lave dem 3 gange om ugen.
Lav også knibeøvelser i forskellige stillinger
Jeg lavede også disse øvelser dagligt sammen med mine knibeøvelser:
- Udspænding af underlivet – Læg dig på ryggen med bøjede ben og fødderne på gulvet. Knib sammen i bækkenbunden og hold spændingen i 5 sekunder. Gentag 10-20 gange.
- Udspændingøvelse for lænden – Lig på ryggen med bøjede ben. Vip herefter bækkenet ned, så det rører ved underlaget og bagefter op på plads igen. Gør det en 10-20 gange.
- Happy baby pose – Læg dig på ryggen. Bøj knæene ind mod brystkassen. Tag fat i dine fødder og bøj dine knæ tilbage mod dit bryst. Lav dine knibeøvelser 10-20 gange.
Læs også: Anmeldelser på sexlegetøj HER
OBS: Jeg oplevede, at det skulle gøre ondt for at det kunne gøre ondt. Efter at have lavet disse øvelser i 2-3 uger, havde jeg ikke længere muskelspændinger og smerter i underlivet. De kan engang i mellem dukke op i en mild grad. Men de går faktiak vælg med det samme, når jeg laver ovenstående øvelser!
Tak fordi du læste med. Jeg håber, at disse øvelser også kan hjælpe dig!
Over and out – Miss Curious