Indlæg 1 ud af 6.
Dette indlæg om seksuelle krænkelser er skrevet af en af vores meget modige skribenter og samarbejdspartnere, sexolog Sara Gry Windelev. Her kan du læse hendes personlige beretning om en opvækst fyldt med vold og seksuelle krænkelser og overgreb. Hun har et vigtigt budskab at fortælle andre, der har været udsat for netop dette eller er pårørende. Der er en vej ud af smerten, og det er hendes ønske at fortælle og inspirere andre til netop at finde denne vej. Læs med her i hendes gribende og detaljerede fortælling. Dette indlæg er første afsnit i en serie af flere. Serien hedder “Gennem mørket og ud i lyset”.
Min historie om seksuelle krænkelser og overgreb
Min historie er som så mange andres lidt trist og hård. Det positive er, at jeg har fået vendt det hele til noget godt. Jeg er kommet ud på den anden side – glad, optimistisk og med en kæmpe stor kærlighed til livet.
Jeg har fundet lysten til at give den gave, som livet er, videre til andre, der lige som jeg, har været udsat for seksuelle krænkelser og overgreb. For noget af det, som for mig giver mening med galskaben, er netop at kunne hjælpe andre mennesker i lignende situationer.
Det gør mig lykkelig at hjælpe andre – og det giver mit liv mening. Derfor er jeg nu startet på sexologiskolen på Islands Brygge. Jeg vil være sexolog og hjælpe andre kvinder (og mænd) med at få bugt med de senfølger, der kan opstå efter seksuelle overgreb.
Seksuelle krænkelser giver blokeringer
Jeg synes også, at jeg lige mangler at få det sidste på plads selv. Nemlig at få fjernet resterne af de blokeringer, jeg har fået efter alle de seksuelle overgreb, som jeg har været gennem. Og det desværre er ikke få. Det skærer i mit hjerte, når jeg læser om 2-4 års ventetid for at komme i behandling efter seksuelle overgreb. Jeg ved hvor vigtigt det er at få hjælp, og jeg ved hvor hårdt det kan være at stå alene med det hele. Jeg ved, hvor galt det kan gå for det enkelte menneske, som ikke får den hjælp der er brug for.
Jeg har været i terapi i 23 år hos en lang række terapeuter: Psykologer, socialpædagog, Body SDS, kinesiolog, psykoterapeuter, sexologer mm. Derigennem har jeg fået arbejdet mig ud af skyld, skam, sorg, selvhad, selvmordsforsøg og mange andre af de destruktive ting, som desværre følger med.
Og det har været hårdt – meget! Men jeg har nægtet at give op, for jeg VILLE være et helt menneske igen. Jeg VILLE have en åben og fri seksualitet, og ikke mindst finde kærligheden til mig selv og min krop. Det fortjener alle mennesker.
Begyndelsen på det hele
Hvis jeg skulle fortælle hele min historie ville den nok fylde flere bind, så jeg vil give jer den i grove træk. I de første 3 år af mit liv, var jeg elsket over alt på jorden.
Min far fortæller mig jævnligt, hvor højt min mor elskede mig, og hvor meget hun gjorde for mig. En historie, som jeg aldrig bliver træt af at høre, det betyder alt i verden at vide, at jeg var elsket og set af min mor, og selvfølgelig også af min far.
Mine forælder er meget unge, 18 og 20 år, da de får mig. De er hippier; min far er noget mere udflippet end min mor er, og det bliver til sidst for meget for hende. Hun forlader min far, da jeg er 3 år gammel, og bliver kæreste med vores nabo. Ham bliver hun sammen med, til jeg er 18 år.
I de 15 år de er sammen, forgriber han sig på mig. De første 12 år er det fysiske overgreb, de sidste 3 er det “kun” psykisk.
Vold og dårlig psyke
Jeg er sikker på, at min psyke har overlevet det hele, netop fordi jeg var SÅ elsket de første 3 år af mit liv, og fordi det aldrig har været fuldbyrdet samleje. Han forsøgte sig 3 gange, men det gjorde så ondt på mig, at jeg tænker han derfor ikke ville gennemtvinge det. Egentlig noget jeg studser over, da han ingen problemer havde med at slå mig. Dog adskilte han det seksuelle og volden.
Når han ville slå mig, trak han mig altid ind i et rum, lukkede døren, satte sig ned foran mig. Han holdte, hvad der for mig syntes at være en timelang dialog om, hvorfor han skulle til at slå mig. Han talte om, hvad jeg havde gjort og ikke mindst, hvad det havde gjort ved ham – og der ingen anden udvej var end at slå mig for det.
Jeg husker så tydeligt frygten for det som ventede mig, når han holdt sine enetaler. Koldsveden og den isnende fornemmelse i hele kroppen, som jeg senere også har mærket ved choktilstande. Den allersidstegang han slog mig, var jeg 11 år.
Fra tæsk til seksuelle krænkelser
Efter sin enetale satte han sig ovenpå mig og slog mig 7 gange. Jeg talte slagene og mærkede kun de første 3. De sidste 4 lammede mit ansigt. Men der skete noget indeni mig. Som han sad der og slog løs på mig, sagde han nogle ting. De ting han sagde, gjorde at det gik op for mig, hvor lille et menneske han var, og at han i virkeligheden var bange for at miste mig.
Dér skiftede magtbalancen. Jeg havde fundet hans svaghed, og han slog mig aldrig igen. Han kunne, som jeg husker det, plage mig i ugevis om en seksuel ydelse, og jeg brugte det til at forhandle med. Hvis jeg skulle gøre det han bad mig om, så skulle jeg have mere frihed.
Jeg forhandlede mig til at være mere og mere væk hjemmefra. Sove ude hos veninder, komme senere hjem, en walkman, så jeg kunne lukke mig inde i musikken og holde verden ude. Den slags ting.
Misbrug og hemmeligheder, der går i opløsning
Vi flytter efter 5 lange år på Lolland tilbage til Nørrebro. Jeg begynder som 12-årig jævnligt at ryge hash. I hashen finder jeg min ro. Jeg får fred for de meget voldsomme mareridt, jeg lider af, som altid handler om opsprættede mennesker, blod osv. Ren splatterfilm. Jeg får ro for mit tankemylder.
Jeg finder mennesker, som også har det svært, men som kan lide mig for det menneske, jeg er. Jeg skal ikke være en anden, og mange af dem, kæmper lige som jeg, med en hård barndom. Vi har på en eller anden måde en gensidig forståelse. Men jeg så mig aldrig selv som en af dem med strækcowboybukser og lædervest. Jeg har heller aldrig lavet noget kriminelt, som mange af de andre gjorde. Der kunne jeg godt sige fra.
Da jeg er 15 år kommer det ud i familien, hvad der er sket. Min fætter, som dengang var som en bror for mig, fortæller sin mor, hvad jeg havde fortalt ham 2 år forinden.
Sandheden om de sekuselle krænkelser kom på bordet
Hvad det præcist var, husker jeg ikke. Det jeg husker fra de dage, hvor det hele kom frem, er, hvor bange jeg var for at tage hjem fra min moster. Jeg var sikker på, at min stedfar ville slå mig ihjel. Min onkel, som jeg var hos, var politimand, så der ville der ikke ske mig noget, tænkte jeg.
Jeg får ikke lov til at blive hos dem. De sender mig hjem, så jeg kan løse det her med min mor og min stedfar. De næste dage husker jeg ikke helt rækkefølgen på. Det hele er lidt rodet sammen for mig, fordi det var så hårdt, og jeg var bange.
Vi tager på Sct. Stefans rådgivningen, hvor jeg kommer ind og tale med en mandlig psykolog. Meget ubehageligt. Jeg fortæller ham om en masse episoder, og hvad der er sket. Han er den første, jeg fortæller det til i detaljer.
Mistillid og løgne
Min mor har senere fortalt mig, at psykologen mente, jeg fandt på historier – netop fordi jeg kunne huske det så detaljeret. Ikke underligt at hun blev forvirret. Min stedfar holder sig i soveværelset og jeg på mit værelse.
Min mor får mig til sidst overtalt til at tale med ham, for hun anede ikke hvem hun skal tro på. Han blev ved med at sige det var løgn, og jeg blev med at holde på, at jeg talte sandt.
Jeg husker min desperation over, at skulle være den som lyver om sådan nogle ting. Jeg ville havde optaget samtalen på bånd, hvis ikke jeg havde været så bange for, at han ville slå mig ihjel, hvis han opdagede det.
Og ud af den frygt får han mig til at gå med til at sige, at det er løgn. Men jeg kan ikke sige det selv, så han ender lettet med at sige til mig, at han nok selv skal fortælle familien, at jeg havde løjet.
Det sker og dagen efter har jeg høj feber. Vi holder en stor fødselsdag for min mor i min moster og onkels have, som om intet var hent. Jeg husker intet fra festen andet end min feber.
Jeg finder et lys i mørket
Det næste år går det nedad bakke for mig. Jeg ryger en masse hash, og mine karakterer rasler ned. Jeg havde det virkelig skidt. Jeg begynder at hænge ud hos hasher-Gitte, hun er 17 år, gravid og ryger en masse. Hver uge får hun besøg af en socialpædagog fra kommunen. Hun er virkelig sød, og jeg oplevede, at hun viste interesse for Gitte. Noget jeg ikke var vant til hjemmefra andet end uønsket seksuel interesse, og en mor som slet ikke så mig. Jeg husker, hvordan jeg hver aften tvang mig til at kysse min stedfar godnat, blot for at få lov til at kysse min mor godnat også.
Det var den eneste kærlighed jeg fik fra hende på det tidspunkt. Efter at have overværet et par samtaler mellem hasher-Gitte og socialpædagogen, tog jeg mod til mig og åbnede op for nogle af de ting, som var sket mig. Hun sørgede for, at jeg fik 10 timers samtale med hende, uden min mor vidste noget.
De seksuelle krænkelser fortsætter
I dag undrer det mig, at hun ikke indberettede noget til kommunen, som hun var ansat i. Men dengang var jeg bare lettet og glad for, at der var en, som ville lytte til mig, og som viste interesse for mig.
Hun var mit lys i mørket og hjalp mig med at sætte mit forbrug af hash drastisk ned. Min stedfar flytter i det år ud, men er stadig kæreste med min mor. De fysiske overgreb stopper, men de psykiske fortsætter. Når jeg er i bad, kommer han ud på badeværelset. Når jeg har kæreste på besøg, som overnatter, sover han på min lillebrors værelse, som ligger op ad mit.
Han kan derved ligge og lytte til, at jeg har sex med min kæreste. Jeg finder noget udstyr, som han bruger til at aflytte mig med, og han lurer også ind af nøglehulet. Jeg får aldrig fred for ham. Jeg husker tydeligt min seksuelle debut, hvor pinligt det var.
Min stedfar åbner døren midt i akten. I stedet for hurtigt at lukke døren, står han og taler om vigtigheden af at bruge kondomer. Min stakkels kæreste ligger ovenpå mig imens, og borer hovedet ned i puden. En meget ubehagelig og seksuelt krænkende oplevelse.
Indrømmelse og tilståelse
Da jeg er 16 år, kommer min mor til mig en dag, og fortæller, at hun har talt med sin gode veninde. Hun havde sagt, at jeg havde fortalt en historie om, at min stedfar engang havde vist mig pornoblade.
Jeg bryder grædende sammen og siger, at jeg aldrig nogensinde har løjet om de seksuelle krænkelser. Min mor går med det samme over og konfronterer min stedfar, som endelig indrømmer.
Jeg kan ikke beskrive, hvor lettet jeg var. Jeg var ikke længere hende som kunne finde på at lyve om noget så forfærdeligt, blot for at få opmærksomhed. Den dag i dag prøver jeg selv at være så ærlig som muligt. Jeg hader løgne.
Sandheden fremfor løgne
Har du først løjet om noget alvorligt, som kan ramme mig, så er det nærmest umuligt at genvinde min tillid. Men jeg kan sagtens håndtere de mest hardcore sandheder. De næste måneder bryder min mor kontakten med min stedfar, og jeg føler for første gang, at jeg får min mor tilbage. Men hun har det skidt.
Kilogene rasler af hende, og hun magter til sidst ikke at være alene alligevel. Hun går tilbage til min stedfar. Og i det moment mister jeg ALT for hende.
Jeg husker et skænderi, vi havde i køkkenet, hvor jeg ender med at svine hende til. Jeg siger, at hun er et svagt menneske, fordi hun ikke kan tro på, at hun kan klare sig uden ham, hvorpå hun råber, at hun hader mig. Selvfølgelig gjorde hun det lige der. Jeg ramte jo hovedet på sømmet og ramte hendes dårlige samvittighed – lige ind i hendes meget lave selvværd. De næste år, indtil jeg er 18, lever min mor og jeg som hund og kat. Min lillebror har fortalt mig om en episode, hvor jeg skulle til fest. Jeg havde klædt mig pænt på, og jeg spørger hende, om jeg ikke er fin, hvortil hun blot svarer, at jeg ligner en afdanket luder.
Disse episoder husker jeg heldigvis ikke selv. Jeg tror simpelthen, at min hjerne har blokeret for alle de grimme ting, hun sagde.
Det bliver meldt til politiet
En nytårsfest som min mor og stedfar er til bliver enden på deres 15 år lange forhold. Han finder nemlig en anden kvinde til festen. En uges tid senere, hiver min moster og min mor mig med til politiet og melder ham.
Han indrømmer det hele og bliver varetægtsfængslet. Virkelig ubehageligt for mig at blive brugt til min mors hævn over min stedfar. Sådan følte jeg det i hvert fald. Hendes historie lyder på, at hun endnu engang tog ham i at kigge indad nøglehullet til mig, så fik hun nok, og derfor meldte hun ham til politiet.
Min mor går fuldstændig ned med flaget, bliver på rekordtid meget tynd og begynder at drikke og græde hele tiden. Jeg prøver imens at tage mig af min lillebror, så godt jeg kan. Men jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere vred. En dag går jeg over til min stedfar, og beder ham forklare mig, hvordan fanden han kunne gøre sådan noget? Jeg beder om en forklaring på, hvordan det hele startede.
Stedfarens forsvar på de seksuelle krænkelser
Han fortæller mig, at når vi var i bad sammen, rakte jeg ud og rørte ved hans tissemand, men i stedet for at stoppe mig, lod han mig røre ved den.
Jeg husker tydeligt han sagde: “Jeg forventer ikke, at du forstår det her. Men for mig kunne du ligeså godt være en kvinde på 40 år”. Jeg bliver rasende og råber af ham, at jeg jo kun var 3 år gammel. Så nej, det kunne jeg slet ikke forstå!
En dag er det nok
Min mor er komplet udenfor rækkevide, og jeg får nok af hendes tuderi. En dag siger jeg til hende, at hun for helvede skal tage sig sammen og lade være med at være så fucking svag. Grædende kigger hun på mig, og spørger, hvordan jeg kan være så hård? Snerrende siger jeg til hende: “Ja, hvem fanden tror du har lært mig at være det, mor”?!
Og så går jeg. Jeg kan ikke tage mig af hverken hende eller min lillebror mere. Det skærer stadig i mit hjerte, når jeg tænker på den dag. Jeg fik nok af ham også og råbte til ham: “Fy for satan, hvor du dog ligner din far”.
Lillebrors valg
At se ham knække sådan sammen var forfærdeligt. Jeg græder stadig over det den dag i dag, hvor jeg sidder og skriver det. Stakkels min lillebror, som var fanget i alt det her. Jeg elsker ham over alt på jorden. Men for pokker, hvor er det stadig svært, at han er søn af ham, som gjorde mig så ondt.
Men det er også svært fordi min lillebror stadig vælger sin far, når der er fødselsdage og lignende, hvilket jo gør, at min mor og jeg holder os væk. Jeg accepterer min lillebrors valg, men jeg lærer nok aldrig at forstå, hvorfor han vælger, som han gør.
En dom der ingen mening giver…
Da retssagen går i gang, er jeg så heldig at få en kvindelig advokat, som sørger for, at jeg ikke skal vidne i retten. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke skal sidde foran min stedfar igen og fortælle om alle de grimme episoder.
Dommen lyder på 6 måneder i Horserød, som er et åbent fængsel. Det resulterer i, at jeg i de 6 måneder, han sidder inde, jævnligt ser ham gå forbi den café, hvor jeg arbejder.
Det var forfærdeligt, og hver gang jeg så ham, gik der en masse episoder gennem min hjerne. Heller ikke der fik jeg fred. Han får halvandet års betinget fængsel, og jeg får 30.000 kr. i erstatning. Helt ufatteligt! Jeg føler mig bogstavligt talt pisset op og ned af ryggen af retssystemet. Jeg føler mig til grin, intet værd, og jeg tager voldsomt på efterfølgende og har det rigtig skidt med mig selv.
Senfølgerne af seksuelle krænkelser
De næste mange år døjer jeg med en masse senfølger efter overgrebene. Ikke kun dem min stedfar begik mod mig, men også med dem, som jeg fik fra de andre som forgreb sig på mig; 8 andre faktisk – både ældre børn og nogle voksne. Voldtægtsforsøg og lignende, men det er en helt anden historie.
Efter retssagen har jeg en masse indestængt vrede, som kommer ud. Min mor lader mig være vred. Hun står til rådighed for samtaler, og al vreden, som jeg hælder ud over hende de næste 9 år. Det hjælper, og selvfølgelig hjælper terapien, som jeg går i, også på det hele.
Jeg genfinder kærligheden til min mor
Den dag jeg bliver gravid og selv skal være mor, finder jeg roen. Jeg er ikke længere vred på min mor. Jeg kan igen give hende lov til at være min mor. En masse ting falder på plads for mig. Den dag i dag, har vi et ret godt forhold. Jeg elsker min mor igen, og jeg ved hun elsker mig, selvom hun ikke er god til at sige det.
Jeg derimod har fået sort bælte i kærlighed. Jeg elsker det menneske, som jeg er, og hvor jeg er i dag. Hvis jeg ikke havde været igennem alt det her (og meget mere til), ville jeg ikke være den her version af mig.
En som elsker livet og som er så god til at give kærlighed. Den som nu gerne vil hjælpe andre med at (gen)finde kærligheden til sig selv, til andre og til livet.
Har du været udsat for seksuelle krænkelser eller overgreb?
Så kære læser, hvis du også har været udsat for seksuelle krænkelser, og døjer med senfølger, så ved jeg, at du med den rigtige støtte og terapi, kan nå indtil dig selv igen. Jeg ved du kan komme af med mange af dine seksuelle blokeringer, at du kan lære at nyde dig selv og andre igen.
Jeg tror på dig, og jeg ved du kan. I mine blogindlæg vil jeg skrive om senfølger efter seksuelle overgreb, og om, hvad du eventuelt kan gøre for at komme dem til livs. Jeg vil så vidt muligt guide dig væk fra mørket og ud i lyset igen.
Jeg er her for at hjælpe dig ☺
Tak fordi du læste med.
Læs næste afsnit i denne serie om seksuelle krænkelser og overgreb af Sara Gry Windelev: Gennem mørket og ud i lyste HER
Kom i kontakt med Sara
Har du brug for at komme i kontakt med Sara Gry Windelev, så find hende enten på vores medlemsside: Missgreyclub.dk eller på Facebook.
Hos Missgreyclub.dk kan du chatte og skrive med Sara, og finde svar og hjælp, hvis du selv har oplevet at være blevet seksuelt krænket. At fortælle det til en er første skridt på vejen.
