Kære Læser!
Mange af os går rundt med seksuelle fantasier, som vi alle drømmer om at udleve på den ene eller anden måde. Nogle af disse fantasier er måske ikke ment til at møde dagens lys, men er nogle af vores egne, allermørkeste indre hemmeligheder. Men alt i alt, så går de fleste rundt med, hvad jeg ville kalde “normale” fantasier – og her siger jeg normale, fordi rigtig mange af os har dem. Men hvordan snakker man egentligt med sin partner om disse fantasier? Og hvordan udlever man dem?
Jeg giver jer her første indlæg i en lang række af guides til, hvordan I udlever lige netop jeres fantasi!
Hvordan snakker du om fantasier?
Selvom nogle af os nærmest bare overfalder kæresten i badet med vores nyeste idé, eller seksuelle fantasi, så er det langt fra alle, der kan snakke med deres partner om disse ting – og det er helt okay! Vi har her for nyligt faktisk skrevet for connery.dk om netop dette emne: Missgreys sexbrevkasse! – hvor I også kan læse Miss Felicity, Miss Lara og Miss Quinn’s råd til, hvordan du snakker med kæresten.
Men her er mine råd til jer!
1. Undgå at være for anmassende!
Har I aldrig rigtig snakket mega seriøst om sex før, så kan det virke meget voldsomt, hvis du pludselig overfalder din kæreste med dine idéer, fantasier og drømme. Prøv og find en lidt lettere overgang til sex-emnet. Du kan eksempelvis vise din kæreste en sjov artikel om sex, snakke om en ven, som måske har prøvet den fantasi du gerne vil prøve selv, eller bare forsigtigt starte ud med at snakke om sex.
2. Giv plads til eftertænksomhed og research
Lad din kæreste sluge din(e) fantasier. Det kan være han/hun aldrig har tænkt i disse baner selv, så lad personen undersøge og researche på området, og finde ud af, om det er noget der kunne vække interesse.
3. Accepter et nej
Husk altid at acceptere et nej. Det er ikke sikkert din kæreste har lyst til at prøve det du drømmer om, og det må man acceptere. Det kan også være din kæreste bare ikke er klar til det lige nu, men at det måske kommer med tiden.
4. Spring ud i det
Det nytter ikke noget at løbe rundt om lagkagen. Hvis du går med en fantasi, som du ønsker at dele med din kæreste, så er mit råd til dig at gøre det. Smid tankerne væk om, at din partner vil tænke at du er mærkelig eller klam – for det er helt sikkert ikke rigtigt. Som partnere skal I jo acceptere hinanden og hinandens fantasier. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at din kæreste skal udleve dem med dig, men ikke desto mindre acceptere dem. Men spring ud i det, og spørg og del med din kæreste – det kunne jo være personen gik rundt med præcis de samme tanker.
Sådan finder I den tredje person
Nu hvor I har afklaret at I begge godt kunne tænke jer en trekant, er det vigtigt at aftale spillereglerne.
Er det to mænd og én kvinde eller omvendt?
Må alle have sex med alle?
Hvordan klarer I beskyttelsen?
Når I har gjort dette, er der flere måder man kan finde den tredje person til trekanten. Det kommer nok an på, hvem man er som person, og hvordan man foretrækker det:
I går i byen og scorer
Min favorit, og den nemmeste efter min mening, er at tage i byen eller på en bar – generelt set bare ud i verden og møde mennesker. Hertil kommer det, at en smule alkohol aldrig har skadet nogen i dette tilfælde – for mig kan det tage toppen af nervøsiteten. Så ud på en bar og vis jer frem som par. Dette virker også, hvis I er et ret udadvendt par og elsker hele jagten efter et muligt bytte.
I kender allerede en
Se her bliver den en smule svær. Det er helt klart nemmere, hvis man gør det med en man kender – det er nemmere at snakke med personen og dele fantasien. MEN. Det kan være svært, og en smule underligt bagefter. Især hvis det er en person, som du muligvis ser ofte, så skal du kunne leve med tanken om, at I har haft sex – og din partner har haft sex med denne. Så dette anbefales kun, hvis I har en speciel person i tankerne, som du ved ville passe ind.
I går på nettet
Helt klart den mest anonyme af disse tre metoder. Gør det ved at gå på nettet og oprette en profil et sted, så du kan skrive med potentielle kandidater. Men min erfaring er dog, at det er de færreste singlekvinder, der benytter sig af dette. Så er det en ekstra kvinde I søger, kan det være svært på nettet. Jeg er ikke stor fan af dette, da jeg synes det er for uforudsigeligt, og jeg ikke ved, hvem der sidder på den anden side af skærmen.
Når I har fundet det tredje hjul
Ja… så er der vel ikke så forfærdeligt meget andet at gøre end bare at aftale og planlægge med din kæreste, hvordan det skal foregå. Skal det være hjemme hos jer, i jeres seng, hvornår og skal I spise middag – og alt sådan noget.
Her råder jeg jer til bare at gøre det I føler er hyggeligt, og skaber den mindst akavede stemning. (Alkohol kan være en god icebreaker) eller eventuelt strippoker…
Læs med næste lørdag, eller tirsdag, hvor jeg skriver om endnu en fantasi, og hvordan I udlever netop denne. Har du nogen fantasi-idéer, så må du meget gerne smide en kommentar nedenunder – eller sende en email på: mv@missgrey.dk
Much Love
Miss Vanilla