Først vil jeg gerne lige beklage, at dette indlæg ikke kom op i fredags. Min computer valgte at gå nedenom og hjem. Og jeg er ikke ligefrem noget teknisk geni. Men når det så er sagt, så lad os komme i gang.
Jeg ved ikke med dig. Men kunne det ikke bare være smart, hvis du, som kvinde, kunne spotte størrelsen på mænds vedhæng? Helt uden først at skulle hive dem med hjem på lagnet, lukke deres bukser op, og tjekke først? Nu tænker du sikkert “Det kan man da ikke´´ – Men der tager du fuldstændig fejl.
Måske er det mig, der er underlig. Men gennem de år, hvor jeg har været seksuelt aktiv, har jeg oparbejdet en teori, som for mig personligt har holdt stik i de fleste tilfælde. Derfor tænkte jeg, at jeg selvfølgelig også skulle dele den med dig.
Hvordan finder du så din vej til manden med den perfekte penis størrelse for dig? Jo, nu skal du bare høre.
Afbalanceret mand
Jeg synes som oftest, at de mænd jeg har mødt, som har været i besiddelse af en støre penis end gennemsnittet, har været mænd, som har hvilet lidt mere i sig selv. De har været lidt mere afslappede. Og nede på jorden. De har ikke det store behov for unødig opmærksomhed, for at være i centrum, eller at være højtråbende.
Faktisk har jeg erfaret, at det er de lidt mere stille og rolige fyre, der som oftest har noget lidt større at byde på i bukserne. De behøver ikke at vise sig, eller være frembrusende. De ved, hvad de har at byde på til den rigtige kvinde. EN RIGTIG GENTLEMAN.
Opmærksomhedskrævende mand med lille…
Det er oftest de typer, der spiller lidt for smarte. Typer, der har noget, som de prøver at kompensere for. Du kan kende dem på, at de er opmærksomhedskrævende og højtråbende. Fordi de føler sig nødsaget til at spille på nogle andre kort, frem for at hvile lidt mere i sig selv. Og være stolt af det vedhæng, de har.
Det er typerne, der står i byen med lidt for store franskbrød under deres små spagettiarme. Og stadig tror de er verdensmænd. De mænd, som ønsker at være i konstant centrum. Og de er typerne, der stadig prøver at køre den hjem på gratis drinks, frem for intelligens.
“Lige en lille hurtig kommentar til overstående´´ Når en mand hviler i sig selv, og ikke prøver at være nogen anden, så bliver han per automatik meget mere sexet. Og så betyder penis-størrelsen faktisk ikke så meget.
Fordele og ulemper ved denne teori
Nu siger jeg selvfølgelig ikke, at det er en teori, der holder 100 procent på alle mænd. For det er det helt sikkert ikke. Men det er bare en lille sjov ting, som jeg personligt har erfaret gennem tiden. Og som de fleste af mine veninder giver mig medhold i.