Kære læsere.
Jeg håbede egentlig, at min jalousi hørte fortiden til, da jeg ikke har mærket noget til mit grønne monster de sidste par år. I takt med mine følelser for Mr. Boyfriend er blevet større kan jeg mærke, at jeg begynder at blive jaloux. I dette indlæg vil jeg derfor fortælle om mine erfaringer med følelsen, der både involverer min egen og andres jalousi, da jeg har erfaret, at det er et tabubelagt emne, som folk omkring mig har svært ved at snakke om.
Jeg tror, der er en del af os, som forveksler misundelse med jalousi. Jeg kan sagtens se, hvor man ser ligheden, men for mig er der en klar forskel på de to ting.
Misundelse er den følelse jeg får, når nogen har noget materielt, som jeg gerne vil have som eksempelvis en lækker bil eller en fed lejlighed. Det kan dog også være, hvis der er nogen, der har succes med noget, som jeg ønskede at lykkes med, hvilket jeg oplevede, da min bedste veninde kom ind på drømme-studiet, og jeg selv fik et afslag.
Jalousi er derimod en følelse af frygt for at miste det, jeg har. Derfor oplever jeg det oftest, når jeg har en kæreste.
Er jalousi lig med kærlighed?
Sådan tror jeg også, det er, hvis det at elske betyder, at man skal eje og besidde hinanden. Det var i hvert fald min holdning til kærlighed første gang, jeg stod ansigt til ansigt med mit grønne monster. Jeg var ung og ekstremt forelsket i min første kæreste. Det startede ud med, at jeg fandt ud af, at han stadig havde kontakt med en ekskæreste. Jeg blev øjeblikkeligt utilpas med situationen, da jeg ikke forstod hans behov for at tale med hende og omvendt. Alligevel konfronterede jeg ham ikke med det i begyndelsen, for hvis jeg ignorerede det, gik det sikkert over.
Det gik ikke i sig selv – tværtimod! Jeg havde ikke haft det sådan før, for jeg havde aldrig oplevet at være så tæt med nogen, som selv havde valgt det. Han kunne jo vælge mig fra ligeså hurtigt som han havde valgt mig til. Tanken om at miste ham blev for meget for mig, så jeg begyndte at overvåge hans telefon. En nat ringede eks’en min daværende kæreste op, mens hun var fuld. Jeg lod som om jeg sov, men jeg kunne høre, hun sagde, at hun savnede ham. Det var mere end mit grønne monster kunne klare, hvilket fik mig til at tage telefonen fra ham, så jeg kunne skælde hende ud og bede hende skride ad helvede til! Jeg husker stadig, hvordan raseriet sendte elektrisk stød gennem hele min krop. Samtidig var jeg bange for, hvordan ville han reagere. Han ville da sige, jeg var sindssyg.
Jeg ventede altså med at reagere på jalousien til, jeg ikke kunne rumme følelsen af paranoia længere. I og med jeg ikke havde nogen fortid kunne han ikke forstå mit problem. Senere viste det sig så, at han selv var sygeligt jaloux, da han mente, at jeg var ham utro med alt og alle. Vores forhold endte af mange årsager, men en af dem var, at jalousien tog så meget overhånd, at ingen af os kunne være sammen med andre uden at bekymre den anden. Et forhold skal ikke være et fængsel, og det var det til sidst.
Jalousi er gift for parforholdet
Jeg havde forvekslet vores mistillid og kontrollerende adfærd med kærlighed og omsorg. Efter min mening fungerer et forhold ikke, hvis det er nødvendigt at isolere hinanden – det er sygeligt! Derfor tog jeg stor afstand til min jalousi i mine fremtidige relationer. I dag tror jeg også, det var derfor, jeg ikke har haft en kæreste siden. Jeg kunne simpelthen ikke klare tanken om, at jeg skulle blive så sygeligt jaloux igen – både for min egen og min partners skyld.
Nu har jeg altså Mr. Boyfriend – en hel fantastisk kæreste, som jeg virkelig holder af. Jeg er heller ikke i tvivl om hans følelser for mig. Jeg har aldrig set ham kigge efter en anden kvinde, og de veninder han har, er ikke en trussel for mig. Alligevel er jeg jaloux, og ærlig talt, så frygter jeg faktisk, at det kan skade vores forhold.
Problemet i mine øjne er, at han taler og danser med andre piger, når han er i byen, men jeg ved, at han ikke gør andet. Han er bekendt med min jalousi, hvilket gør han får så dårlig samvittighed over hans kontakt med andre kvinder, at han fortæller mig hver gang, han har talt med et andet hunkønsvæsen end mig. Det burde bare ikke være nødvendigt. Jeg ved godt, det er mig, der er forkert på den. Jeg nærer ikke mistillid til ham og ønsker virkelig ikke at kontrollere ham. Jeg har bare aldrig været så bange for at miste nogen, som jeg er lige nu. Det værste er, at jeg er bevidst om, at min frygt er irrationel!
Jeg kæmper virkelig en hård kamp mod mit grønne monster, for at det ikke skal komme ud og gøre mere skade, end det allerede har gjort. På nuværende tidspunkt kan jeg ikke gøre andet end at håbe, jeg vinder.
Som afslutning på dette indlæg, vil jeg gerne lægge op til debat om jalousi. Fortæl mig om dine erfaringer og oplevelser med dit eget grønne monster ved at give en kommentar med på vejen eller send en mail til mf@missgrey.dk, hvis I har noget på hjerte i forhold til emnet.
Tak fordi I læste med – Jeg håber på at høre fra jer!
KH.
Miss Felicity
