Missgrey.dk

udgivet:

Sådan får du en besværlig kvinde til at komme

Kære Læsere!

Min vej til det gyldne punkt har været en ret bumpet rute – kort sagt med masser af bump og hop. Der er blevet humpet og pumpet på bedste vis, uden jeg har fået noget ekstra ud af det end sædvanligt. Jeg har simpelthen bare haft lidt sværere ved at få orgasme end hvad der er normalt og er derfor en smule mere besværlig end så mange andre. Når jeg tænker over mit forløb fra uskyldig og jomfruelig til en dedikeret penetrerings maskine kan jeg egentlig godt forstå hvorfor jeg til en start aldrig oplevede orgasmer under sex. Egentlig er der tre rigtig gode grunde:

Når ens partner er egocentreret om sin diller

Min første partner var egentlig mere kæreste med sit naturlige vedhæng end med mig. Ofte blev den kælet mere for og opvarmet mere end jeg nogesinde oplevede. Derfor blev den hurtigt omdrejningspunktet under og efter sex.

Når han ingen ide har om hvor klitoris befinder sig

I mange måneder og næsten år overbevidste min tidligere kæreste mig om at den ene af mine skamlæber var min klitoris. Han var mit første knald og min første kæreste (og desuden pænt erfaren) så jeg troede han havde fuldstændig styr på anatomien af min fisse. Dette vidste sig ikke at passe efter jeg mødte Mr. Teddy som med det samme fandt det helt rigtige sted.

Det psykiske pres var alt for stort

Min ekskæreste pressede altid på med at jeg skulle opnå dette klimaks, og jo større fokus der var jo mere præstationsangst fik jeg. Når jeg så ikke oplevede det gyldne punkt blev han vred og beskyldte mig for dette udfald. Derved forsvandt al tryghed under vores sex sammen med muligheden for nogensinde at opnå en orgasme.

Mr. Teddy tog simpelhen og fjernede alle disse punkter og tilføjede det en god portion tålmodighed. Han sørgede for at min fisse (nogle gange) blev omdrejningspunktet, og han kælede og kredsede for den. Han gav den så meget opmærksomhed at jeg til sidst vænnede mig til at han ofte havde hovedet mellem mine ben, og til sidst blev helt komfortabel og tryg når han befandt sig der. Hans fascination af den hjalp mig til at overkomme en af mine grænser og roligt kunne jeg mærke at jeg nåede tættere på det gyldne punkt. Samtidig betyder mandens viden omkring fissen også en hel del (Han skal i hvert fald ikke meget overbevisende bilde dig ind at din skamlæbe er din klitoris). Til sidst hjalp den ændrede dynamik i mit parforhold på dette problem. Med Mr.Teddy er jeg tryggere og tryghedsfølelsen har hjulpet mig med at overgive mig helt til ham. Da jeg gav efter for Mr. Teddy mærkede jeg hvordan min krop efterhånden også accepterede hvad han kunne give mig..

Jeg ønsker jer en dejlig søndag!

Much Love

Miss Vanilla

Se Også