Hos Missgrey.dk og på Missgreyclub.dk samarbejder vi med den dygtige og passionerede sexolog, Julie Houe. Og derfor, vil vi meget gerne lave lidt larm omkring Julie’s nye tiltag: Nemlig en podcast, som handler om parforhold. Helt uden filter og glimmer. Faktisk kommer denne podcast til at være en fortælling om alle de sandheder, som vi møder i parforholdet og kæmper og arbejder med hver eneste dag.
Hvad kan du glæde dig til i denne podcast om parforhold?
Parforhold #UdenFilter er ude på at vise dig parforholdet, som det i virkeligheden er. Vi kender alle til parforholdets store og små udfordringer, men på trods af den brede genkendelighed, så har præstationskulturen sneget sig ind i parforholdet, og tilført det et filter, som kan være svært at leve op til. Hvis perfektion ikke opnås med en partner, så kan vi bare ’swipe’ videre til den næste. Men er det løsningen? Eller trænger vi til at pille filteret af parforholdet og give det et ordentligt eftersyn og et realitetscheck?
Julie og Louise: To seje kvinder, som udfordrer det vi kender
Lyt med fra mandag d. 16 marts 2020, hvor du kan høre første afsnit af podcasten; Parforhold #udenfilter, hvor parforholdscoach Louise Luckow, og sexolog Julie Houe, inviterer jer indenfor til en snak om parforholdet, som det i virkeligheden er.
Hvert afsnit tager afsæt i lytternes hverdagslige udfordringer i parforholdet, hvor de to kvinder vil afmontere ethvert filter og tale om parforholdet, som det i virkeligheden er.
Som lytter vil du få en dybere forståelse af dig selv, din partner og jeres parforhold. Du vil blive klogere på, hvorfor jeres udfordringer opstår og deres oprindelse. Herigennem vil du få redskaber til, hvordan I kan komme hinanden nærmere og få en styrket kommunikation, mere kærlighed og bedre sex. Hold øje med det første afsnit, som kommer til at handle om rutiner på kanalerne herunder. God fornøjelse. Hilsen Missgrey Redaktionen❤️
Følg Podcast #UdenFilter på Facebook HER og Instagram HER.
Lyt med, byd ind og vær med til at fjerne filteret fra parforholdet.