Kære læsere!
De fleste mænd gør det og fortæller gerne om det. De fleste kvinder gør det også, men snakker helst ikke om det. UTROSKAB. Selvom man er nok så glad, lykkelig og regelmæssigt penetreret i sit parforhold, kan der stadig opstå en tankelyst hos mange kvinder. Blandt andet mig selv. Dette er noget jeg snakker rigtig meget om med mine veninder i forhold. Netop om det er okay at tænke og forestille sig at have sex med en anden i tankerne?
Sveddryppende og orgasmefyldte drømme?
Kender du det, når der pludseligt dukker en laber fyr med en fræk duft op i supermarkedet lørdag morgen? Og du ønskede at du ikke havde de der hængerøvsbukser med pletten, der ikke går af på, makeuprester fra igår og frysepizzaen under armen?
Well… Jeg mødte ham altså forleden dag, og trods mit rimeligt afskrækkende udseende, så endte jeg i mine egne livlige fantasier med at knalde ham lige der midt på gulvet i mejeriafdelingen.
Men jeg lever i et forhold, jeg er så glad for, og jeg elsker min kæreste. Så hvorfor tænker jeg sådan om en fremmed fyr? Hvad er pointen med disse tanker? Er pointen, at fantasien og forestillingen, og den pirrende trykken i mine trusser, alt sammen kan gemmes til Mr. Teddy derhjemme?
Forskellen på mænd og kvinder?
Men når nu mændene godt må højtråbene erkende, hvor fræk, lækker eller hvor gerne de vil duske en anden kvinde, må vi kvinder så også? Måske man skulle lære lidt af mændene her. Jeg føler mig jo ofte skyldig, når jeg får disse tanker og fantasier, men er det fordi det hele foregår i hemmelig?
Måske vi kvinder bare burde råbe højt om vores tanker, og så virker de ikke som utroskab? For mig starter utroskaben med hemmeligheder og uærlighed – så hvorfor ikke tage det i forekøbet, og bare give udtryk for det på samme måde som mændene, så er utroskaben måske ude af billedet?
Hvad tænker I om utroskab i tankerne?
Much Love
Miss Vanilla
