Hvis du er karrierekvinde som jeg er, så kender du den her problemstilling alt for godt. Du vil som jeg, helt sikkert gerne frem her i livet, og opnå dine drømme, og gøre alt for at skabe succes i alt hvad du laver. Du knokler røven ud af bukserne, og ingen opgave er for stor til dig. Sådan har jeg haft det rigtigt længe. Jeg har set mig selv som værende en stærk og selvstændig kvinde, som kunne klare hele verden, lige end til den dag hvor jeg ikke kunne mere. Sådan havde jeg det i sidste uge. Dette indlæg handler derfor om, hvor hårdt jeg i sidste uge ramte muren, og hvordan jeg efterfølgende hjalp mig selv på benene igen.
Når det hele bare bliver lidt for meget og du glemmer dig selv!
Som du allerede ved, kære læser, så er jeg så heldig at have mig en chefstilling indenfor salgsbranchen, hvilket jeg selvfølgelig er super taknemmelig for. Trods mine smilende medarbejdere og god løn, så følger der i denne stilling også mange andre ting med. Min direktør arbejder i udlandet, og jeg står derfor med hele ansvaret og afdelingen selv, hvilket til tider kan være en stor mundfuld. Men også en mundfuld, som jeg selv har valgt at tage, så på den måde skal jeg ikke klage, og det gjorde jeg faktisk heller ikke før i sidste uge.
Jeg har mine medarbejdere meget kært, og vil altid gøre mit allerbedste for at de er glade for at komme på arbejde, og for at de yder deres bedste gennem deres arbejdsdag. Problemet med mig er desværre også at går det ikke mine medarbejdere godt, leverer de ikke de resultater de skal, er de ikke motiverede, når de kommer på arbejde, så tager jeg altid hele skylden på mig, lige meget hvad det er, og banker mig selv oven i hovedet over ikke at være en god nok leder for dem og ikke gør mit arbejde ordentligt.
Jeg vil dem så gerne, at jeg rigtig mange gange også bruger hele min fritid på at bekymre mig, og spekulere over, hvordan jeg kan gøre det bedre. Og derfor glemmer jeg mig selv og mine egne behov. For at være ærlig, så har jeg sgu også selv en del sår, der skal slikkes, og dette bliver altid skubbet til side for alle andres behov, til de til sidst bare bliver lagt helt tilbage i hovedet på mig. Men det er desværre sådan med ting, der bare bliver skubbet til side, at de har det med at vælte frem igen og ramme en med et brag, når du mindst venter det. Og i sidste uge skete dette for mig.
Når du bare er nødt til at give op for en stund
Alt havde været noget lort og var gået galt lige fra ugens begyndelse, og jeg fandt mig selv i en tilstand, hvor jeg var helt utrøstelig. Hele ugen kunne jeg ikke komme ud af min seng. Jeg ville bare ligge unde min dyne og lade verden udenfor passere forbi. Jeg vidste at jeg havde sindssygt travlt, men var ude af stand til at tage mig af de opgaver som blev mig stillet. Jeg havde ikke lyst til hverken at træne eller se andre mennesker, og når mine veninder ringede, var jeg bare skide sur og lod min elendighed gå ud over dem, som ikke fortjente det. For at sige det lige ud, så var det som om at hele min krop lukkede ned, hvilket er en følelse jeg sjældent har oplevet før, og som føltes virkelig ubehagelig.
Det ligner ikke mig sådan bare at give op, men det gjorde jeg der og jeg vidste at jeg blev nødt til at gøre noget med det samme. Derfor valgte jeg at tage en dag før fri, springe på det første og bedste tog og tage hjem. Det lyder lidt som om at jeg løb fra mine problemer den dag, og for at være ærlig, så var det også det jeg gjorde.
Efter nedturen kommer opturen igen
Jeg vidste at jeg var nødt til at lade min krop koble helt af, så fra det sekund jeg kom ind ad min dør i min egen lejlighed, satte jeg en god film på og lagde mig i min seng og der lå jeg så i de næste 14 timer, hvor jeg udelukkende så film og sov. Trods det at jeg havde fået sovet helt ud, kunne jeg mærke at tankerne i mit hoved stadig ikke stod stille, min hjerne kørte stadig på højtryk, så jeg var nødt til at stoppe helt op og finde ud af, hvad jeg kunne gøre!
Jeg kom frem til at jeg havde behov for at være sammen med de mennesker, jeg holder allermest af. Så jeg kontaktede min bedste veninde, og fortalte hende om situationen, hvorefter hun kom med et genialt forslag. Hendes forældre har det dejligste sted helt oppe nord på med en smuk tillukket have, hvor omverdenen ikke kan se igennem. Inde i den have findes den dejligste swimmingpool med en stor træterrasse rundt om. Solen stod højt på himlen, så jeg tænkte, hvorfor ikke.
Da jeg kom derop, lavede jeg absolut intet andet hele den dag end at ligge og bage i solen, være i poolen med mit gudbarn, ryge smøgere og drikke iskold hvidvin. Når jeg er sammen med min bedste veninde behøver jeg ikke at være på, eller at holde en samtale kørende. Jeg kunne bare ligge i ro og mag og slappe helt af og vide, at der var et menneske ved min side, som bare var der for mig og fik mig til at føle mig tryg. Samme aften tog jeg hjem til mine forældre og mine søskende og hyggede resten af aftenen med dem, og jeg kan love dig for, at om natten sov jeg som en lille baby. Jeg finder ikke noget trygt sted end ved min familie. Dagen efter tog jeg igen hjem til min egen lejlighed, hvor jeg endnu en gang lå i min seng hele dagen og så film.
Som du kan høre så lavede jeg absolut ikke en skid hele den weekend, hvilket jeg gør alt for sjældent. Jeg fik tænkt godt og grundigt igennem, lyttede til min krop, og tog mig for en gangs skyld af mig selv, og ingen andre, og kom ud på den anden side af min nedtur og her er mit facit:
- Giv dig selv lov til at slappe af, og læg ansvaret fra dig uden dårlig samvittighed
- Bliv bedre til at sige NEJ
- Vær ærlig over for dig selv, dine følelser og dine behov
- Stop med kun at påtage dig selv skylden for andres problemer
- Få ordnet dine egne problemer først frem før alle andres
- Find dig selv før du kan finde alle andre
Over and out – Miss Lara
